Snak

2008´erne overraskede mig positivt, det ryger altså bare lige i gabet. Flot aften, det er ikke så tit man lige skyller sit glas i Pacalet for at gøre det klar til noget ordentlig vin.

Vagtelspejlæg!

Det bør man egentlig lave igen.

Blev der taget billede af tatar ?

Det ser farlig fint og dyrt ud, ak ja.

Havde man skulle lave sådan en aften med Roumier eller Vogue, så var det ganske rigtig stukket af prismæssigt. Men på trods af en beskeden produktion, så er Bertheaus vine jo ikke grotesk dyre og samtidig til at få fat i.

Jeg skal have fundet lidt mere 2010 til kælderen

Ok men billige er de trods alt jo heller ik, det var os nærmere volumen af vine og billederne af den flotte mad der ledte mig på den tanke. Hvordan gør i splitter i udgifterne eller blir der bare hentet fra kælderen?

Ser så vildt ud!

Som tidligere lovet her lidt noter fra i lørdags:

1998 Krug Vintage
Lasersyre og basisvinens egetræslagring (min. 3 år gamle fade) giver vinen en ret unik stili forhold til, hvad jeg ellers kender fra Champagne. Virker slet ikke færdigudviklet sammenlignet med Sir Winston fra samme årgang. På en gang tysk og fransk i stil – nærmest som streng riesling i meursault. Syren gør at vinen hænger længe i munden – som en spændt tørresnor med plads til meget mere, end det som foreløbig hænger ved.

1998 Pol Roger Sir Winston Churchill
Fantastisk næse - meget moden og kompleks i udtrykket: kvæde, tørrede abrikoser, mokka, nesquick-pulver, toast. I munden næsten lige så fantastisk, men i forhold til syre og smagslængde ikke helt på niveau med Krug. Den mest komplekse og færdige, men mindst unikke af de tre store Champagne.

1997 Salon
Wow! Et helt tredje udtryk – men som Krug’en meget ungdommelig. Har ikke Krugs åbenlyse præg af egetræ, men er meget hvidvinsagtig – og fik mig til at tænke Chablis Grand Cru med fantastisk mineralitet og finesse i frugten – samt diskrete, velintegrerede briochenoter. Helt uimodståelig.

1997 Jean Laurent BdBs
Meget mere moden i farve og smag end Salon (fra samme år og på samme drue), men en ganske fin vin - moden, fokuseret omend en smule endimensionel.

(Champagnerne gik som forventet fint til almindelig takeaway sushi - dog uden wasabi og syltet ingefær)

1959 Chateau Clos Fourtet St Emilion 1er GCC
Vi startede Bordeaux-smagningen (til fantastiske nyretapper m. bearnaise + hjemmelavede friiter) med den flaske, der havde laveste stand. Vinen var - alt taget i betragtning - i rimelig god forfatning. Ikke så kompleks som håbet, men vi drak og nød hele flasken.

1955 Chateau Talbot St Julien GCC
Allerede under omhældningen vidste jeg, at der var gevinst. Mørke bær, svesker, cedertræ, trøfler og alverdens andre komplekse tertiære noter vældede simpelt op fra karaflen – og gjorde mig - instantly – HØJ! Pragtfuld vin.

1962 Chateau Calon Segur St Estephe GCC
Mere spinkel og ensporet end Talbot, men trods alt et niveau over Clos Fourtet.

1966 Chateau Calon Segur St Estephe GCC
Så var der gevinst igen. Kompleksiteten og intensiteten næsten på højde med Talbot – en flot og værdig afslutning på Vintage Bordeaux i denne – men forhåbentlig ikke sidste! – omgang. En venlig tanke til gamle Børge!

2004 Karl H. Johner Blauer Spätburgender
Serveret blind – men ingen af os nailede hverken sort eller herkomst. Set i bakspejlet var der dog elementer af røg og køkkenaffald, som jeg ofte finder i Spätburgunder. Ikke elegant, men heller ikke uspændende vin.

2003 Sottimano Barbaresco Pajoré
Serveret blindt. Denne gættede jeg heldigvis (som Nebbiolo), selvom jeg i overvejelserne var et smut omkring Brunello i stram udgave. Fin vin.

2013 Vietti Moscato d’Asti “Cascinetta Vietti” + NV Buller Fine Old Muscat
Blev serveret til dejlig Tiramisu. Jeg kunne lide begge vine for sig, men sidstnævnte var, med sin fylde, intensitet og noter af mokka og røg bag muscatfrugten, bestemt det bedste match til retten.

2000 Clivi Galea Colli Orientale del Friuli (Friulano)
Sin alder til trods en meget ren og subtil vin. Af den slags, jeg rigtig godt kan lide.

2011 Domaine Chapuis Corton-Charlemagne
Smagt op imod Ziereisens Gutedel Jaspis Alte Reben, som trods 1,5% lavere alkohol gav den bøllebank mht intensitet og kompleksitet. I orden, men lidt skuffende i forhold til forventningerne. Må spare op til Corton-Charlemagne fra en af de store producenter.

2011 Weingut Ziereisen Gutedel Jaspis Alte Reben
Skide flot. På samme tid svævende, intens og finesserig vin på bare 12% alkohol. Vil gerne smage den igen om 5, 10 og 15 år – så der skal igen spares op (til Tysklands 4. dyreste tørre hvidvin)! Skulle dog nok have været en tur på karaffel, for der var lidt reduktion i glasset.

2010 Courbis Cornas Champelrose
Fair kvalitet, men ikke nogen top Cornas – vel snare på niveau med gennemsnitlig St Joseph (med strejf af gummi og lettere umodne tanniner), men det var blevet ”sent”, så min dom skal klart tages med forhold.