Snak

´Alle vinruter ... ´ Ja, men det forudså du vist også.

Har du smagt den Chapuis to sider tilbage?

2012 Burn Cottage Pinot Noir (Central Otago, NZ)

Peber-kølig, transparent og (borderline grøntsags-) saftig sag på 13,2% alkohol. Ikke en pinot man kan tillade sig at kritisere for at være over-the-top, men til prisen kunne jeg måske godt tillade mig at drømme om lidt større dybde, kompleksitet og smagslængde? Det er som om frugten, hvor elegant og fint ciseleret den end måtte være, ikke i sig selv formår at løfte vinen helt op i international topklasse. Men respekt herfra for den meget afmålte, grænsende til nærige, brug af nyt fad. Dette er ingen grand vin og næppe heller nogen optimal vin de garde, men det er bestemt en vin de soif i luksusklasse!

PS:

Ted Lemon: "The 2012 is the most firm and enigmatic Burn Cottage we have yet produced."

Jeg kan sagtens følge beskrivelsen af vinen/årgangen som værende lukket og gådefuld. Jo mere jeg smager, desto mere kommer jeg i tvivl om vinens potentiale. Så snart man har affærdiget den som simpel og tynd, viser den antydninger af nye facetter. Som så igen leger kispus og gemmeleg med smagsløgene. Det virker som en vin, hvis fremtidige potentiale er rigtig svært at spå entydigt om. En irriterende/spændende vin, hvis karakterfasthed og kvalitet synes at balancere på en knivsæg! SKÅL!!!

http://www.cellartracker.com/wine.asp?iWine=631649&searchId=E6890417%23selected%253DW631649_11_K9ba2ff393d6e5c97dfc916afd64b02dc

Det er nogle år siden - og bestemt ikke en smagsnote, jeg kan tillade mig at være decideret stolt over. Fik for nylig en til prisen fin 2012 Chapuis Volnay 1er Mitans. Chapuis er ikke nogen dårlig producent, men i EP-sammenhæng foretrækker jeg klart Amiot til prisen.

Havde 2 pigvar med hjem i går og ville hive lidt god halvmoden bourgogne frem. Med alt den snak om premox ville jeg hellere drikke den før end senere:

Remi Jobard Meursault 1er Poruzot 2007 - fik en time på karafel.
Super tight og puligny syre, ingen fad at spore, salted sten, ikke meget krop (som jeg havde regnet med meursault).
Alt for ung og i super form - skal have 10 år mere.

l.B - kan du sammenligne Burn Cottage med Rivers Marie 2012 på nogen måde?

Sev,
Nu har jeg kun smagt Burn Cottage i 2012, men den er i hvert fald markant lettere i stilen og på ingen måde "slikket" som Rivers Marie. Fatisk er det lige før jeg savner det intenst sødmefulde fra Rivers Marie en lille smule, når jeg smager Burn Cottage 2012, som for mig balancerer på grænsen til det frugtmæssigt lidt for grønne og tynde.

I.B... nu drikker jeg jo en del Burn Cottage.

Jeg kan 100 % følge dig i dine tanker, jeg tror ganske enkelt det har noget med vinstokkenes alder at gøre. De er jo kun knap 10 år gamle i den 2012...

Så er dybde og kompleksitet en mangelvare... og så kan man bare forsøge at lave den reneste og mest saftige vin.

Lidt det samme med Les Larmes som Ted Lemon laver i Andersson Valley. Ingen voldsom dybde i vinen, men bare vanvittig ren og saftig. Vine der bare skal DRIKKES!

Der er i øvrigt BREAKING på Cidre fronten:
https://www.facebook.com/Cidre-Villefrance-Smidt-1647738022165933/

Tak for input, Seifert. Det det glæder mig, at jeg ikke har ramt helt skævt i beskrivelsen.


PS - det med stokkenes alder lyder da bestemt som en faktor af betydning. Det skal blive interessant at følge fremtidige årgange.

Jeg kan næsten ikke være i min krop med alt den gode omtale af Cidre.
http://cidrevillefrancesmidt.com/