Snak

Mere indhold efter annoncen
´men der blev talt om Vizar´

http://laudrup.dk/templa…roupGuid=93

er det eneste Vizar-klingende, jeg har smagt fra Laudrup, og det var fint, frugtigt og letdrikkeligt.

er ikke i tvivl om, at man, hvis man hælder nogle flere penge i de lidt dyrere flasker, får sig en oplevelse.

Som sagt er jeg også på en mængderabat, og IBs anbefalinger plejer at være spot on.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Jeg er helt enig Matias, og det kræver nok lidt længere tid end vi/jeg egentlig har inden tilbuddet stopper Søndag.
Jeg bestiller muligvis med et par bekendte, som kontaktede mig sent igår aftes, efter jeg havde lavet indlægget..

Jeg er dog mere end frisk, hvis der kommer noget op på et tidspunkt.. Det kræver nok bare vi har noget tid til at finde nogle vine som vi alle vil have..
Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet.... Tak fordi i kiggede med.
"IB, hvad er der med de Pomerol der? Det er som om vinkendere er lidt lunkne i deres beskrivelser af dem. Warum?"

Der er skam mange pragtfulde Pomerol-flasker på markedet, men man bør (som med Bourgogne) kende sine producenter og have sit vintage chart ved hånden i forbindelse med en evt. bestilling. Generelt synes jeg, at kvaliteten har svært ved at retfærdiggøre prisniveauet. Den pågældende vin er - mig bekendt - ikke fra en specielt anerkendt producent. Årgangen er fin nok. Sikkert en ok vin, men jeg ville 1000x hellere betale en 50´er mere pr. flaske for Craggy Range, Sophia (der også er et Merlot-baseret blend). Den generelle skepsis blandt kendere mod Pomerol (eller rettere: Merlot i det hele taget) fik et boost med filmen Sideways http://www.youtube.com/w…kiOuroHPxRQ

Jeg har i øvrigt noteret mig, at din yndlingsvin er 2006 Te Mata Coleraine, hvilket bør skærpe din opmærksomhed om ovennævnte new zealænder: samme årgang, samme distrikt, en bedre producent, en bedre pris (og begge er Bordeaux-blends)...



Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way
En bedre producent ?

Men det er helt sikkert et godt køb den Craggy Range, uden jeg dog har smagt 2006.
"Jeg har i øvrigt noteret mig, at din yndlingsvin er 2006 Te Mata Coleraine"

- Indtil videre, ja. Den er altså virkelig god. Derfor vil jeg følge op på din anbefaling af Craggy Range - eneste minus er selvfølgelig, at man skal bestille 12 flasker. Thomas.p, er du game?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"En bedre producent ?"

Ha, ha. Jeg tænkte nok, at sådan en påstand kunne bringe dig på banen. Craggy Range er vel i al fald det hotteste navn i Hawkes Bay, selv om Te Mata er på ca. samme niveau. Kunne i øvrigt rigtig godt lide den Te Mata Elston Chardonnay, du i sin tid solgte mig. 2006 Unison Syrah er også en pissegod Hawkes Bay-vin. 250kr www.vindownunder.dk
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way
Jeg tænker bare at du må have smagt en del Te Mata Estate og Craggy Range siden du kan udtale dig så skråsikkert :-)

Mine vinmæssige højdepunkter de sidste par uger:

Artadi Pagos Viejos "El Carratil" 2009
Fadprøve, men ganske enkelt essencen af hvordan tempranillo smager. Overjordisk hvordan så ung vin kan smage så godt. Pingus osv. kan godt gå hjem og ligge sig.

Artadi Pagos Viejos 2001
Stadig ung og potent. Til den robuste side, kræver stadig 3-4 år i kælderen.

Percarlo 2006
Til at starte med synes jeg den var lidt overgjort, men måtte til sidst overgive mig for den intensitet og mineralitet som vinen havde. En vin med et drikkevindue der nok starter om 12-15 år.

Can Rafols dels Caus "El Rocalis" 2005
Virkelig nørdevin. Incroccio Manzoni er druen og når den er plantet på den 0,3 hektar store El Rocalis vinmark i Massif del Graf bjergene syd for Barcelona.... så minder den skræmmende meget om kæmpe stor hvid Bourgogne. Gem 4-5 år bliv blæst væk....

Mount Pleasant Semilion "Lovedale" 1996
Lige når den rammer tungen, så er den lidt vandet.. men så venter man lige 2-3 sekunder og så kommer smagen væltende. Sød og sprød på samme tid. Stor oplevelse fra en flaske man ikke lige falder over på vores breddegrader.

Alle Grosses Gewachs 2009 fra Van Volxem
Skræmmende højt niveau, men sådan er 2009 i Saar bare.
Især Scharzhofberger "P" var overjordisk. Eftersmagen slutter ganske enkelt ikke, den bliver bare ved og ved..

Zind-Humbrecht Pinot Gris "Clos Saint Urbain - Rangen de Than" VT 1994
Vild viskositet, puddersukker på flaske som stadig har en friskhed og mineralitet som kun de største. Smagte også 1995, den var kedelig.

Og så et vinmæssigt lavpunkt: Artadi El Pison 2004 med prop...
"Jeg tænker bare at du må have smagt en del Te Mata Estate og Craggy Range siden du kan udtale dig så skråsikkert :-)"

Har kun smagt den vin, jeg refererede til tidligere i dag. Jeg læser meget om vin, og i en hel del tilfælde føler jeg mig rustet til at anbefale og/eller konkludere på baggrund af erfaringer, som andre har gjort sig. Ofte (men langtfra altid) vil det fremgå af mine indlæg, hvad der er smagt og ikke smagt. I forhold til Te Mata og Craggy Range vil jeg dog give dig ret i, at min udtalelse var for skråsikker - og dine indvendinger derfor helt rimelige :-)
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way
Matias

Medmindre thomas.p får svaret dig, kunne jeg snildt overtales.

Den Craggy Range ser meget spændende ud, og der blev gjort et slemt, slemt indhug i mit lager i går af nogle onde, onde mennesker.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
thomas.p

Er lidt spændt på, hvad du siger til den Terra d´Uro.

Jeg smagte den igen i går som del af en længere række vine, og der forekom den mig en smule tilknappet og sprittet.

Helt anden oplevelse end ved akkompagnement til mad, så husk at spise brød til i det mindste ...

Mit indtryk er, at du har bestilt, men hvis det ikke er tilfældet, bør du nappe et par rhone-village med til en rigtig god pris:

http://atomwine.dk/produ…oduct=10885
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Annonce