Silex blev det så ikke til alligevel, da en gæst insisterede på at tage 2 hvidvine med.
Der måtte 3 køkkenvine til, da vi besluttede først lige at koge en høne og nogle rodfrugter til den fond vi skulle bruge til 2 x Risotto.
Laherte Fréres, Champagne,”Les Clos”, NV
(18% Chardonnay, 14% Pinot Noir, 18% Pinot Meunier , 15% Petit Meslier, 17% Pinot Blanc, 10% Fromenteau og 8% Arbanne)
Vinen virkede lige fra start åben og klar til kamp i Zalto Champagneglas. Overmoden pære, mandarin, hvide blomster, friskhøstet hvedehalm og en lille fino sherry tone. Meget kompleks næse, lad os bare give de mange forskellige druer æren for det.
Ekstremt fine små bobler der svæver elegant på tungen, på trods af et højt syreniveau bliver man på ingen måde blæst bagover, det er meget poleret det her. Meget viniøs stil hvor boblerne egentlig bare tilfører vinen en flot spændstighed og er med til underbygge den fantastiske friskhed der er i vinen.
Kan godt gå hen og blive champagnen der skal gøre dronningen selskab d. 31 december. Juicy!
Dosage: Non Dosé.
Domaine Alexandre Bain, Pouilly-Fumé ”Mademoiselle M”, 2008
Ekstrem næse der har klare træk mod sauternes kombineret med en smule oxidation. Smagen har de samme træk, fabelagtig vin for den dygtige sommelier. Lidt for kompakt og trættende som køkkenvin.
Domaine Christian Moreau, Chablis Grand Cru, “Les Clos” 2004 (serveret blind for kokken)
En friskhed i næsen og smagen der gjorde mig en smule I tvivl om det egentlig var chardonnay, jeg var på et tidspunkt i Friuli. Så stor vin bliver der dog ikke lavet i Friuli. Dejligt befriet for egetræ i både næse og på tungen. Jeg var travlt optaget med en risotto, men det her er endnu et bevis på at 2004 var en fantastisk flot årgang for hvid Bourgogne. Bedste Chablis jeg nogensinde har smagt, men det er dog heller ikke blevet til særligt meget.
Risotto Milanese
Domaine Rémi Jobard, Mersault 1. Cru, “Les Genevriéres” 2005
Lidt harpiks i næsen forstyrede I starten, men det dampede meget hurtigt af. Efter 10-15 minutter i glasset og tættere på 10-12 grader vågner vinen for alvor op med en intens kerne af massiv chardonnay frugt. Tydeligvis frugten der gør vinen fed og ikke træ, tak for det! God syre, struktur og mineralitet, den her bliver for alvor en vinder om 3-4 år.
Alt for sjældent man får drukket rigtig stor hvid bourgogne. Ærgeligt.
Risotto med svampe, kylling og asparges.
Pio Cesare, Barbaresco, “Il Bricco” 1990
Anden gang indenfor et måned jeg åbner sådan en flaske her og det er ganske enkelt for vildt så ungdommeligt og friskt den optræder.
Kun lige et lille orange skær i kanten afslører at der er lidt alder på. Fantastisk bevis for at når Nebbiolo bliver gammelt, så får det en bourgundisk elegance, her er det dog kombineret med tørstof og en på samme tid let, kompakt, mørk og lys frugt. Juicy!
Herefter gik en gæst i baren og arrangerede en ginsmagning! Av mit hoved…