Redigerettirs 19. jul 2011
Kender den ikke, men den er udmærket bedømt af folk på cellartracker...
Fik (alt for mange) gode vine i går. Blandt højdepunkterne...
2007 Robert Chevillon Nuits-St-Georges 1´er Les Saint Georges
Aftenens flotteste vin. Lækker, saftig og smooth. Den vinder formentlig ikke noget ved yderligere lagring.
2009 Faiveley Clos-des-Cortons-Faiveley
Ekstremt intens vin præget af røde bær og orientalsk krydderi (nelliker, kanel). Vinen behøver dog endnu nogen tid på flaske for at udvikle tertiære noter til at binde frugt og eg sammen og for at blødgøre tanninerne en smule. Stor vin med endnu større potentiale.
1995 Aldo Conterno Barolo (blev ikke helt klar over, om det var en ordinær Barolo eller en enkeltmarksvin, idet der kun øverst i højre hjørne af etiketten vertikalt og med små typer stod skrevet "Bussia"). Men flot, moden og læderagtig Barolo i traditionalistisk stil.
I øvrigt drak vi:
2007 Palliser Sauvignon Blanc (Martinborough, New Zealand)
Frisk og frugtig. Hyldeblomst, passionsfrugt, lime.
2009 Colterenzio Sauvignon Blanc Lafoa (Alto Adige, Italien)
Moden, fyldig, men frisk. Fersken, mineralitet. Flot længde.
2009 Luc Massy Dezaley Grand Cru Chemin de Fer (Lavaux, Schweiz)
Chablis-agtig, men varmere og mere cremet i teksturen. Ret neutral smagprofil med svage hints af mandarin og mineralitet.
???? Edi Simcic Triton Lex (Goriska Brda, Primorska, Slovenien)
Blend af Sauvignon Blanc, Chardonnay og Rebula. Høj viskositet som følge af forlænget maceration (tanniner) samt 14,5% alkohol. Spændende, ædelrådsagtig abrikosnæse. I munden knastør, mindre expressiv, mere mineralsk . Spændende vin!
2009 Jean-Louis-Chavy Puligny Montrachet 1´er Cru Folatieres
Ret god Puligny med citrus og en smule fersken, floralitet, mineralitet og nogenlunde integreret egetræ.
2007 Robert Chevillon Nuits-St-Georges Vaucrains
Flot vin, men en klasse under Chevillons Les-Saint-Georges fra samme årgang.
2006 Palliser Pinot Noir (Martinborough, New Zealand)
Frugtig, blød og velsmagende, men ikke specielt kompleks.
2004 Rocca Family Cabernet Sauvignon (Yountville, Napa Valley)
Smooth, solbærsaftig med hints af kaffe og kakao. 100% pleaservin.
???? 4 Kilos 12 Volts (Mallorca, Spanien)
Smagte mig ikke på aftenen. Fandt den lidt for jammy og varm. Måske var den serveret for varm? Måske var jeg for beruset til at bedømme ordentligt?
2010 Müller-Catoir Haardter Muskateller (Kabinett Trocken)
Perfekt sommervin. Let, syrefrisk, frugtig og floral.
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way