Snak

Det var et større parti, som de havde bestilt hjem (og vist også de sidste som producenten havde) og skiltet meget med det tilbud. Mindes der blev skrevet med meget store ord "årtiets røverkøb" eller noget i den dur.

En lille lektion i udbud og efterspørgsel, baseret på disse oplysninger, fortæller at din glubske tilgang til egen flaske, har gjorgt at tyskernes pris måske var den rette, set i et større perspektiv. Her under den antagelse, at vin for ganske mange BÅDE er investering og nydelse.

Alle svarene Lasse, ALLE!

Bestemt, og jeg skulle have betalt prisen, i stedet for at sidde her og søge svar. Jeg er også parat til at investere NU, såfremt navnet bliver fundet. Kan godt være, at den med tiden er blevet bedre (i mine minder), og at den bare blev drukket på rette tid og sted, men jeg må have fundet den og prøvet den af igen.

...men tak for belæringen Bosse ;)

http://domaines-fabre.fr…othe-cissac

Jeg husker de havde nogle 70-75 år gamle stokke for et par år tilbage, hvor et partier kom på gaden til fine priser

Husker du drue, farve eller noget andet? Lidt om smag.

Jeg var på smagning for et par år tilbage. Jeg tror det var 3-4 gårde under samme person, hvor ovenstående link var èn af dem. Der var en ret fantastisk Château La Tonnelle, som vist også var fra deres gårde. Ret ung, men fremragende.

Jeg var på tidspunktet en fattig studerende, som sådan set bare drak hvad min bror smed efter mig. (Han køber meget, og det han ikke gider, giver han væk). Så jeg må erkende, at jeg ikke husker nogle af delene, og at jeg nok ikke engang læste hvilke druer, der var i. Den var ekstrem behagelig og nem. Rød, ikke mørkerød (?!) og næsten saftevandsagtig. Her tænker jeg på bær og stort set ikke krydret eller fadet.

..etiketten på linket ligner. Netop den røde skrift med Haut Medoc, er noget der springer i øjnene, og det er måske derfor, jeg husker netop den detalje.

EDIT: Beklager langtsomt svar. Svigerfamilien overnatter, og svigermor vil have routeren slukket, hvilket min kæreste så gjorde, da STRÅLERNE gør at hun ikke kan sove. Jeg dør.

Deres Tonelle highlighter Haut-Médoc med rødt?

http://www.philipsonwine…ku=26001310

Det var den vi fik, som netop var drikkemoden. Priserne gynger dog stadig og jeg købte 6 til omkring 80 kr., da jeg synes det var et kup. Din beskrivelse passer dog fint, hvis du kan lide din saft lidt tungere. Lidt træ, mørke bær og ganske rund i det.

http://domaines-fabre.fr…au-le-chene

Jeg mener de ejede ovenstående også.

Philipson opkøbte nogle lagre af "skæve" årgange af små Bordeaux vine for et par år siden. Restpartier til lave priser, så han har den formentlig ikke mere.

Hvis man drikker billig Bordeaux, så ligner den Tonelle 2010 da et fremragende køb.

´Man´ ...

Lige vågnet (helt uden tømmermænd!) efter fin sydafrikansk temaaften. Vi startede ud med en glimrende Méthode Traditionelle (Cap Classique) fra Graham Beck. En chardonnay/pinot noir Brut NV med 15-18 mdrs bærmekontakt. 12% alkohol. Vinen var meget harmonisk med friske og læskende citrusnoter (citron, lime) samt diskret toasty kompleksitet. Bestemt sin ikke specielt skræmmende pris værd.
http://www.vinexus.de/Gr…reibung-tab
https://www.youtube.com/…N9TNLMmPkxs (matchamayo)

Første hvidvin var Sadie Familys Skerpioen 2012, som forener i SA klassiske Chenin Blanc med den neutrale og syrefattige sherrysort, Palomino Fino (13% alkohol). I min verden et på papiret særdeles interessant mix . Rørt laksetatar anrettet i ring og "klædt på" med rygeostcreme, matchamayo, æble en julienne, rugbrødscrumble, skovsyre, citronskal, dild, karse samt stænk af koldpresset rapsolie, matchasalt og rugbrødscrumble i tallerkenens periferi. Super lækker og visuelt indbydende ret (tak for idéen, Seifert!), som passede fint til den halvfede, men delikate og aromatisk underspillede vin (træfri chablis møder hvid sydrhone).

Dernæst ristet pighvarfilet med sauce hollandaise (på æbleeddike og IPA øl, rørt fed med brunet smør), jordskokkepuré, små hele jordskokker konfiteret i hasselnøddeolie samt ristede hasselnødder og (for friskhed) æbletern vendt i lun vinaigrette (timian, æbleeddike, skalotteløg, koldpresset rapsolie). Anbefalesværdig ret. Hertil skulle vi så smage to rene chenin blanc´er, som desværre blev til én, idet Alheit Cartology 2013 desværre havde prop :-( Til gengæld var Sadie Skurfberg 2012 helt forrygende. Hvinende æblesyre perfekt balanceret med fylde i form af alkohol (14,5%) og diskret restsødme (à la Alsace Grand Cru Riesling) samt masser af mineralske noter at gå på oplevelse i. Stor hvidvin!

Sidste ret bød på svin. Rulle af nakkefilet med persille blev brunet og langtidsbraiseret v. 90 grader i æble/timan-lage. Før servering skåret i tykke skiver og stegt sprød på hed grillpande. Dertil saltbagt hvidkål (90 grader også), efterfølgende skiveskåret og syltet i mormorlage med enebær, dild og kommen. Serveret lun som dække over lidt brasede kartofler med bacon, peberrodscreme og persille og på oversiden pyntet med grov sennep, diverse krydderurter og rødbedechips. Braiseringslage kogt indtil halvsirup, smagt til med æbleeddike og monteret med koldt smør. Drys af pulveriserede slagterbolsjer med lidt enebær. Hattrick af velsmagende retter i hus - ind imellem har man lov at være heldig! Sidste hvidvin var Sadies flagskib, Palladius, i 2011 årgangen. Der var lidt diskussion omkring, hvorvidt denne vin havde mere fad end de øvrige. Egentlig irrelevant, idet evt. fad var absolut diskret og velintegreret i en fremragende (stram, mineralsk og kompleks) hvidvin. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om den - sammenlignet med Skurfberg - leverer i en grad, der svarer til dobbelt pris. Men så fald må konklusionen være, at Skurfberg bare er ekstraordinær god til prisen!

Så ost (bl.a. en "interessant" spansk blåskimmelost, Valdeón, som var viklet ind i mugbefængte og proplugtende(!) ahornblade) og et par sydafrikanske rødvine. Efter mousserende og hvidvine med europæisk snit, var vi med Diemersdal Private Collection 2011 og Spier Creative Block 3 2010 tilbage i den småsvulstige og let sødladende stil, som jeg personligt kører død i allerede efter 1/2 glas. Jeg fik så en blind vin serveret, som jeg hurtig gættede til at være nebbiolo i traditionel stil. Jeg kredsede mig så ind til et gæt på Barolo fra 1998 eller 2000. Vinen var 1999 Aurelio Settimo Langhe Nebbiolo i ganske fremragende form, overrakende dyb og kompleks. Så vidt vides er der tale om vin fra unge stokke fra samme mark, som anvendes til husets Barolo Normale. Koster vist lidt over 100kr (Veras Vine)!

Vi sluttede - selvfølgelig - af med to flasker chasselas. 2005 Bovard Dézaley La Medinette og 2012 Simon Maye et Fils Moette. Begge var fremragende - og i øvrigt inkluderet i bogen "99 chasselas´er du skal smage før, du dør". Husk at notere dén dén på julegaveønskesedlen, Seifert! Alternativt findes et eksemplar hos Statsbiblioteket...
http://www.payot.ch/Deta…82828914516

Lyder som en helt forrygende og gennemført aften. Well done.

Ærgeligt med Alheit.

Lyder til at jeg er nødt til at reservere en 2013 Kokerboom til dig :-)... så får du en nye flaske Alheit ved samme lejlighed.