Snak

Ok men i butikkerne har jeg ihvertfald ik ku finde Taylors 2003 til under 700kr.

Nå men så er det nok nærmere de 2cru slotte i Bordeaux han skal ud i når nu pengene ik er til 1cru, bare surt 12 og 13 ik er noget nævneværdigt så det om at væbne sig med tålmodighed og se hva 14 bringer.

Jeg kunne forestille mig at købe nogle kasser 2002 Dom Perignon i udlandet - og gemme vinen i 5-10 år med henblik på videresalg i Danmark. For det første er flaskeprisen allerede nu nogle hundrede kroner billigere syd for grænsen, dernæst er 2002 en topårgang med udviklingspotentiale, og endelig er Dom P kendt for at udvikle sig til det bedre (dyrere) med alderen.

Udbuddet af ung Dom P er stort, så priserne er moderate. Men der drikkes meget rundt omkring (bare spørg ham "champagnedrengen"), så priserne eksploderer med få år på bagen. 2002 er seneste topårgang - og priserne ligger vel på ca. 800-1000 kr i Tyskland. Går vi tilbage til næstseneste topårgang 1996 (altså blot 6 år) er priserne 3-4000kr pr flaske. 100% sikkert et godt investeringsobjekt. Man må også huske på, at der mellem 1997 og 2004 (seneste årgang) ikke har været nogen konkurrence med 2002 om at være topårgang, så når 1996 bliver mere eller mindre uopdrivelig, vil fokuset på 2002 blive enormt. Tror jeg :-)

Hvordan dokumenterer man egentlig at flaskerne har været forsvarligt opbevarede?

Er der ikke også fusk med sådan noget som det?

Det er blevet meget populært at dokumentere ting ved at tage et billede om dagen. Facebook bliver oversvømmet af folk der har taget et billede af deres børn hver dag i 15 år. Det bliver det nye i vinkælderen.

I.B. har fat i noget med Dom Perignon.

Dog er Dom Perignons omdømme blandt vinkendere støt faldende, bl.a. pga. den meget store produktion og det faktum at det meste bliver drukket på diskoteker. Så mister det noget af det noble og mytiske som de store vine er omfattet af.

Dom P 1996 handles måske nok i alm. detail for 3-4000 kr. men prisen på markedet blandt samlere og investorer er ikke over 13-1400 kr. Men det er selvfølgelig også en fordobling siden frigivelsen.

1996:
http://www.wine-searcher…france/1996

1990:
http://www.wine-searcher…france/1990

1988:
http://www.wine-searcher…france/1988

1985:
http://www.wine-searcher…france/1985

Mængderne af vinen er simpelthen for stor.

1985 har jeg selv købt for nyligt til 1800 kr., det er en fremragende vin.
De nyere årgange af Dom Perignon finder jeg jævnt kedelige, alt for bløde, runde og uden den nerve som de store vine skal have.

Som jeg skriver, så bliver der flere og flere rige folk i verden og der vil altid være nyrige folk til at drikke etiketter som Dom Perignon osv. pga. fabrikkens fantastiske evner udi marketing, så prisen vil aldrig falde.

Jussi, typisk vil f.eks. hele kasser Lafite, Latour osv. af investorer blive opbevaret i eksternt hos firmaer der har specialiseret sig i den slags og siden kan dokumentere for kunden hvorledes vinen er opbevaret.

Er vinen opbevaret privat er det noget sværere.

Det med billeder af vinene er faktisk det som artiklen i det nye GASTRO omhandler.

Fordi folk har så travlt med at ligge billeder op på de sociale medier når de drikker de helt store vine, så kan man se at de samme flasker er blevet drukket ved flere lejligheder.

Altså simpelthen at flaskerne er blevet genfyldt med noget andet vin og serveret igen. Man kan så se på billederne at etiketterne har de samme skader osv.

Det er ekstremt nemt at snyde med den slags fordi folk jo sjældent ved hvordan flasken bør smage og så drikker vi ALLE vin med øjnene. Når man ser f.eks. en etiket med Chateau Latour 1961, ja så bilder man sig selv ind at vinen er fantastisk selvom den måske er middelmådig.

"1985 har jeg selv købt for nyligt til 1800 kr., det er en fremragende vin.
De nyere årgange af Dom Perignon finder jeg jævnt kedelige, alt for bløde, runde og uden den nerve som de store vine skal have."

Du tror altså ikke på, at 2002 kan opnå tilsvarende kvalitet med alderen?

Kan godt se, at min research på prisudviklingen var ugrundig - og i sidste ende derfor lovlig optimistisk. Men der er trods alt penge at tjene...

2002 er en fremragende årgang og selvfølgelig også for Dom Perignon.

Dom Perignon laver i dag bare mindst 10 gange så mange flasker og for at tosserne på diskotekerne kan lide det, så man nødt til at lave det i en lidt mere "pleaserstil" der rammer bredt.

Nu har jeg af gode grunde ikke smagt f.eks. 1985 da den blev frigivet, men kan ikke forstille mig andet end det har været markant mere syrerig og stram end de nye årgange.

Skulle jeg købe noget 2002 ville jeg klart gå efter Salon Le Mesnil, men prisen er selvsagt også lidt anderledes (ca. 2000 kr.)

... og selvfølgelig Krug 2002 :-)

Champagne skal da bare hældes ud. Det´ ligemeget.

http://www.youtube.com/w…_4KuqYukbiE