På Seiferts anbefaling købte jeg for et par måneder en blandet kasse Sadie. Den er der så småt ved at blive taget hul på. Første vin ude af kassen var 2012 Soldaat og shit, hvor er det blødt, elegant og samtidig med en fin fylde fra grenachen. Kan næsten ikke vente med at kaste mig over Palladius 2010, Kokerboom 2013, Skurfberg 2013, Columella 2010, Pofadder 2012 og Treinspoor 2012.
Derudover er jeg på jagt efter en smule hjælp. Jeg er i den ulykkelige situation, at jeg er inviteret til bryllup i Napa. I den forbindelse tager vi på 3 ugers ferie. Vi starter i SF og rigeligt med østers, hvorfra vi har 2-3 dage i Napa (Yountville), som jeg rigtig gerne vil fylde up med besøg på nogle vingårde (der er en chauffør i baghånden, efter behov). Budgettet rækker nok ikke til Opus One, Knoll osv. lige som der heller ikke er den store interesse i, at vælte rundt i en bus sammen med 15 stive nordmænd. Så hvis der er nogle, som ligger inde med et forslag eller to, så modtages dette med kyshånd.
Jeg har googlet lidt her i tråden, i forbindelse med Sir Cs tur forrige år. Som det rigtig nok er nævnt, så er det jo bestemt ikke et billigt sted at opholde sig. For at give det lidt perspektiv, så drak jeg, på anbefaling herinde fra, for nyligt Arcadian Sleepy Hollow Syrah 2006 og det var slet ikke min kop te - som jeg fandt for varm og fyldig til min smag. Måske det bare er hårde odds for mig og Napa, men jeg er selvfølgelig frisk på at gå helt over board i cab.
Efter dette går turen nord på mod Oregon, og her er klimaet nok mere i min smag, med henblik på at smage noget vin, vi har planlagt overnatninger i Umpqua og Willamette. Her vil jeg ligeledes høre, om der er nogle anbefalinger.
Herefter tager vi et smut til Portland, da hård sprut utvivlsomt er min helt store kæphest. Her skal vi besøge bl.a. Clear Creek og New Deal Distillery, foruden drikke en masse fandens god øl og cider.
Der efter skal vi ud og omkring i Washington state, igen står den på cider og ikke Riesling tænker jeg. Endnu en gang kunne det være interessant at med input, da min Washington viden begrænser sig til Chateau Ste. Michelle og Charles Smith - og begge to vil jeg helst snige mig i en fin bue udenom.