Snak

Seifert
Ron Washam må være Tim Atkins svar på Jerikov. Chasselas-joken nægter jeg at kommentere på...

"og et ret lækkert, nærmest grønt udtryk til sidst."

Slet ikke mit indtryk. Synes den er text-book Mersault med fedme, mineralitet og pakket med citrus. Den folder sig først rigtig ud efter 2 timer i karaffel og ved 13-14 grader.

Vincent Bouzereau Mersault 2011

Så må det være mineralitet og citrus jeg har opfattet som grøn.

Dejligt frisk under alle omstændigheder.

Skulle en 2 år gammel Mersault også gerne være ellers ville det være op af bakke :-)

Man bør ret beset ikke begynde at drikke 2011´erne før om 3-4 år. Men denne basis er svær at holde fingrene fra.

Ja, ok. Har sgu nok drukket for lidt Meursault.

Det jeg har smagt har som oftest vlret opulent med smæk på træet - og så har Jobard selvfølgelig været i den anden lejr.

Jeg skal have mere af den Bouzereau.

Meursault er egentlig svær at definere præcist, da det faktisk er et ganske stort område. Større end Chassagne og Puligny tilsammen.

Tager du f.eks. en mark som 1. Cru Poruzot, så er næsten alle de gode producenters version ekstremt mineralsk og citruspræget som ung. Nærmest som en Grand Cru Chablis. Men Poruzot er også beliggende højt (køligt) oppe på skråningen, så ergo er den mere rig på sandsten.

Mens f.eks. den store 1. Cru Charmes er rigere på lerjord og derfor giver en mere fed og opulent frugt.

F.eks. Jobard og Mikulski har jo et ekstremt fokus på mineralitet i deres versioner af Meursault og jeg synes det er fremragende vine, men det er ikke det jeg åbner når jeg vil have klassisk Meursault. Så er Bouzereau et rigtig godt bud i et fornuftigt prisleje.

Var der frit valg på hylderne, så drak man selvfølgelig ikke andet end Lafon, Roulot og Coche-Dury.

Jeg har desværre aldrig smagt Meursault fra Domaine D´Auvenay.

"Det jeg har smagt har som oftest vlret opulent med smæk på træet - og så har Jobard selvfølgelig været i den anden lejr."

Det samme gælder Lafouges "Meix Chavaux", som jeg ved, du har smagt :-)

Det er jo det der gør Bourgogne så spændende at dykke ned i.

En 1. Cru som Charmes er der måske +75 forskellige producenter fra.

75 individuelle bud på hvordan Chardonnay fra denne "lille" mark kan smage.

Chassagne var egentlig det jeg faldt for først, men med tiden har man jo forelsket sig i nogle særlige producenter og ganske få af dem producere faktisk Chassagne.

Mit "problem" med hvid bourgogne er, at mange vine er for strenge og hårde til at bære træet - i alt fald som helt unge. Af samme grund har jeg en svaghed for Pouilly-Fuissé, der som ung vin næsten altid har blødhed, fedme og sødme nok til at bære sit træ.

Det kan vel også tildels være et spørgsmål om producenter ?

De virkelig dygtige er jo netop kendte for deres balance mellem fadet/frugten og hvor terroiret stadig skinner igennem. Desværre er de vine bare ofte nærmest umulige at få fat i eller uden for de fleste af os økonomiske rækkevide. Samtidig med at næsten altid bliver drukket for unge....

Der kan man langt nemmere og billigere komme til at smage de bedste Pouilly-Fuissé