Snak

Bliver spændende at høre, hvad du tænker om de forskellige chardonnay´er...

Afventer den jyske svigerfamilies komme, så må hellere smage lidt hvid inden Shirazen skal på bordet senere ...

http://www.winelab.dk/vinanmeldelser/marc_kreydenweiss_kritt_pinot_blanc_2013.html

Kreydenweiss er simpelthen en forrygende vinmager. Hans Gris er også genial, men at få så meget ud af Blanc er flot.

Jeg synes, det er en lidt tjaaa-drue, og der mangler skuldre og lidt kanter, men her får han den altså til at minde lidt om hvid Rhone lavet i Chablis.

shiraz fordi det er det, de vil ha, Jussi?

Jeg står i samme dilemma, når vi skal ha´ gæster i morgen. De fatter - om muligt - indre mindre om vin end mig, så det er vel spildt lidt at servere denne til stegen fremfor denne?

http://www.bichel.dk/2010-chateauneuf-du-pape-tradition-chateau-fortia-p-256410.html?catid=529


eller denne:

http://www.andrupvin.dk/vin/frankrig/chateau-saint-roch-kerbuccio-2013.html

Jep - de skal ha noget smæk for skillingen, Pink.

Hvis årgangene holder på dine links, er Chateauneufen vel mindst barnemord.

Har smagt den i 07 og den er glimrende.

Det er ganske enkelt min favoritårstid vi har lige nu hvad mad/vin angår. Man får kastet især fasaner i nakken, der er alle typer frisk kål tilgængelige og stadig masser af svampe hos grønthandlerne.

Flåede 8-9 fasaner igår, bruger kun brysterne og koger aldrig fond/sauce på skroget. Synes ikke rigtig det fungere.

Fasanbryst, grønkål, rosenkål, trompethat, kantareller, jordskokkemos med trøffel og en sauce baseret på hønsefond, champagne og madeira!
http://imgur.com/L6SxL4M
Lidt rodet anretning/billede, men kokken var i lidt godt humør!

Det smagte selvfølgelig fremragende, MEN det bedste ved den slags mad er at det løfter ens røde Bourgogne til nye højder.

Jeg tænkte selvfølgelig Gevrey, men endte i Chambolle:

2000 Comte de Vogue Chambolle-Musigny
Holdbarheden på Vogues vine overrasker bare altid, havde jeg fået den blindt havde jeg nok sagt 2008.
Overraskende kølig i stilen for dette lidt varme år. Helt fortryllende duft af muld, svampe, trøffel, hindbærlikør, søde asiatiske krydderier og råt vildtkød!!
Silkeblød tekstur præget af trøffel og lys rød frugt. Vin man blev høj af.

Det blev også til seriøs Piemonte:
2001 Gaja Costa Russi
Efter et par timer i karaflen, så viste den med rette hvorfor det måske i min bog er Piemontes bedste vin. Den kombinere Nebbiolos rustikke væsen med Gajas elegance fantastisk. Måske tanninerne stadig var en smule for strenge til fasanen, MEN især trompethattene var vinen bedste venner med. Jeg havde egentlig kun hældt 2/3 af flasken på karaffel for at gemme resten til i dag, men jeg drak det selvfølgelig!

I aften en stor gryde boeuf bourguignon og masser af vino. Nok noget Cornas!

Nogen der vil splejse ?
http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?mode=detail&iid=300787528&utm_content=copy&utm_source=newsletter&utm_campaign=Newsletter_Wine_1543&utm_medium=email&mail_ref=d7ea0d94795a9be0

Og når man snakker om solen:
http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=5&iid=300779975&cid=2838&mode=detail

Guigal´s St. Joseph er sgu hyggelig!

Har lige åbnet en flaske af Vipra Rossa 2013 fra gården som ifølge flasken hedder Bigi, som ligger i Umbrien. Meget behagelig med lette taniner. Synes ikke lige jeg har kunnet finde ud af hvad slags frugt den smager af, men der er en der beskriver den som blåbær, hvilket nok passer meget godt. Fik den i gave, så ved ikke helt hvad prisleje den ligger i, men det er nok ikke en man behøver slippe en formue efter.

Puha - hård smagning druk i aftes! Reparerer med et par glas 2012 Jean-Marc Burgaud Beaujolais-Villages Les Vignes de Thulon. Afrundet og behagelig beaujolais med respektabel saftkoncentration, omend uden nævneværdig x-faktor.

Første vin i glasset var en 2011 Friulano fra Ronchi di Manzano, i sin tid blønnet med 3 glas i Gambero Rosso. Fine modne, honningagtige noter med en vis umiddelbar friskhed intakt.

Dernæst en orange (skindmacereret?) chardonnay fra micro-negocianten La Maison Romane (Oronce de Beler): 2012 Chateau de Berzé Macon Blanc. 12,0 % alkohol. En vin, der delte vandene. Ret naturvinstypisk med blakket, orange fremtoning og earl grey the/althea i næsen. I munden tilføjedes ufiltreret pærecider, gærdej og mineralitet. Faktisk et helt ok glas, syntes jeg. Mit eneste problem, som nok er generelt for den type vin, er, at jeg savner typicitet/smagsindikatorer i forhold til druesort og herkomst. (Brandis)

2010 Boekenhoutskloof Semillon (Franschhoek, Sydafrika). 13,5% alkohol. "Hvid Bordeaux!" blev der råbt, allerede da jeg skænkede op fra den folieindhyllede blinder. Dette "gæt" blev gentaget af samme smager, da vinen var smagt. Jeg fik sagt noget i retningen af, at vinen ikke var fransk, men at det ikke var noget dumt gæt. Næste gær: "Sydafrikansk Semillon!" - og det var det jo. Ganske interessant, "europæisk" vin, der er begyndt at vise noget typisk voks, som gik godt i spænd med den diskrete honningnote og underspillet egetræ. <a rel="nofollow" href="<a rel="nofollow" href="http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg"" title="http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg"" target="_blank">http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg"</a> title="<a rel="nofollow" href="http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg"" title="http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg"" target="_blank">http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg"</a> target="_blank"><a rel="nofollow" href="http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg</a>" title="http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg</a>" target="_blank">http://www.kwmwine.com/Images/Models/Full/1919.Jpg</a></a>

2010 Catena Zapata Chardonnay White Bones (Mendonza). 13% alkohol. En højprofileret sydamerikaner, jeg havde set frem til at smage. Bestemt ikke dårlig, men jeg tror vi alle var lidt skuffede. Parker (Luis Guiterrez) er oppe at ringe med 96/100, men jeg var nok mere på bølgelængde med WS´s 92 point og følgende note: "Presents an interesting mix of white fruit flavors, with balsamic and pine notes that are rich and modulated by honey cream accents. Well-structured and lush midpalate, featuring a long finish of nutmeg, quince and smoke. Complex. Drink now through 2018." Særligt det med fyrrenålene (+ lidt menthol/eucalyptus), trak ned i min bog.

Next up var nok den bedste naturvin, jeg har til dato har smagt: 2009 Sebastien Riffault Sancerre Auksinis. 13% alkohol. Rosforth. Sjælden kombination af skyhøj bællefaktor, kompleksitet og smagsintensitet/-længde. Måske ikke specielt typisk for hverken sauvignon blanc eller sancerre, men godt var det.

Blinder: 2009 Ziereisen Syrah Gestad. Jeg gættede først "Tasmansk pinot", men fulgte trop, da en anden smager bragte Sangiovese/Chianti på banen. Vinen høstede til min tilfredshed en vis anerkendelse bordet rundt.

Så fulgte 2x halvmoden, oversøisk syrah: hhv. 2002 Greenock Creek Apricot Block Shiraz (Barossa Valley) samt 2004 Shafer Syrah Relentless. Hhv. 15,5 og 15% alkohol. Begge gode vine, men lidt til min egen overraskelse foretrak jeg klart førstnævnte, som var mere udviklet med sine tertiære noter af læder og "savoury". Shafer var lækker moden frugt uden så mange dikkedarer.

Så til aftenens indiskutable højdepunkt: en 1937 Burmester Colheita. FUCK, hvor den var god!!! Super forførende, super kompleks og super laaaaang. Jeg orker ikke opremse den uendelig lange liste af "descriptors", som vinen tryllede frem. Vinen gik i øvrigt overraskende flot i spænd med denne ret... <a rel="nofollow" href="http://politiken.dk/mad/opskrifter/ECE1723388/braendende-kaerlighed-i-fri-fortolkning/" title="http://politiken.dk/mad/opskrifter/ECE1723388/braendende-kaerlighed-i-fri-fortolkning/" target="_blank">http://politiken.dk/mad/opskrifter/ECE1723388/braendende-kaerlighed-i-fri-fortolkning/</a>

2003 Domaine du Haut Bourg Muscadet Cotes de Grandlieu "Origine". 10 år på bærmen før aftapning i 2013. Champagne uden brus, men jeg var vist ene om at være rigtig begejstret!

2003 Romano Dal Forno Amarone. Husker, at den var god - men ikke hvordan den smagte!

Det er påfaldende, at du savner typicitet ved de to natur(ish)-vine, for nogle ville nok mene, at denne - typiciteten - ville folde sig mere ud i dette tilfælde.

Jeg bemærker det, fordi jeg var til en Chardonnay-smagning for nylig, hvor der også kom orangevin på bordet, og jeg fandt det FULDSTÆNDIGT umuligt at kategorisere den, men blev tudet ørerne fulde om deres typicitet osv ...