Snak

Du ved noget om vin!

Ligesom Jancis Robinson:

"governo
governo — also known as governo alla toscana, since it is most closely associated with tuscany, is a winemaking technique once widely used in the various chianti production zones, and occasionally in umbria and the marche. The technique consisted of setting aside and drying grapes from the September and October harvest, pressing them in mid to late November, and introducing the resulting unfermented grape juice into young wines which had just completed their alcoholic fermentation, thereby restarting the fermentation. This practice led to a slight increase in the alcoholic strength of the wines, but its principal and most desirable effect was to encourage the malolactic conversion, which was not always easy in the cold cellars of the past, with wines made from a grape as high in acidity as sangiovese. A side-effect was to increase the level of carbon dioxide in the wine, some of which inevitably remained in young Chianti, bottled and marketed in the spring after the harvest. One of the precise purposes of the governo was to make the wines marketable at an earlier date by accelerating the malolactic conversion. Occasionally a second addition (rigoverno) is made in spring, producing a deeply coloured, fragrant wine with low acidity.

Today governo is much less widely used as producers have striven to transform Chianti’s image from quaffing wine to a serious candidate for bottle ageing. The technique was also used in the verdicchio production zone in the Marche, to add fizz and a slight sweetness—from the high sugar content of the dried grapes—to counteract Verdicchio’s occasionally bitter finish. It has virtually disappeared here now"

Tak for svar ovenfor, I.B.

Tillykke l.B. Godt gået

Thx, Sev ;-)

Leitz, Rüdesheimer Berg Roseneck 2011

Virkelig dejligt at smage Riesling med lidt alder.

Flot, strågul farve, og den går ganske forrygende til pasta med smør, chili, hvidløg og bunkevis af salvie fra haven.

Navnligt den lette bitterhed fra urten danser den smukt med.

Pastaen var i øvrigt tagliatelle fra bornholmske Pastariget, og det bør man ikke snyde sig selv for, idet det ´opfører´ sig som friskt, kun skal have 3 min, og har et skønt bid.

Spredte indtryk fra smagningen i lørdags.

Først et par hvide blinders med alder.
2005 Querciabella Batàr Toscana IGT (chardonnay-pinot bianco)
2006 Cantina Terlan Pinot Bianco Riserva Vorberg DOC (DOP) Terlano (Trentino-Alto Adige)
Begge havde et vist oxidativt præg, men Batàr havde desuden en vis friskhed, fed frugt, bivoks og diskret fadkrydderi at byde ind med. Spændende vin at smage, men svær vin at gætte - vi kredsede mest om modne udgaver af hvid rioja, bordeaux og nordrhone. Ingen var i nærhenden af chardonnay. Pinot Bianco´en - som ingen formåede at gætte - var bestemt drikkelig, men ret beset lidt karakterløs og helt sikkert over the hill.

NV Ca´ del Bosco Cuvée Prestige (chardonnay-domineret med pinot noir og pinot bianco)
Fin appetizer-vin. Mere venlig (frugtbetonet og moderat syre) end det meste champagne, men med lige akkurat nok autolytisk dybde og kompleksitet til at kunne fungere med parmesanchips.

En flaske Croatto Friulano Obelisco i yngre udgave var meget ren og frisk, med diskrete æbletoner og strejf af stenet mineralitet, men savnede lidt dybde og kompleksitet i selskab med fjerkræslever-crostini.

2011 Montevertine Le Pergole Torte Toscana IGT (100% sangiovese)
2007 Montevertine Le Pergole Torte Toscana IGT (100% sangiovese)
2004 Montevertine Il Cannaio Vino da Tavola (sangiovese med lidt canniolo)
1997 Montevertine Le Pergole Torte Toscana IGT (100% sangiovese)
1982 Montevertine Le Pergole Torte Toscana IGT (100% sangiovese)

Rigtig flot mini-vertikal, hvor ingen af vinene skuffede. Generelt var vinene pikant urtede med en palet af af syrlig, rød frugt (ribs, tranebær, sure kirsebær) samt klædeligt diskrete strejf af sort te og eksotiske krydderier fra fadet. Blev serveret til helt outstanding bistecca alla Fiorentina (grillet porterhouse serveret med friskbagt brød samt cannellinibønner i olivenolie, hvidløg og rosmarin.) 2011 og 2007 blev serveret side-by-side, hvor den yngste vin gav kant, fokus og pikant modspil til maden, mens 2007 var mere afrundet, silkeagtig og subtil i sit udtryk. 2004 var mere ekstraheret i form af farve og tannin, hvilket måske nok gav knapt så elegant et udtryk, men til gengæld fungerede rigtig flot i selskab med det røde kød. 1997 var lidt af en bombastisk charmetrold - intens og lang, med mørk, sødligt-krydret frugt samt tertiær kompleksitet (svampe) og et charmerende "løft" af volatilsyre (oliemaling). Måske nok lidt atypisk (brunello-varm) i stil, men fremragende - og helt drikkemoden. 1982 var til gengæld chokerende ungdommelig og subtil i sin modenhed. Fantastisk balanceret vin, som kunne være voldsomt spændende at gensmage om en 10-20-30 år.

2003 Borgo Maragliano, Vendemmia Tardiva Loazzolo
Senthøstet moscato bianco med lidt alder - og et vist botrytispræg. Meget velsmagende vin. Relativt afrundet i munden, præget af sortstypisk frugt/parfume, med nogen kompleksitet fra flaskelagringen. Fungerede fint til diverse oste - og allerbedst til blåskimmelosten Valdeón DO.

Tre blinders fulgte:
2013 Tiefenbrunner Müller-Thurgau Feldmarschall (Trentino-Alto Adige)
Ingen formåede at identificere vinen i glasset. Müller-Thurgau, en drue også kendt som rivaner (Black Tower, anyone?), har måske ikke det bedste ry i verden. Denne vin, fra druer dyrket i 1000 meters højde, var dog knastør, aromatisk og mineralsk. Med fin intensitet. Stilistisk set nærmere scheurebe og eksotisk sauvignon blanc end eksempelvis riesling.
1999 Chateau Pegasus Xinimavro Naoussa (vestlige makedonien, nordlige Grækenland)
En vin jeg kan anbefale, hvis man leder efter en "ringer" til en blindsmagning af old school nebbiolo. Intens, kompleks og parfumeret næse. I munden med modspil fra syre samt betydeligt tanninbid. Kan drikkes nu, men kan absolut også gemmes.http://tinyurl.com/hbvddmx
2014 Julien Sunier Fleurie
(Jep, Sev-DK - så fik jeg smagt den.) Druesorten blev korrekt gættet af flere ved bordet. Sjovt nok synes jeg vinen smagte mere af "semi-carbonic maceration" (fruitcake, tyggegummi, banan, parfume) end af typisk gamay (hindbær, sure kirsebær, peber, jord). Vinen havde dog en ret lækker sødlig viol-brombærnote, næsten som kølig, oversøisk syrah. Meget velsmagende og silkeblød, men strengt taget lidt for "slikket" og konturløs til min smag.

Afslutningsvis blev der sammenlignet grenache/garnacha:
Tribute To Grace Grenache (er lidt usikker på, om det var den fra Santa Barbara eller den fra Amador County...)
Commando G Rozas 1er Cru (Madrid, Spanien)

Førstnævnte var - og måske ikke overraskende - klart mest sødlig i sit udtryk ("Kongen af Danmark"-bolcher), mens sidstnævnte, som var foretrukket af de fleste ved bordet, viste sig fra en friskere og mere mineralsk side (udtalt gunsmoke).

Det var Santa Barbara County i drak.

Haha. Tak, Big Brother!

Fik de noget luft ? Skal have 3-4 timer for at åbne sig når de er så unge.