Snak

"Haha, mon dog? Måske Liste C?"

Mht Liste C tror jeg mere på den pensionerede politibetjent. Frasier og Niles er sgu for bløde til at være konservastive. Daphne Moon ville med sin bagrund vel pr. automatik stemme på Socialdemokratiet (/Labour), selvom om hun har visse ligheder med den stereotypiserede DF-vælger.

Og så ender man med at sidde og studere sådan en tråd her. Kelsey Grammer er åbenbart ret højreorienteret. Så ved man det... http://www.frasieronline…?f=2&t=5939

"As for Frasier and Niles, they are definitely liberals. They are rather bourgeois, educated, sophisticated, somewhat antiquated and elitist in their hobbies as well as their demeanour. Yet at the same time, because of the general pomposity surrounding them(which we all love), we don´t doubt that they would be liberals, but rather their is probably a a tiny bit of shallowness. They seem to be the sort of "feel-good" liberals who adopt causes to feel good and be fashionable, as evidenced by their ethics(which they invariably often break) yet feign to abide by because it eases their conciousness and their support of causes such as the time Niles tries to save some crafts thing so he convinces Frasier and himself to join some sort of expensive dinner supporting it and an auction in which they outbid each other in their characteristic over-competitive style, they seem to want to do it in passing, as a sort of status symbol. So its rather complicated."

Meget præcis og nuanceret beskrivelse. En amerikansk "liberal" svarer vel nogenlunde til en (moderne) kulturradikal herhjemme?

Garntrisset. Så passer pengene.

Man skal jo også huske, når nu brødrene er så glade for klassisk musik og opera, at det i USA kun eksisterer pga private investorer, mæcener osv - altså ligesom det var her før vi vågnede op, og fattede, at kulturrigdom ikke nødvendigvis kan stå på egne ben - og at blot fordi visse dele af kulturlivet ikke kan det, så er det ikke nødvendigvis noget, man så bør skrotte, eller udelukkende lade interessenterne bidrage til, for det er en helt grundlæggende del af grundlaget for Europa.

Hørt! Også selv om jeg ikke selv - eller i hvert fald kun i ringe grad - er "bruger" af kulturlivet. Men hvis der skal prioriteres benhårdt - og det skal der åbenbart, fordi folk ikke vil/tør betale/indkræve den skat, der skal til for at bevare velfærden, så vægter jeg det sociale område over det kulturelle.

Og således kan vi med god samvittighed bestille lidt vin fra Tyskland ...

Men IB - det sociale og kulturelle hænger sgu uløseligt sammen.

Jeg kan i hvert fald sige, at noget af det mest givende for mig, har været skolekoncerter kl kvart i kirsebærvin om morgenen i Aalborgs omegne, for nogle, som aldrig har hørt hvad en menneskestemme kan.

Man bliver mødt med den vildeste skepsis, klart nok, men der går kun ganske kort tid før kontakten er der, og de glemmer at ´spille smarte´ for hinanden, og så sidder de med åben mund og glemmer tid og sted.

På samme måde har jeg sunget for nogle psykisk syge indvandrere og deres børn, hvor det for sidstnævnte var noget de (børnene) endelig kunne komme og prale med i skolen. Altså, bare det, at de oplevede noget ikke helt sædvanligt.

På den måde danner det sociale og kulturelle arbejde alligevel et kædeled.

Vi smider vel ikke flere penge over grænsen end så mange andre? Forskellen er, at vores foretrukne importvare er omfattet af punktafgifter, som vi ikke er så pjattede med. Og vi bruger vel trods alt flere vinkroner herhjemme end gennemsnittet? (Glorien skinner ekstra flot, når den er pudset i importeret tysk riesling!)

"Men IB - det sociale og kulturelle hænger sgu uløseligt sammen."
Ja, og det uddannelsesmæssige. Jeg bryder mig ikke om at nogen af disse områder nedprioriteres, men uanset hvilke floskler og albier man fra politisk side forsøger at dække sig ind under, så er velfærden under (delvis) afvikling. Derfor ender man ud i at "må" prioritere mellem områderne.

Edit: ingen tvivl om at kulturoplevelser (frivillige eller ej), som du fint illustrerer, kan være inspirerende og vitaliserede for udsatte grupper.

Vi er helt enige, IB.

Jeg kan blot blive lidt forbandet over, at klassisk musik er for ´de fine´, når nu der arbejdes ret intenst af os udøvende for at gøre det folkeligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Og jeg deler din bekymring omkring det uddannelsmæssige; min mor er lærer, så når hun kommer for godt i gang, kvæler jeg hendes brokkerier i billig Spätburgunder købt i Tyskland.

Som læreruddannet IKKE-lærer vurderer jeg din ordination af riiiigelig spätburgunder som værende helt på sin plads ;-) Hun kan forhåbentlig se frem til - og fortjener i hvert fald - et langt og fredfyldt otium på den anden side af sin lærergerning.

"Jeg kan blot blive lidt forbandet over, at klassisk musik er for ´de fine´, når nu der arbejdes ret intenst af os udøvende for at gøre det folkeligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten."

Men det er vel også sværere for unge/ikke elitære mennesker at forstå hvilke tanker og følelser, der ligger gemt i/bag (ofte fremmedsproglig) klassisk musik - end det er at relatere til populærmusik på dansk eller engelsk? Og dermed kræves der en særlig musikpædagogisk indsats fra sådan nogle som dig, før "den slags" lyttere for alvor kan relatere til værkerne?

Jo, men i gamle dage (hejhej DF) fandtes der som bekendt morgensang.

Og lige meget hvor meget nogen vil nedgøre og overflødiggøre det, var det rent faktisk et møde med den klassiske musik.

For Carl Nielsen osv er klassisk musik, og det er ikke så skide farligt.

Stephan Reinhardt virker som en spændende fornyelse hos Wine Advocate. Jeg skal i hvert fald have aft i et eksemplar af næstkommende udgave!
http://www.erobertparker…alendar.asp