Snak

Jeg kender udmærket Te Mata, og det er ikke umiddelbart parfume jeg tænker på - mere at det er en oversøisk syrah, som har er frugtpræg, uden at der får marmelade i det.

Det er også marmeladefrygten der gør, at jeg ikke hopper på de foreslåede sydamerikanere med en alkoholprocent over 14. Bevares, der KAN være stramt, men jeg har fået for meget, der ikke er til, at jeg tør løbe an på det.

Hmmmm. Måske tempranillo er svaret. Selvom der også er marmeladefaktor har jeg noget spm jeg ved jeg kan lide.

Terrunyo, som Pink linkede til, skal du ikke være bange for bliver for marmeladeagtig. Både cab og carmenere lugter langt mere af god Bordeaux end af oversøisk marmelade. Når de fra tid til anden kommer på tilbud i SuperBrugsen er det altså vine med god qpr og ganske højt niveau for en supermarkedsvin.

Jeg vil se om jeg kommer forbi den på bud.

Svaret på mit oprindelige spørgsmål bliver nok enten brunello eller tempranillo fra Ribero del Duero. Det må blive stemningen når jeg hår i kælderen der afgør det.

Du skulle ikke ved et skørt tilfælde have Fornacina´s Brunello liggende? Den ville gøre sig ganske glimrende til.

Det tror jeg desværre ikke - jeg har et par forskellige, men kan pt. ikke huske producenter.

Man burde selvfølgelig bare tage en af hver og får afgjort hvad der er bedst, men det er ikke rigtigt et arrangement der lægger op til at vi drikker os ned...

Qana

Hvordan gik det?

Problematikken omkring bearnaise har jo været oppe et par gange og jeg kan da sagtens følge forbeholdet mod alt for tyndbenet Bourgogne. Men NZ-pinot, feks Dog Point, ville nemt gøre det for mig - jeg behøver den ikke varmere.

Allerhelst ville jeg dog nok drikke chardonnay med lidt fad til bearnaise. Isoleret set. Til venstre hånd.

Og så noget gammel Bordeaux i højre til bøffen.

Og hvis du blander det, Jussi, så har du RÅZÆ!

2010 Brunello gjorde det fint, synes jeg. Jeg kan godt følge den med hvidvinen til sovsen og bordeaux til kødet, og jeg var også omkring cabernet, men jeg er ikke fan, så det blev fravalgt.

Brunelloen kunne jeg sagtens finde på at vælge en anden gang også. Der var rigtigt meget frugt tilbage i den (jeg troede jeg havde grebet en forkert flaske lige da jeg hev proppen op), hvilket spillede fint sammen med urterne, og samtidig var der syre nok til at håndtere kød og fedme. vinen var robust nok til at kunne trænge igennem overfor alle elementerne på tallerkenen (hvilket var min bekymring i forhold til bourgogne, primært fordi dem jeg har er i den lettere ende), så den kunne sagtens få genvalg til en lignende ret.

Sandt. Når det bliver mørkt i haven sker det helt automatisk ...