Så må man vel slå til.
Fik glædesfrembringende vin i går:
Noget Champagne som bare blev bedre og bedre med lidt luft: Esprit de Vrigny, 1er cru, Roger Coulon. Helt overrumplende blanding af revet æble og følelsen af at slikke sig om læberne efter et havbad.
Og så en portugiser som rev benene væk under selskabet: Garrafeira, José Maria da Fonseca, RA 1994. Købt på en vinmesse i 90, hvor den åbenbart var stram som Morten Olsens læber og grøn som Jakob Busk i Parken, men hvilken udvikling. Jeg aner intet, så gættede Merlot og Bordeaux, men kunne alligevel ikke få frugten til at passe. 3-4 andre gættede Pomerol. Aftenens vin.
Coleraine 11 voksede og voksede, og folk fattede efterhånden potentialet. Havde været genialt at have 06/07 i baghånden så de kunne få det fulde indtryk.
Magari, Ca´Marcanda, Gaja 07 var for poppet, men Pradeaux 2001 gjorde mig glad, som Bandol altid gør mig. Den var blind og jeg gættede 03 og rigtigt hus, da jeg lige har smagt Pibarnon 01 som er død. Det var jeg sgu ret stolt af.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
https://imgur.com/a/NnVu7eA