Drikker forbandet meget god vin og spiser alt for meget godt i denne tid.
Igår i selskab med Pivo og vinmageren fra Yarra Yering på Bistro Boheme
Hvad vi fik:
Gosset Brut NV
Alt for sød for mig. Heftig dosage præg og markant mangel på syre og spændstighed. "This one is for the ladies"
Van Volxem Riesling Scharzhofberger "Pergentknopp" 2009
100 år gamle upodede vinstokke fra en særlig lille parcel af Grand Cru marken Scharzhofberger. Næsen er fantastisk med nuancer af våde sten, salt, citrusfrugt, kærnemælk og hvide blomster. På tungen er vinen intens som en stor auslese, det er bare knastørt det her. Mineraliteten og citrusnuancerne er ekstreme og syren er pågående og giver vinen en spændstighed som sjældent ses. Barnemord... men fuck hvor smagte det godt!
Neudorf Chardonnay Moutere 2008
Syre, fed frugt, kølighed og struktur. Bliver vild om 3-4 år!
Yarra Yering Pinot Noir 2005 (13,5 % alk)
Har ændret sig meget det sidste år denne vin. Er nu næsten Gevrey-Chambertinsk i smagen med en tør bær frugt, syre, svampe, skovbund og en meget præcis rød frugt. Skræmmende bællepotentiale i denne vin. Gik godt til denne lille mellemret vi fik bestående af en bund af 50/50 kartoffelmos, andeconfit, spejlæg og toppet med massive mængder revet trøffel. NAM!
Yarra Yering No1 2003 (75 % Cabernet + merlot, malbec og petit verdot)
Skuffede lidt på aftenen. Sindsyg læskende stil... næsten for nem at drikke. (12,5 % alk)
Yarra Yering No2 2006 (Shiraz + 3 % Viognier/Marsanne) (14 %)
Som en elegant udgave af St. Joseph. Virkelig intens og næsen er pakket med rød frugt og animalske nuancer (som en tur i Zoo). Eftersmagen er vanvittig lang pakket med lakrids, chokolade, bæressens, kølighed og SYRE! Forfærdelig ung, men som altid har Yarra Yering en tiltrækkende kræft på mig.
Yarra Yering Underhill Shiraz 2004 (14 % alk)
I mine øjne en legendarisk vin årgang for Yarra Yering. Den her vin smager som intet. Står som blæk i glasset. Hvad dufter den af ? Den dufter af Yarra Yering Underhill Shiraz 2004. Jeg kan ikke beskrive den, det er unikt. På tungen er vinen det samme, en vanvittig intens dyb rød frugt med en smag af Yarra Yering Underhill Shiraz 2004!11!
Ingen andre vine smager sådan her, hvis man kan lide det, så er man i himlen. Balancen i denne vin er ganske enkelt perfekt. Flot flot arbejde af den nu afdøde Dr. Bailey Carrudos.
Cepa Gavilan 2007
Hyggevin. Er god vin, men var seriøst ligegyldig efter Yarra Yering.
Drinks på Gammel Strand...