Snak

"Jeg forstår nemlig ganske enkelt ikke din præmis"

- Det må jeg jo så lære at leve med. Jeg gider ikke. Måske en anden dag. Jeg troede det var alment kendt, og alment accepteret, som noget man kunne tage lidt pis på sig selv over. Det burde jeg dog kunne have fortalt mig selv, at det selvfølgelig ikke var. Det ville have været på højde med at møde en selvironisk faxetribunen-regular.

Jamen jeg kunne forstå, hvis du syntes at det netop var det maleriske sprog som var kernen og som var opstyltet for det er det. Også for min del.

Men det maleriske sprog har du nu af flere omgange sagt ikke er det du mener er prætentiøst (i det form du bruger det) eller opstyltet som jeg (mere præcist) opfatter det.

Under alle omstændigheder er det netop det som er alment kendt og accepteret som noget man kan tage pis på (og med rette).

Så det er ikke mangel på ironisk distance eller en manglende lyst til at tage pis på sig selv som du anfører (hvilket iøvrigt om noget er at sætte den på automatpilot).

PS. At du af alle ikke gider tager jeg som udtryk for at du har visse problemer med at sætte ord på din holdning, hvilket for såvidt ikke er noget at skamme sig over.

"At du af alle ikke gider tager jeg som udtryk for at du har visse problemer med at sætte ord på din holdning"

- Du kan ikke lokke mig, men derfor kan det godt være at du har ret i, at det prætentiøse er lettere at udpege og gengive på anden måde end ved ord. Det har også hele tiden været udtryk og appearance jeg har skudt efter. Vi må tage analysen en anden dag, jeg gider ikke i dag, for jeg ved det kommer til at virke nedladende (og dermed post-statement tidskrævende), når jeg først går i gang.

Vi er 3 der skriver i denne tråd (95% af tiden) og ingen af os (gætter jeg på) vil føle sig ramt af en kommentar med en nedladende hensigt, da dit niveau på området som jeg husker det fra udsagn fra dig selv ikke helt kan sammenlignes med mit, Seifert eller IB´s.

Med andre ord, så svarer det til at jeg skulle kunne ramme Einstein med en nedladende kommentar om atomfysik og ikke kun give anledning til rysten på hovedet.

Bare det at jeg har skrevet at noget af snakken er prætentiøs, har da kastet meget aktivitet af sig. Også fra andre end to ud af de tre, du har nævnt. Jeg har ikke skrevet at I vil føle jer ramt (sådan, personligt), men blot at det vil være mere tidskrævende, end jeg orker lige nu. Det bliver ikke til mere end et par laid back indlæg fra mig i aften.

Jeg orker heller ikke at kaste flere frække tilbud i grams.

Du skal nu alligevel have credit for din ihærdighed... jeg lover dig, at vi nok skal tage en battle på emnet en dag.

Razz, Matias, jeg tror det er sproget der er kernen. Hvis vi ser på nogle af musiktrådene her, så har jeg da også set Matias (opfat det ikke som kritik) skifte sprog - der er betydeligt flere engelske låneord i musikdiskussionerne, og "tonen" bliver også lidt anderledes.

Vindebatten er præget af, at fagsproget i nogen grad er fransk - hvilket lettere lyder snobbet end fx Sidney Lee-dansk (ekstremt misbrug af låneord fra engelsk) - og at vindebat handler om to af de sanser (smag og lugt) som vi har sværest ved at beskrive, fordi vi er mere vænnet til umiddelbart at forholde os til det vi kan se, føle eller høre.

Hvis man diskuterer musik, så er det nemt at tale om hvordan en tone, en melodi, eller en tekst virker, og ofte kan man høre den igen og igen. I vindebatten er de nuancer man beskriver sværere at sætte ord på, og kommer til at fremstå mere difuse. Der bruges "større" ord, fordi det er sværere at sidde i to forskellige situationer og vurdere den same vin.

Musik kan afspilles igen og igen, og selvom baggrundsstøjen bliver forskellig, og ens humør ændrer sig, så er rytmikken fast, og teksten forbliver uændret. Vinen derimod er flygtig - et glas kan ændre karakter på den tid det tager at drikke det. Det er min tro, at det leder til, at man beskriver den mere indirekte - man beskriver hvad den smager "henad", snarere end hvordan den objektivt smager. Det kan lyde snobbet, men det er ikke nødvendigvis tilsigtet.

Seifert, jeg sad lige og stenede på den der Lafitehjemmeside (www.lafite.dk) og de har sgu da stjålet din Yarrasmagningsaften... De har praktisk talt identiske vine:

Her er din:

Programmet i aften:

Yarrabank Sparkling 2004

Remi Jobard Mersault 2004 "En Luraule"
Yarra Yering Chardonnay 2003

Nicolas Potel Gevrey-Chambertin 2005
Brewer-Clifton Ampelos Pinot noir 2007

Mount Mary Pinot Noir 2004
Yarra Yering Pinot Noir 2005

Yarra Yering Sangiovese 2004
Lisini Brunello di Montalcino 2003

Yarra Yering No1 2002
Yarra Yering No1 2005

Shaw & Smith Shiraz 2006
Jean Delobre Saint-Joseph 2005

Yarra Yering No2 2005
Yarra Yering Underhill Shiraz 2005

Kopke Vintage 2005
Yarra Yering Potsorts 2005

7 mand høj, mon ikke der bliver lidt rester til imorgen.




Og her er deres:


Yarra Yering smagning | 30-01-2009
En ting blev jeg klogere på i weekenden. - Yarra Yering er et spændende og aldeles eksperimenterende vinhus, som laver meget spændende vine. Ikke mange australske vinhuse producerer vine fra så mange forskellige druesorter som dem. Pinot Noir, Shiraz, Cabernet, Sangiovese bare for at nævne nogle.

Jeg var i forvejen en anelse skeptisk, eftersom min begejstring for australske vine ligger på et meget lavt niveau. Min skepsis skulle dog vise sig at være unødvendig. Javel, - Yarra Yering laver også svulstige australiere, som jeg absolut ikke sætter pris på. Men dermed ikke sagt, at der ikke bliver produceret spændende "kølige" vine fra deres side.

En venlig vært (The Pimp, Mr. Hong Kong osv. Kært barn har mange navne.) havde inviteret til denne særdeles interessante smagning, som bød på hele 18 vine fra den ene til den anden ende af koncentrationsskalaen.

Vi vidste at nogle vine var fra Yarra Yering, men alle vine blev smagt blindt. Og eftersom mange af vinene blev parret med europæiske sager, skulle det vise sig at blive en vanskelig, men samtidig meget spændende aften.

Vi startede med en mousserende.

Yarrabank Sparkling 2004
Fin og elegant mousse, som lynhurtigt dør hen. Næsen er igen ren og mild med æbler, mandler og salmiak. I munden nemt drikkelig. Dog meget syresvag og uden egentlig dybde. Fin terassebasker som bliver lidt kedelig i længden. (86)

Dernæst et sæt med to specielle hvide.

Remi Jobard Meusault ´En Luraule´ 2004
Lys gul farve med et fedligt look. Næsen starter egentig meget indbydende med citrus, smør og nødder, men ret hurtigt forandrer den sig og bliver mildest talt meget mystisk! De ellers friske og indbydende dufte går nu mere i retning af gummi, lak, sæbe og billig plastikdug. I munden opfører den sig også lidt mærkværdigt. Tilpas viskositet og en blød syre, men igen har den lige et sytetisk snert, som ikke er helt behageligt. Eftersmagen er middellang og bliver en anelse varm i stilen. (87)

Yarra Yering Chardonnay 2003
Noget mørkere gul end Jobard i naboglasset. Farven er næsten på vej mod en rav-kulør. Ekstrem intensiv næse med modne æbler, overmoden banan, kokos og sherryagtig. Virkelig wierd! I munden ret flad og en anele vandet i stilen. Eftersmagen vokser en anelse uden dog helt at redde smagens ære. Til det savner man noget stringent syre,.. Ikke just en afbalanceret vin, men en meget speciel oplevelse, hvor den specielle næse trækker op. (89)

Pga. frygten for fejl i Yarra Yering Chardonnay havde den venlige vært knappet en ekstra vin op.

Martinborough Terrace Chardonnay 2005
Lys gullig farve. Ret kraftig næse med særdeles mange nuancer. Citrusskal, krudt og hø for at nævne nogle. Meget kompleks og bourgundisk i stilen. Munden lever flot op til den indbydende næse. God fedme med en lækker syre og en tilpas længde. Rigtig flot, afbalanceret vin, som jeg skød til at være Bourgogne. (92)

Herlig vin. - Tak for den! - Også til de røde. Først et sæt Pinot Noir.

Mount Mary Vineyard Pinot Noir 2004
Lys og klassisk Pinot Noir kulør. Lækker næse med røde bær, roser, appelsin og med tiden hø. Dertil et lille bolchesnert uden at det bliver for meget. Fantastisk elegance i munden. Middel krop, igen med rød frugt kombineret med en lækker mild lakridstone. Eftersmagen er middellang, saftig og spænstig. Virkelig elegant og afbalanceret sag, og til dato den bedste australske Pinot Noir jeg har smagt! (93)

Brewer Clifton Ampelos Pinot Noir 2007
Mørkere end Mount Mary ved siden af. Meget kraftigere næse med bolscher, brunkager gran og mørk frugt. Ret voldsom og lige en tand for meget. I munden noget mystisk og mudderet i stilen. Næsen ligger op til en voldsom Pinot Noir oplevelse, men i munden forholder den sig bare smattet og kluntet. Skal helt sikkert have tid, om end syren virker mærkelig. (88)

Mount Mary var en fantastisk elegant vin, hvorfor at Brewer Clifton kom til at fremstå noget uelegant. Jeg har før smagt unge vine fra Brewer Clifton og til dens undskyldning skal siges, at det ud fra min erfaring er en vin, der har godt af nogle år på bagen. Læs evt. om Brewer Clifton Winemakers Dinner på Restaurant Paustian her.

Næste sæt var endnu en Pinot Noir dyst.

Nicolas Potel Gevrey Chambertin Les Senteurs 2005
Lys rød farve med en mørk rød kerne. Lige en anelse mørkere end en normal bourgundisk Pinot. Lækker, frisk næse med røde bær, blomster, ribs og jordbær. Frisk og forholdsvis kølig i munden med en lækker syre. Middel koncentreret med en tilsvarende længde. Ret afbalanceret og elegant om end man måske savner lidt dybde. (91)

Yarra Yering Pinot Noir 2005
Mørk rød med klar kant. Kraftig næse med moden frugt og sødme. Meget koncentreret og krydret i stilen. I munden ret pumpet og koncentreret med rød frugt, lakrids og alcohol. En koncentration som desværre fremstår ret uelegant og usammenhængende. (88)

Potel Chambertin var lækker og ligetil, mens Yarra Yerings Pinot opførte sig noget mærkværdigt.

Slut på Pinot Noir og nu til et aldeles spændende sæt, hvor deltagerne var på herrens mark.

Yarra Yering Sangiovese 2004
Kraftig og særdeles speciel næse med TOMATSUPPE og seleri. Egentlig ret behagelig selvom det er vanskeligt at abstrahere fra den kraftige tomattone. I munden super lækker. Frisk stil med røde bær og en lækker spænstig syre i en kølig stil. Meget lang eftersmag, igen med en rigtig god syre. - Virkelig speciel oplevelse og et bevis på, at der faktisk godt kan laves (kølig) Sangiovese udenfor Europa. (92)

Lisini Brunello di Montalcino 2003
Mørkere i farven end Yarra Yering Sangiovese. Kraftig næse, mere mørk og varm i stilen med mørk frugt, chokolade og kirsebær. Lige en anelse for sød og for meget varme. Mens næsen ikke er helt iorden, så fejler smagen derimod ikke noget! Rigtig god struktur, robust syre og et benhårdt skelet. En vin med et langt liv foran sig, men som pt. ikke er helt i balance. (91)

Sikke et sæt. Ingen havde den fjerneste anelse om, at den ene af vinene var en god bekendt fra Lisini.

Yarra Yering No1 2002
Lys rød farve med en lidt grumset kulør. Igen en meget speciel næse (som jeg efterhånden synes alle disse Yarra Yering har). Her finder man røde bær, græs, gran, medicinskab og surmælksprodukter. I munden elegant med en spænstig og frisk syre. Måske en anelse kort i eftersmagen, men alt i alt stor drikkeglæde og en positiv oplevelse. (92)

Yarra Yering No1 2005
Lidt mørkere end årgang 2002. Næse med røde bær og medicinskab. En anelse mere sød en den ældre bror. I munden en middel koncentration med et bund robust skelet i form af en god syre. Dertil en lang struktureret eftersmag. Årgang 2002 er pt. den mest charmerende, men her er der grobund for et langt liv. (92)

No1 er en Bordeauxblend. Fik folk gættet på det? - nej!

Næste sæt bestod begge af et par outsidere. En af dem en rigtig positiv overraskelse.

Shaw Smith Adelaide Hills Shiraz 2006
Meget mørk farve. Klassisk overøisk Shiraz-kulør. Intensiv næse med mørk frugt, youghurt, kærnemælk og sødme. I munden særdeles koncentreret med sødme og en lidt brændende alcoholtone i den lange eftersmag. God koncentration som Hr. og fru Danmark vil elske, men vinen mangler efter min mening elegance og bliver en anelse klodset. (90)

Jean Delobre Saint Joseph 2005
En anelse lysere end Shaw Smith. Helt fantastisk næse med elefantbur, velhængt kød og røde bær. Klassiske Nord-Rhone toner...
I munden saftig og elegant. Ikke den vildeste koncentration, men helt tilpas, så vinen alt i alt fremstår meget afbalanceret og elegant. (92)

Sidste vin var virkelig spændende og til en pris på under 200,- må det siges at være et godt køb til prisen.

Så kom der mere Shiraz på bordet.

Yarra Yering Underhill Shiraz 2005
Dyb mørkrød farve. Intens næse med rød frugt, eucalyptus, kærnemælk, appelsinskræl og flødebolleskum. Ret lækker næse. I munden noget voldsom. Stor koncentration, - næsten for voldsom. Ikke helt i balance. Meget fremtrædende kraftig syre og en enorm eftermsmag, hvor der fornemmes lidt sødme. Giv tid. (91)

Yarra Yering No2, Late Harvest 2005
Lidt mørkere end Underhill ved siden af. Voldsom næse med mørk frugt, peber, alcohol og medicinskab. Næsten for voldsom og mættende. Samme stil i munden. Alt for ung og fremstår for tung og vild. Syren er tilstede, men pt. bliver den ikke tæmmet ordentligt. En vin der kræver tid... (89)

Jeg var personligt ved at være mæt. Det var derfor med en lidt bekymret mine, at næste sæt blev hældt op. Farven var ikke bare mørk, men sort!

Kopke Vintage Port 2005
Ekstrem mørk og uhyggelig tæt farve. Efter at have sendt den rundt i glasset, ser glasset nærmest ud som om, at det aldrig bliver rent igen. Virkelig kraftig næse med rosinsaft, sort læder, ekstremt bittert chokolade samt nødder. Munden lever helt op til næsen. Vanvittig koncentration og helt sikkert en skam at tage hul på den nu. Det er en vin der bliver ældre end mig! PT. er den dog alt for ung. Imponerende, vild og sjov at smage, men ikke elegant lige nu. Giv tid (+50 år) :) (92)

Yarra Yering Portsort 2005
Faktisk mørkere i stilen end Kopke ved siden af. Tanninen ikke helt så tætte, mere grøn og lakridset. Igen en enorm koncentreret sag, uden dog helt at komme op på højde med Kopke. Igen en vin der kræver tid, og noget vanskelig og tung pt. (91)

Nogle folk gav nu op og forlod festen. Som trumph synes værten dog lige, at der skulle knappes endnu en vin op til de resterende gæster. Jeg tog ikke noter på denne, men det var virkelig befriende at smage sådan en vin ovenpå aftenens program. Vinen var Gesellmann Eiswein fra Østrig. - Fantastisk vin som bare spillede.

Et stort tak herfra til aftenens vært.


Noget tyder på at der blevet høvlet en ordentlig røvfuld Yarra Yering både i Randers og København den 30/01. Er du enig i deres vurderinger?

Jeg synes det er sejt,

Det er lidt ligesom at vinde i mandagschancen 2 gange.