Snak

Jeg har faktisk også smagt den Brunello fra ALDI og den er faktisk ret så fantastisk og aristokratisk.

Det er faktisk næsten som om du drikker musik. Min indre stemme begyndte nærmest at synge for mig.

Med sin mørke men også transparerente frugt, så var det som at høre den italienske tenor Franco Corelli synge tidlig Verdi.

Vinens nærmest bronze nuance minder mig om Corellis arie i ´Merce, dilletti amici´ fra Verdis ´Ernani´

I.B.

Angående Möet, så tror jeg det handler om stil. Om man vil den mere manipulerede stil som Möet med høj dosage og vel blottet for terroir (udover at den smager som Champagne)... men at kvaliteten er fin.

Eller man er mere til de stramme og ærlige (sic!) champagner, hvor man typisk får en enkelt drue fra en specifik parcel/mark.

P.s. Jeg har måtte droppe Prowein i år. Skal til gengæld ud og spise og drikke i aften, vi starter på UMAMI med en Sake smagning :-)

Det er det smukkeste jeg nogensinde har læst!

Fandt ud af at jeg har drukket den Brunello der før i årgang 2002 husker den os som værende rigtig god til pengende.

Sjovt hvordan Seiferts kommentar kan opfattes forskelligt fra bruger til bruger.
For mig er det nok nærmere det mest patetiske jeg nogensinde har læst.

Ved ikke om emnet er for stort, ellers må det kommer over i cigar/herreværelset tråden.

Men hvordan er den mest optimale opbevaring for portvin? Jeg har fået tilbudt et par rigtig gode flasker, men er meget i tvivl om den rette opbevaring.

Er der tale om Vintage eller Tawny?

Som med det meste andet vin, liggende mørkt og køligt stabil temperatur(10-15 grader) uden stærke lugtgener og helst en smule fugtigt men ikke for meget.

Husk at stille flasken på højkant nogle dage inden du har tænkt dig at åbne den og så husk at dekanter hvis der er tale om Vintage portvin.

"Problemet imø er bare at man kan få så meget andet fra mindre producenter til samme eller mindre pris som virkelig bare leverer."

Enig og - muligvis? - uenig. Jeg er enig for så vidt, at NV Brut Imperial ikke er decideret billigt prissat (hhv. 300-325kr herhjemme og 225-275kr syd for grænsen), og for så vidt, at der af samme årsag kan findes bedre champagner til prisen. Jeg er også enig i, at det gennemsnitlige prisinterval for Champagne fra mindre vindyrkere med egenproduktion (Récoltant-Manipulants) både starter og slutter lavere end hos de store huse. Men i fald dit udsagn skulle implicere eller ligefrem bygge på et grundsyn på champagneproduktion om, at "småt er godt, stort er lort", så har jeg flere grunde til at opponere:

Det kræver betydelig kapital at producere Champagne af god og konsistent god kvalitet. Bønderne har ganske vist den fordel, at 95-100% af det i produktionen anvendte druemateriale (blandt RM´ere) skal være af egen avl - så man skal altså højst i begrænset omfang ud og købe druer til 6€/kg. Men derefter er alt for egen regning!

Hvis en lille vinbonde skulle producere NV Brut Imperial (selv i lille målestok), ville han skulle kunne finansiere:
- seperat vinificering af druer (til basisvin) fra separate parceller, separate subregioner og separate druesorter. I praksis umuligt da RM´er pr. definition kun må indkøbe druer svarende til 5% af prod. (og typisk kun ejer få parceller fra endnu færre landsbyer, beliggende typisk i kun én specifik subregion).
- separat opbevaring af hvert enkelt af +100 batches frem til assemblagen. (I dette tilfælde på separate ståltanke, da Brut Imperial er reduktiv i stil.) Kræver investering/kapital.
- opbevaring af reservevin (20-40% indgår i Brut Imperial). Binder værdier/reducerer cash flow.
- 24 måneder på bærmen (det dobbelte af minimum) Reducerer cash-flow yderligere.
- Dertil kommer flere ugers arbejdskrævende og dermed dyr remuage (hvis man ikke som Moët kan klare det robotstyret og på et par dage)
- reklame og markedsføring (kræver kapital OG generer kapital - som f.eks. kan anvendes til sikring og højnelse af forskellige led i produktionsprocessen (f.eks. anskaffelse af egne marker (Moët ejer i dag 1150ha) og/eller højnelse af den indkøbte druekvalitet (Moët annoncerede i 2012 4%´s merbetaling herfor)

Man må huske på, at langt de fleste champagnebønder var totalt forarmede, da phylloxera havde færdighærget Champagne-regionen omkring 1910. Mange endte med at slå sig sammen i kooperativer, fordi de ikke hver især havde råd til eget produktionsapparat - og selv blandt bønder som har bibeholdt eller genoptaget egenproduktion tillader midlerne sjældent produktion af Champagne i stil med Brut Imperial - eller de andre store huses vine med "no expenses spared"-produktion. Men når det nu er sådan, hvorfor så ikke bare gøre en dyd ud af nødvendigheden? (kunne man retorisk spørge)

Altså kort sagt forsimple produktionen betydeligt og samtidig profilere sig ved at anklage traditionel champagneproduktion for at være "manipulerende". I stedet for at source og blende mange elementer, nøjes man med at lave vin fra en og samme sort, fra en og samme landsby (eller endnu bedre: fra en og samme mark), fra en og samme årgang (vintage bærer jo visse konnotationer til kvalitet selv i lorteårgange), begrænser modning på bærmen og dropper dosage. Ikke at forglemme svovl! Så kalder man sine forsimplede laissez-faire vine for "rene og terroirformidlende", og de store huses champagner, altså dem, som er ansvarlige for hele regionens berømmelse og prestige, for rodløse og manipulerede.

PS - Andre er også ret begejstrede for Brut Imperial: http://www.klwines.com/d…sku=1050627 (Men denne begejstring bunder vel også i manipulation?) Hvad mange ofte glemmer eller misforstår er, at LVMH (hvis gruppe Moët tilhører) insiterer på at profilere sine brands som luksus. I 2002/2003 solgte man således hhv. Pommery og Canard-Duchène fra, fordi disse huse ikke besad de nødvendige luksuskonnotationer. Der investeres løbende betydeligt i vinmarker og produktion, så der handles altså ikke kun med tomme brands (som tilfældet er hos mange andre konsoliderede og globaliserede storaktører).

PPS - Brut Imperial er nede på 9 g/l, hvilket i min verden ikke er specielt voldsomt. Vi skal trods alt ikke mere end relativt få år tilbage, før Brut-skalaen gik til 15 g/l. Desuden er der den potentielle fordel ved dosage, at sukkeret (efter degorgering) over tid reagerer komplekst med aminosyrer (frigivet under de døde gærcellers autolyse). Maillard-reaktionen, som den kaldes, danner tertiære, komplekse og nøddeagtige noter i den modne vin.

Boca

Det er en joke, FFS.

Smör40

Tawny 40 års.

Og tak, var bange for det være noget helt særligt der skulle til.