Snak

"Overvægt af Syrah peger jo også nordpå, og kunne det ikke være interessant, om flere sydlige appellationer definerede sig selv på samme måde?"

Præcis. Det er som om, man sydpå vakler i troen på sin egen signaturdrues evne til at stå på egne ben. Set i et kommercielt lys forståeligt, idet grenache som varietalvin ikke har samme stærke profil som syrah, men tiderne skifter, og vi bliver flere og flere, som tror på ren grenache.

PS - en tilsvarende tendens er allerede i sving mht sangiovese i Toscana. Her droppes merlot osv. i stigende grad til fordel for enten lokale støttedruer eller for sangioveses rene udtryk. Noget tilsvarende forventer jeg mig vil ske med grenache i årene fremover. Og på lidt længere sigt også med tempranillo i Spanien.

Åh, det lover godt.

Jeg elsker Sangiovese, og har aldrig fattet Super-idéen.

Ja, eller Garnacha i Spanien?

"Ja, eller Garnacha i Spanien?"

Præcis. Som Seifert var inde på mht Navarra. Men der er også udviklingsmuligheder for grenache i Priorat og nedre Rioja. Og Sardinien. Og Roussillon. Har du egentlig smagt denne (fra Flassan)?

"Domaine de la Casa Blanca 2009 - Collioure

90% Grenache + 10% Syrah.
La découverte et la révélation de la soirée. Un vin profond, avec un nez incroyable, fruits noirs, figues. C’est une tuerie! En bouche on a l´impression de déguster une figue confite, les tanins sont incroyablement fondus, une belle longueur... Grosse claque et quel plaisir!"
http://lapassionduvin.co…/read.php?4,395628

Jeg forsøgte, men fik hedvinsudgaven i stedet. Banyuls var dog fremragende.

Har du i øvrigt smagt Raspail-Ay, Gigondas for nyligt?

Desværre ikke, men jeg husker den som værende meget feminin, elegant og transparent (80% grenache i 2010, kan jeg se). Saint-Cosmes dyreste Gigondas-vine er også mere eller mindre ren grenache. Har desværre kun smagt den almindelige Gigondas samt Valbelle. (udover Deux Albions og St. Joseph). Fremragende producent!
http://www.saintcosme.com/en/wines.php

Desværre ikke smagt deres bedre udgaver, jo Deux Albion, men vi klikkede ikke. Deres basis kan virke tonstunge ift den Gigondas fra Flassan.

Det er klart nok unfair, men kan måske pege i retning af en stil?

Jeg tror, du har ret i, at Gigondas ikke bliver meget mere elegant end Raspail-Ay. Men jeg har dog stor respekt for Saint-Cosme. Giver dig ret i, at overdreven alkohol er sortens akilleshæl. Måske ikke så overvældende i forhold til tyngde, idet tannin-tørstoffet sjældent er overvældende.

2013 Te Mata Syrah Estate Vineyards (Hawkes Bay, North Island, New Zealand)
Vildt som denne vin minder mig om beaujolais! Hindbær og brombær i moden, men først og fremmest frisk, udgave. Sort peber og violer - med strejf af acetone og jord. Måske lidt mørkere i farven, men ellers med syre og tanninstruktur som en god Morgon. Ikke vanvittig kompleks, men harmonisk, vellavet og let at drikke.

Sjovt du siger Morgon. Har åbnet Marcel Lapierre Morgon 2013. Super saftigt og frugtet. Dog ikke noget jeg kan se potentiale i at lagre i længere tid