Snak

For det første synes jeg det er imponerende, at man kan træne sin næse og smagsløg op til at kunne ramme de ting i sin beskrivelse.

Det ER også svært. Selv meget øvede smagere går helt galt i byen en gang imellem, men metode, øvelse og referenceramme er alt andet lige af stor betydning.

For det andet synes jeg det er vildt, at en person (eller flere) kan definere sådanne smagsrammer, som andre så skal ramme - er det udelukkende baseret på det subjektive, eller tager de udgangspunkt i noget faktuelt (altså sorter, område, årgang osv.)?

Svarmuligheder (side 1) adskilt ved bindestreg (f.eks. "pale – medium – deep") skal den studerende vælge imellem, mens svarmuligheder adskilt ved komma (f.eks. "fruits, flowers, spices, vegetables, oak flavours, other") blot er vejledende. Det ændrer dog ikke ved, at eksaminatorerne har udarbejdet en form for facitliste at pointgive ud fra. I nogle tilfælde vil forskellige svar dog kunne udløse point (f.eks. syre som enten "medium+" eller "high"). Man arbejder desden med aromakategorier - blomster, frugt, egetræ, osv. Hvis en vin f.eks. har været lagret på ny eg, er det vigtigt, at den studerende angiver angiver en eller flere aromaer, som relaterer til egetræ (f.eks. vanilje, søde krydderier, røg, karamel, etc.), men mindre afgørende hvilke(n) af disse, der vælges. På samme måde er der aromasæt, som relaterer til hhv. ung og moden vin. Hvilke specifikke aromaer, man vælger at notere på svararket, er altså af mindre betydning, end at de valgte aromaer tilhører en aromagruppe, som giver mening i forhold til den konkrete vin i glasset.

Groft sagt kan aromaer inddeles i tre typer - primære, sekundære eller tertiære. Primære aromaer stammer fra druen selv. Det kan være rose-duftende terpener, som findes i høj koncentration i f.eks. muscat eller gewürztraminer. Det kan være græsagtige, urtede pyraziner, som kendes fra f.eks. sauvignon blanc eller cabernet´er. Eller det kan være det peber-/rucola-agtige rotundone, som præger ikke-overmoden syrah og grüner veltliner.
Sekundære aromaer stammer fra vinens fremstillingsproces. De kan være estere, som - under visse omstændigheder - dannes, når alkohol reagerer med vinens syre. Det kan være cremede "dairy"-aromaer, som stammer fra mælkesyrebakteriers omdannelse af æblesyre til blødere mælkesyre med biprodukter som (smørduftende) diacetyl (kendt fra især chardonnay). Det kan være lactoner fra gæring og/eller modning på små, nye egetræsfade. Eller det kan være gær-/brødagtige noter fra længere tids modning på bærmen. Osv, osv...
Tertiære aromaer stammer fra vinens modning på flaske. F.eks. oxidative noter af karamel, champignons, valnødder, etc. Eller i rieslings tilfælde: petroleumsnoter (der dog kun kan udvikles, hvor visse (dyrkningsafhængige) "precursors" er indeholdt i det oprindelige druemateriale).

Der vil altid være noget subjektivitet i spil (dufte giver f.eks. ofte associationer til barndomsminder), men selvom ingen 100% sikker facitliste til nogen vin findes, så tilstræber man selvfølgelig en nogenlunde objektiv besvarelse og bedømmelse.

Læs f.eks. videre her...
http://tinyurl.com/hopbwfn

Ok, tak for svar. Jeg kan godt se, at noget har lettere ved at blive defineret, eksempelvis farve, end andet, eksempelvis smagsnoter. Det må være sjovt at høre de forskelliges bedømmelser, især hvis man selv har smagt og taget stilling.

Det er en rigtig god kategorisering af aromaer. God fordi den er til at forstå, selv som ikke-vinnørd. Og så synes jeg den er interessant fordi jeg mindes, selv at have svært ved at adskille noter fra f.eks. primære og tertiære grupper fra hinanden (jeg bruger begreberne som kendte jeg til dem allerede, det gjorde jeg ikke). Helt konkret kan jeg huske at petroleum, metallisk, sten, græs og krydderier forvirrede mig, i den forstand, at jeg ikke kunne skelne mellem dem, hvilket jeg ellers forestiller mig, er lige til. Men altså ikke for mig.

Jeg har gennem et års tid været fast gæst til vinsmagninger afholdt af min studenterforening i samarbejde med forskellige importører, vingårde, mv. Det var i starten mest for hyggens og den gode vins skyld, men med tiden er der gået lidt mere nørd i den. Det er lidt sjovt at sidde og smage efter de forskellige ting, i stedet for blot at smage efter, om man kan lide en given vin. Jeg kan stadig ikke rigtig følge med på noget synderligt højt plan, men jeg kan bestemt godt genkende det, som I.B. skriver om referencerammer.
I øvrigt et rigtig godt indlæg, I.B. Jeg lærte noget nyt i dag, som jeg vil forsøge at tage med mig til næste smagning.

Godt at I kunne bruge det :-)

Tillykke I.B.!

Det er imponerende, når nogen udvikler sine evner i en sådan grad.
Selv er jeg umådelig bovlam, når det kommer til at kunne genkende og italesætte duft og smag. Om det bunder i biologi eller min manglende evne til at lægge en systematisk og vedholdne indsats for dagen, har jeg forsigtigt afholdt mig fra at efterforske.
Jeg har dog i et stykke tid overvejet at købet et vin-duft-sæt, som som jeg sammen med fruen eller alene i de stille timer kunne lege med.


http://kundetbedste.com/collections/le-nez-du-vin-vin-duftsaet-jean-lenoir?gclid=Cj0KEQjwsO6-BRDRy8bsxfiV2bkBEiQAF8EzKKuieV5brS-aKZaUBBH05Z1K-w6iWHHvMffL1ywhucwaAh9e8P8HAQ



Er der nogen af jer herinde, der har erfaringer med de her sæt?
(Jeg frygter lidt, at der mestendels er tale om en smart fis i en hornlygte).

Tak. Jeg købte i sin tid det store sæt, men har ikke brugt det ret meget. Det har dog været i brug nogle gange som selskabsleg (hvem gætter flest dufte). Det plejer at være meget skægt...

Jeg har et spørgsmål til vinkenderne..

Jeg fik for en uges tid siden en vin som hed "Governo" Den smagte fantastisk.

Mit spørgsmål går på, hvilken/hvilke druesorter som bruges i disse vine?

En hurtig googling siger tørrede sangiovesedruer. Altså en toskaner lavet som Amarone.

Hehe, det er fedt, du er blevet "en af dem", Jussi. En af dem der ved noget om vin.

Mine googleskills er uovertrufne.