Takker., I.B.
Mine fodboldvenner er ret meget til smørrebrød, så jeg har luret lidt på det fra Mortens Kro som før-kamp-frokost-take-away.
Vinmæssigt er jeg "kommet til" at købe en masse Steingrüble og to rødvine fra Sardinien, Montessu & Barrua (link nedenfor).
Steigrüblen havde jeg i denne omgang egentlig glemt alt om, da den var udsolgt, sidst jeg købte Ziereisen. Og så er mit tyske ikke bedre, end at jeg valgte at lade stå til og gå ud fra, at handlen gik i sig selv, indtil de sendte en mail med en forespørgsel om, hvorvidt jeg fortsat ville være interesseret. Men før jul kom der pludselig en mail om, at nu havde de afsendt mine 18 flasker. Jeg bliver mere og mere glad for Steingrüble og har pt. vanskeligt ved at se, hvorfor jeg bør forholde mig til andre hvidvine, med mindre det skal være noget ekstraordinært. Fik den i øvrigt i det sene efterår på Fusion som aperitif. Det kambolerede så lidt med, at den også var tænkt som 1. Vin i vinmenuen. Det var en sløv tirsdag og den lidt uheldige tjenerpige lavede ikke noget videre ståhej omkring den.
Med hensyn til rødvinene er der tale om to kraftige af slagsen mestendels på Carignan-druen, som jeg for tiden er ret begejstret for. Jeg er på mange måder en vin-novice, men jeg synes de er ret gode; i særdeleshed til prisen. Og at de kræver ret meget luft og omhældning, da der er noget bundfald. Også gerne mere end de tre timer på karaffel, som der i anden sammenhæng var tale om herinde. Men jeg er på tynd is her.
Jeg er med på, at det er irriterende ved Phillipson, at man skal ud i at købe så stort et antal. Men i det her tilfælde syntes jeg som sagt kvantumrabatten giver mening.
Noget andet er så, at de to rødvine tilsyneladende nærmer sig sidste drikkedato, så jeg ved godt, hvor jeg vinmæssigt bør sætte min drikning ind fra februar og året ud.
Omvendt holder 08 stadig fint, hvis den får luft. Åbnede en 08 før jul og den var fremragende. En ditto mellem jul og nytår var netop-åbnet skuffende flad. Den blev bedre over nogle timer. Det var dog anden halvdel af flasken næste dag, der virkelig fremstod god.
De to sardinske rødvine
Lillebror, Montessu, røg ned i knap 80kr flasken ved køb af 24+12 flasker. (Det var 2012 jeg købte).
http://www.philipsonwine.com/2014-montessu-isola-dei-nuraghi-punica-sardegna/65681314?utm_campaign=Criteo&utm_medium=banner&utm_source=Storebror Barrua, som kendte jeg fra 08 årgangen, var den egentlige årsag til at jeg vovede at binde an med 36 flasker af Montessu. (Jeg husker det dog som om nedenstående tilbud, jeg benytttede mig af, gjaldt 2012-årgangen).
http://www.philipsonwine.com/2011-barrua-agricola-punica-sardegna/65691311Noget andet irriterende ved Phillipson er så, at jeg lige siden denne handel ikke har kunnet gå på bold og andre steder uden af vælte mig i banner-tilbud om at købe deres vin. Det er hvad det er, og det er såmænd mindst lige så hyggeligt som at få tilsvarende tilbud fra Wupti eller MyTrendyPhone.
Men hvad i Helvede får dem til at tro, at jeg - trækasse eller ej - agter at købe en flaske til 25.000kr.?
2011 Galatrona Merlot Toscana Tenuta di Petrolov
http://www.philipsonwine.com/2011-galatrona-merlot-toscana-tenuta-di-petrolo/65499311?utm_campaign=Criteo&utm_medium=banner&utm_source=criteo25.000kr er altså en pæn sjat for en vendelbo, der om natten sidder og fedter rundt i cost-benefit-analyser.
Den pågældende flaske bliver så forholdsmæssigt noget billigere (og dermed naturligvis et potentielt godt køb), når man tager i betragtning, at den rummer 18 liter (sic).
Jeg er dog noget i tvivl om, hvorledes jeg i praksis bør håndtere en flaske af denne kaliber.
Hvis nogen herinde har erfaringer hermed, må de gerne dele.
Godt nytår!