Jussi/think
Vild prisforskel mellem WACs gamle Cristom-priser og de nye hos Leisner Wine. Jeg gav i sin tid 166kr for 2006 Cristom PN Jessie Vineyard hos førstnævnte - i dag skal man af med 500kr/stk for 2007 (eller 300kr/stk ved køb af en hel kasse)
Seifert
Rart at læse om din positve feedback på madoplevelser i det vendsysselske! Men det er vel også din pligt at tale pænt om firmaets kunder? ;-)
Hvordan gik det hos Villa Vest og Svinkløv?
Er selv lige returneret fra Schweiz, hvor jeg fik snuset til (og smagt) lidt af hvert. Har bestemt fået yderligere inspiration til at gå på oplevelse i den schweiziske vinverden. Det er dyrt at producere vin i Schweiz (bl.a. pga høje jordpriser, lav grad af mekanisering pga terræn, højt lønningsniveau). Derfor er det laveste prisniveau alt for højt til kvaliteten sammenlignet med de omkringliggende lande. Til gengæld får tit man meget vin for pengene fra ca. 80-100kr og opefter. De absolutte topvine (Gantenbein undtaget) forekommer mig prismæssigt attraktive - måske fordi udlandets efterspørgsel (herunder vinskribenternes fokus) er stærkt begrænset. Jeg fik smagt nogle fine eksempler på Pinot Noir omkring 80-100kr. De var typisk lyse og tanninsvage, men vidunderligt saftige og med charmerende hints af krydderi og røg. Desuden fik jeg fra Kanton Valais - i en tør udgave - smagt en vin på Petite Arvine (endogen druesort). Provins kooperativet. Vinen fik mig til at tænke i retningen af Rueda og Grüner Veltliner med sin mineralitet og let bitre grapefrugt profil. Dejlig vin. Endelig fik jeg købt nogle flasker Chasselas fra førende producenter i Lavaux (Kanton Vaud). Chasselas-sorten (som ellers er kendt for ikke at smage af noget som helst!) skulle her give særdeles mineralske vine med gemmepotentiale. F.eks. 2009 Luc Massy Dezaley Grand Cru Chemin de Fer. Terrænet er enestående: Dramatisk hældende, sydvendte terasse-skråninger lige ned til Genevesøen.
http://www.google.dk/img…&ved=1t:429,r:5,s:21&biw=1212&bih=746
Var på vej derned forbi Müller-Catoir i Pfalz, hvor vi købte nogle flasker dejlig sommerfrisk 2010 Haardter Muskateller (Kabinett Trocken) samt en enkelt 2010 Riesling Spätlese Mandelgarten.