Det trak lidt ud, da vi alle havde spist lidt for meget, og vi var nået at blive lidt "trætte", så det er ikke det mest detaljerede indtryk jeg har. Lige umiddelbart, så vil jeg give Seifert ret i, at Lecheneaut bruger for meget fad, da det var meget dominerende og svært at abstrahere fra. ´09 havde masser af varm fed frugt, og var nærmest oversøisk i sit udtryk, hvilket vel afspejler årgangen fint.
´10 virkede lidt lukket, men man fornemmede da, at der lå noget potentiale i den, men fadet var særligt dominerende i den, og den bar præg af, at den godt bruge bruge lidt mere tid på langs, til at få fadet integreret bedre. ´08 var nok min favorit, da fadet havde lagt sig lidt, men mere kan jeg sgu ikke lige huske, da "trætheden" af uransagelige årsager tiltog i takt med, at vinen flød og tiden gik. Fælles for alle tre var dog, at de havde brug for meget LUFT. Det føltes desuden som om, at de ikke fik plads nok i mine Zalto Bordeaux glas. Jeg må have investeret i deres bourgogneglas...
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art."
- Grand Admiral Thrawn
https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g