Jeg skrev lidt om Zalto glas tidligere i tråden. Nu har jeg haft fire forskellige et stykke tid:
- Universalglasset har set masser af brug. Stor set alt det rød- hvid- og rosevin jeg har drukket hjemme de sidste måneder - og det er det meste af det vin jeg har drukket - har været heri. Det er fremragende. Jeg har ikke drukket gammel vin eller stor bourgogne eller Barolo, men de frugtdrevne vine jeg generelt foretrækker fungerer rigtig godt med glasset. Beaujolais, “standard” bourgogne, Galinas y Focas og diverse ukurante indfald har fungeret flot.
- Dessertvinsglasset købte jeg spontant, fordi jeg læste, at det var godt til single malt (der var lockdown.....). Det skuffer, af en eller anden grund virker det ikke let som de andre. Det må være formen, der simpelthen tager mere glas.
- Ølglasset er genialt. Intet mindre. Ja, det er et usædvanligt feminint ølglas, men det er decideret smukt, hvis man spørger mig. En 33 cl øl fylder det, med plads til perfekt skum. Formen gør, at man kan hælde en halv øl ned i en slurk uden problemer. Mit absolutte favoritglas.
- “Shotsglasset” - jeg købte det egentlig lidt for sjov, for at bruge det som ølglas, når øl af en eller anden grund skal deles (jeg hader når øl serveres som bundslatter), og det er det fint til. Men jeg fandt en særlig anvendelse, da jeg fik mit sherryflip. Jeg fylder det simpelthen til randen med sherry. Jeg ved godt det ikke er den bedste måde at præsentere sherry på, men sammen med tapas føles det simpelthen rigtigt at gøre det på den måde. Og bortset fra den lidt store fod er glasset rigtigt pænt, og - fordi det er lidt mere kompakt - det er nemt at håndtere i tæt trafik. Som fx når man æder tapas på terrassen. Varm anbefaling.
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.