Snak

Mere indhold efter annoncen
Her er i øvrigt hans egen version af sagen, taget direkte fra hans eget nyhedsbrev.

Og så, ifølge B.T., skulle jeg være den edderkop, der spinder vinsvindlens væv for at formidle fortyndet Amarone. Jeg burde ikke engang bruge min og jeres tid på at besvare artiklen. Men siden der er en del nye vinvenner, der ikke kender mig så godt og, formodentlig, mange andre der undrer sig, vil jeg fortælle lidt om sagen.

Vi prøver med et interview, som det burde refereres af en journalist, der var mindre hastigt researchende og lidt mindre sensationsjagende end B.T.s journalist. Så forestiller vi os en journalist (J) og Carlo Merolli (CM):

(J) Hej Carlo Merolli, det er J. fra “Dansk Vintidende”: hvad kender du til den sag, der har været oppe at vende med Superbests fortyndede Amarone?

(CM) En hel del, da jeg har været agent for det mistænkte firma, Dessilani fra Fara Novarese i Piemonte, i over femten år.

(J) Hvordan kan et firma i Piemonte sælge Amarone, som jo produceres ved Verona i Veneto?

(CM) Det er fuld lovligt. Man kan købe Amarone i bulk og tappe den hos sig selv. Det vil sige, det kunne man indtil 2004. I dag skal man have tilladelse fra producenternes sammenslutning (Consorzio) for at gøre det. Fra årgang 2005 skal Amarone være forsynet med Consorzio’ets banderole.

(J) Du siger du har været agent for det mistænkte firma. Hvordan er dit navn dukket op i sagen? B.T. skriver “dyb involveret”.

(CM) De ransagende myndigheder har sikkert hos Dessilani fundet en del korrespondance, mails og fakturaer med mit navn på. Til dato er jeg hverken blevet informeret eller tilskrevet ad officiel vej. I de italienske media, som B.T.s journalist har som kilde, nævner man ikke engang firmaets navn. Der refereres: “med assistance af en lokal mægler af italiensk oprindelse”.
Bortset fra at jeg er pæreitaliener, er det nok mig der hentydes til.

(J) Er dett nok til at kunne skrive “dyb involveret”? Der må være mere? Hvad gør du som agent?
(CM) Nej, det mener jeg ikke det er. Ikke på den måde det bliver belyst. Naturligvis optræder mit navn i mails, fakturaer, o.a. men jeg har ikke været involveret hverken overfladisk eller dybt i noget som helst forsøg for at fortynde noget som helst. Som agent varetager jeg producentens interesser og sørger for, at producenten kommer til at sælge sine vine til andre danske kollegaer. Mit arbejde med Dessilani “goes a long way back” og hvis du
kigger på min hjemmeside www.carlomerolli.dk, finder du alle mine mails siden 2000, hvor vine fra Dessilani er præsenteret flere gange. Typisk, i starten, aftaler man et fast beløb årligt, som ikke er knyttet til det solgte. Dette fordi det kan være svært at finde en dansk importør lige med det samme. Senere aftaler man en provision for al den vin, der bliver solgt i Danmark.

(J) Derfor har du været med til forhandling og møder om Dessilanis vine, herunder den omtalte Amarone.
(CM) I dag foregår størstedelen af arbejdet via e-mail og telefon. Efter de første par introduktionsmøder i Danmark foretrækker køberen at forhandle direkte med producenten. Der etableres direkte kontakter, venskabelige bånd,
køberen, dennes ansatte og forretningsforbindelser besøger producenten. Jeg involveres, hvis der er sprogvanskeligheder, misfortsåelser, problemer, hvis der skal præsenteres nye årgange, nye priser, produkter. Jeg modtager
fakturakopier og er i det hele taget med på CC på al korrespondance.

(J) Kan det ikke ske, at køberen eller sælgeren shortcutter dig? Det vil sige fortsætter deres handelsforhold uden at svare provision til dig?
(CM) Jo, det kan faktisk ske, men indtil nu (syv-ni-tretten) har jeg ikke oplevet det. Jeg må have gjort mit arbejde ordentligt. På den anden side hvis det sker, er der ikke noget at gøre ved det: producenten er herre over sin produktion og der er meget lidt, der hjælper, hvis den ene part vil gå sin vej, lidt som i en kærlighedshistorie.

(J) For at vende tilbage til den Amarone: er det så dig, der har solgt den til importøren?
(CM) Nej. Under et besøg i Danmark hos importøren foreslog Dessilani at sælge noget Amarone og noget Ripasso. Han mente, efter at have set lidt på hvad der blev solgt i Danmark, at han kunne levere en god kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Som sagt var jeg ikke engang til stede ved mange af møderne, men det ændrer meget lidt på sagen. Nogen tid efter kom der vareprøver både til importøren og til mig. Hos os smagte vi på vinen, jeg gav en flaske til min medarbejder. Jeg syntes ikke, at den smagte, som de Amarone jeg kender, og som jeg selv ville importere. Min medarbejder syntes,
at det ikke var den bedste han havde smagt, for at sige det mildt, men at den ikke var værre – faktisk var den bedre - end mange af det Amarone, der flasher på supermarkedernes hylder og på nogle af kollegaernes prislister, især på nettet.
Importøren, I/S Gobi Vin, syntes til gengæld godt om vinen, nok med den samme begrundelse som min medarbejder, og gik i gang med at finde et handelsnavn (“Castel Venezi”) og bidrog med design af etiketten og kartonerne. Jeg hjalp naturligvis med oversættelsen af teksten på etiketten. Siden har jeg aldrig smagt den og kun set denne Amarone i brochurer.

(J) B.T.s jornalist taler om: “... er lavet ved hjælp af falske etiketter og et notat udarbejdet af en dansk bosat italiener, der har været med til at udvikle et system hvor man fortynder vinen med tres procent fransk bordvin”.
(CM) Om etiketterne har jeg forklaret ovenfor. Notatet kender jeg intet til. Hvis journalisten ved mere end jeg ved, er han velkommen til at trykke et kopi af det på bladet. Om den 60% franske vin, ville jeg kun sige, at sagen ville være komisk, hvis den ikke var så krænkende og nedstemmende for mig. I generationer har man “afhjulpet” Amarone og andre italienske, franske og spanske vine med god neutral most og/eller blandningsvin fra Apulien og Sicilien. Jeg ville aldrig drømme om “at udvikle et system” for at købe billig bulkvin i .... Frankrig! På denne detalje bliver jeg nødt til
at holde B.T. ansvarlig og forlange konkrete beviser.

(J) Hvorom alting er, har du nydt godt – via dine provisioner - af dette vinsalg.
(CM) Det manglede bare. Dessilani solgte ikke en flaske i Danmark, før jeg overtog hans agentur. Firmaet er – eller måske “var” - en velanset ledende vinproducent i sit distrikt. Jeg har tjent og fortjent hver en øre af de provisioner. Hverken importøren eller jeg kunne drømme om, at Dessilani ville begive sig ud i vinfortyndningsoperationer.

(J) Men som erfaren vinmand havde du ikke nogle bange anelser? Syntes du for eksempel ikke, at prisen var billig, suspekt billig?
(CM) Nej. Intet. Som sagt fik vinen ikke mit “personlige” blåstempel; efter den første prøve har jeg ikke engang smagt den igen, og jeg har aldrig importeret den. Den blev godkendt af importøren, I/S Gobi vin, hvis administrerende direktør, Peter Sick, ikke er en Herr Hvemsomhelst og faktisk en af de dygtigste, mest retskafne og kompromisløse aktører på den
danske supermarkedsscene.

Du har ret mht. det med priserne. Jeg konfronterede producenten med mine tvivl – også pga af mine provisioner: lavere pris lavere provision! -
men fik en meget fornuftig forklaring, en forklaring som lyder fornuftig selv i lyset af det skete: importøren betalte kontant ved levering og købte store partier.
Det gav producenten en stor forhandlingsmagt, der hvor han købte bulkvinen og satte ham i stand til at sælge det, som han ikke solgte til Gobi
til andre aftagere, i mindre partier og med bedre avancer. Gyngerne og karusellerne.
Hvis du tænker på, at han har kunnet oprette et marked også under finanskrisen, så giver hans forklaring om de lave priser ikke anledning til mistanke.

(J) Altså vinen var ikke god nok for dig, men du havde ingen kvaler ved, at den blev solgt af andre?
(CM) I supermarkedernes vinafdelinger hersker der tit andre parametre for smag og pris end hos de traditionelle vinhandlere. Som agent kan jeg sige min mening og vejlede både den ene og den anden part. Jeg har ikke vetoret.
I den forbindelse skal det noteres, at “Castel Venezi” senere fik meget fine anmeldelser og gode karakterer hist og pist i dagbladene og på nettet.
Men det er nok en anden snak.

(J) Hvornår blev du opmærksom på, at der var noget i vejen?
(CM) I begyndelsen af august fik importøren en fax fra Consorzio i Valpolicella, som frarådede ham at sælge “Castel Venezi”, da der var en løbende undersøgelse i gang fra de italienske myndigheders side. Importøren averterede mig med det samme og vi blev enige om, at det bedste var at returnere det hele til producenten. Før det, forlangte vi en tro & love fra producenten på, at det solgte var ægte Amarone. Det fik vi også både på engelsk og på italiensk men valgte alligevel at returnere vinen. Efter noget pres fra min og importørens side indvilgede producenten i at sende nogle penge tilbage og at udstede en kreditnota til importøren. Importøren satte straks skilte op i butikkerne om det skete og har tilbudt at returnere pengene til de eventuelle købere. En hurtig og meget korrekt reaktion, der også har fået billigelse fra Fødevarestyrelsen.
Hverkan han eller jeg kunne nogensinde drømme om, at producenten ville slagte hønen, der lagde guldæg.

Peter Sick og jeg er chokeret. For mig er der også en menneskelig side: jeg er også meget skuffet. En person, som jeg betragtede måske ikke som en nær ven men i hvert fald godt inde i min nærmere venskabskreds, svigter på en måde, som hverken jeg den dag i dag eller de mange, der kender ham, har en fornuftig forklaring på.
Han tilbød mig endda flere gange at importere denne Amarone med min egen etiket og heldigvis sagde jeg altid nej tak.

Mine smagsløg og min erfaring har reddet mig. Jeg stoler på, at min samvittighed og min kundekreds, begge lige gode, vil bære mig gennem dette mediatiske angreb. På den led sover jeg trygt. Det, der plager mig mest, er den tid forklaringerne stjæler fra det gode vinsalgsarbejde, lige som i dag for eksempel. For ikke at tale om de tårer min kone og min datter fik i øjnene, da de læste B.T.s referat af et referat af en dårligt oversat italiensk avisartikel.
Hvor er violinerne?
Men indtil andet er bevist, så tror jeg på ham!
Det bør man da også, men det tager lidt af ekspertglansen af ham, at han åbenbart også er blevet snydt.

Det er flot, at du kan lukke lort ud, men det er jo sådan set ikke noget at være stolt af. Ethvert røvhul kan gøre det samme. Selv et rotterøvhul kan presse små klumper lort ud. Du bør virkelig stile efter mere her i livet end at kunne efterligne et ...
@ Seifert:
Hvordan gik rieslingsmagningen?

@ I.B.:
Ja, smagte godt Dry Creek Russian River Valley Chardonnay. Det var dog en 2006´er (stod forkert i programmet). Koster vist 129, hvilket efter min mening er et godt køb. God sprødhed (ikke vulgær new world-chardonnay), en snert af kardemomme, moden frugt, måske lidt nødder, cremet vanille. Smagte også deres Fumé Blanc 2006 (dejligt frisk; grøn frugt, hyld).

Andre positive oplevelser:

Hvide:
* Alsace: Chateau d’Orschwihr Riesling Grand Cru Kessler 2001 (honning, petroleum, stadig syre - lækker riesling)
* Graves / Pessac-Leognan: Chateau Bouscaut Blanco 2007 (krydret og kompleks smag, let røget; klart lagringspotentiale)
* Bourgogne: Chateau de Corton Meursault Les Pellants 2007 (herlig; typisk mineralsk, let cremet, stringent syre; diskret oxideret/sherry-præg)

Røde:
* Bourgogne: Georges Lignier & Fils Morey St. Denis Clos des Ormes 1. Cru 2006 (bedste rødvin; peber, vanille, koncentreret frugt; lækker Bourgogne)
* Toscana: Carpineto Farnito 2001 (supertoskaner, men ikke topniveau)
* Piemonte: Produttori di Govone Barbera d´Alba 1998 (kan vist købes i et sæt med 3 Barbera´er, 3 Barolo´er og en alm. rosso i magnum til 600, hvilket er en ganske anstændig pris)
* Sydafrika: Mont Rochelle Mountain Vineyards Syrah 2004 (N.B.: sent i smagningen = svækket dømmekraft; har bl.a. skrevet ´dejlig marmeladevin´ i mine halvt ulæselige noter)
Jeg har hørt fra andre i branchen, at de har meget svært ved at købe Carlo’s forklaring om, at han skulle have været helt uvidende. Ifølge ovenstående interview påstår han selv, at han ikke mente den smagte som en Amarone.

Hvis det er sandt og ikke blot et forsøg på at skjule egen inkompetence, så er det i hvert fald ikke videre genialt at gå aktivt ind i arbejdet med den og dermed i sidste ende risikere at sætte sit gode ry på spil.

Men går den så går den…
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta! 90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nej, det er pudsigt, at han ikke har gjort lidt mere ud af, at sige fra overfor den pågældende vin, hvis den er så skidt som han trods alt mener den er.

Samarbejdet går dog længere tilbage end den pågældende vin, hvorfor man kan sige, at han har været aktiv i samarbejdet inden da. Det er i hvert fald sådan jeg har forstået det.
http://www.youtube.com/w…9s89FqNpXO4

En alternativ måde at åbne en flaske vin på.
Razz, spørgsmålet er vel retteligt om han er blevet bedraget, eller om han har handlet mod bedre vidende? Personligt holder jeg mig til bedrageriet, men der er sået en gnist af tvivl.
Riesling smagningen gik ikke overraskende fint.

Den gav et godt billede af at 2008 er en fin årgang, men ikke på højde med 2007.

Mine favoritter på aftenen var:
Wittmann Morstein
Keller Morstein
Wittmann Brünnenhäuschen
Schäfer-Frölich Halenberg

Keller G-Max skuffede måske en smule, havde et forstyrende element i sig som jeg dog ikke kunne specificere.

Imorgen står den så på Brunello 2004 i Casa Seifert med følgende program:

Start:
Henriot Millesime 1996

Heat 1: (syd)
Sesti
Mastrojanni
Il Poggione
Lisini

Heat 2: (syd)
Ciacci Piccolomini Vigna Pianrosso
Poggio di Sotto
Casanova di Neri Tenuta Nuova
Uccelliera

Pause:
Mailly Intemporelle Rose 2004

Heat 3: (nord)
Fonterenza
Salvioni – Cerbaiola
Casanova di Neri Cerretalto
Fuligni

Heat 4: (nord)
Santa Maria
Cerbaiona
Valdicava
Siro Pacenti

Bonus: Messorio 2006

Gå hjem i seng:
Tallant "DISCOBITCH" 1998








Spændende smagning, du har linet op til! Hvad koster sådan en smagning ca. pr. mand? - går selv og sysler med planer i samme retning. En 8-10 personer er vel passende ved 1 flaske af hver vin?
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way
Annonce