Snak

nej hør nu. Hvis en vin normalt koster ca 100 kr, så bliver det jo ikke til en hverdagsvin, fordi den kommer på tilbud. Det er ulogisk, selvom jeg godt kan se pointen i, at bilde andre det ind, for at få lov til at drikke den på en hverdag:)

den er fra 2006 og et par flasker fra 2007. (har ringet og spurgt)

For mig at se koster en vin det man betaler for den.

Ellers risikerer du jo at stå med en vin som du aldrig kan finde en anledning til at drikke - køber du den til halv pris, så er den måske et godt køb som hverdagsvin, men ikke prisen værd som andet.

Så kan du ikke drikke den til hverdag fordi dens fiktive værdi er for høj til at du synes du kan tillade dig det, men omvendt er vinen ikke god nok til særlige lejligheder.

Det ville jeg personligt blive skizofren af.

Hvorfor ikke bare købe den til en halvtredser, og så drikke den uden at spekulere over at Irma påstår, at den er mere værd?

Jeg har i øvrigt købt et mindre lager af en fremragende pomerol, jeg fik da jeg var i Frankrig for en måneds tid siden. Den kan gå under betegnelsen "hverdags-pomerol", for den er ikke dyr (lige under 100 kroner), men gud hvor får man dog meget for pengene. Det er så fedt, når man gør sådan et vinkup.

"Hvorfor ikke bare købe den til en halvtredser, og så drikke den uden at spekulere over at Irma påstår, at den er mere værd? "

Lige netop derfor.

"For mig at se koster en vin det man betaler for den"

Vrøvl

Det vil sige, at hvis en gammel senil dame solgte dig 1 kg balguakaviar til 100 kr, så ville du spise det til morgenmad, fordi det er den faktiske pris, du går efter?

I min verden kan man sagtens købe en dyr vin på tilbud, og så lade være med at drikke den en hverdag, selvom tilbudsprisen er hverdagspris. Hvis Irma-vinen ikke er 100 kr værd, så kan jeg jo nok finde andre vine til 50 kr (tilbudsprisen nu), som jeg ved er bedre. Men er vinen reelt 100 kr værd, så vil jeg da kraftigt overveje at købe tre eller seks stk. Er det ikke indlysende?
Desuden er det mere eller mindre almen kendt, at dagligvarebutikkerne dumper priserne på vin for at lokke folk ind i butikken - også selvom de måske ikke tjener alverden på tilbudsvinen

http://www.cellartracker…781&Label=2


"Druen, Sagrantino, er tilsyneladende indfødt eller måske medbragt af etruskerne, dengang de rejste over havet. Hvem ved længere - her årtusinder senere? Sagrantino er afledt af det latinske sacro (hellig), hvilket kommer af, at den oprindelig var altervin. Druen er i stand til at producere fyldige, tørre, aromatiske vine af stor intensitet.

Sagrantino di Montefalco 2006
DOCG
Santa Francesca

Bouquet
Ikke meget udtalt, men absolut pæn. Typisk for italienske vine; der satses ikke på bouquet.
Farve
Dramatisk mørk, tæt sort-rød,
Smag
Fast koncentreret, tør, fyldig. Velstruktureret. Et strejf af sorte skovkirsebær. Sorte oliven.
Lang, dvælende eftersmag. Intens vin.
Nu er det lige et spørgsmål, om vinen så er drikkemoden her godt 4 år efter fødslen? Nej, det er den ikke. Resten af flaskerne bør gemmes. I øvrigt ser man meget forskelligt på dette, alt efter hvilket land man er vindrikker i. Efter hvad jeg har erfaret, dekanterer man ikke en ung vin i Frankrig, mens man helt sikkert gør i England. Men den smagte vin blev drukket efter lang tids dekantering pga. sin unge alder. Gemmes bør de.
Vinen er helt korrekt klassificeret som DOCG."

Hmmmmmm??

"Hvorfor ikke bare købe den til en halvtredser, og så drikke den uden at spekulere over at Irma påstår, at den er mere værd? "

Lige netop derfor.

Det forstår jeg ikke?

"For mig at se koster en vin det man betaler for den"

Vrøvl

Hvad koster den så?

Jeg er med på, at i princippet kan have varer som er så sjældne, eller svært tilgængelige, og hvor prisfastsættelsen er så vanskelig, at du kan være heldig at købe den til under dens værdi, sådan at din omkostning ved at forbruge den skal opgøres i forhold til markedsværdien i stedet for indkøbsprisen. Men jeg nægter at tro på at det er relevant for konsumvin som sælges i en supermarkedskæde. Selvom Irma skulle tabe på den, så vil jeg vædde med, at du kan finde en substitut som smager lige så godt til den samme pris.

Det vil sige, at hvis en gammel senil dame solgte dig 1 kg balguakaviar til 100 kr, så ville du spise det til morgenmad, fordi det er den faktiske pris, du går efter?

Jeg kan ikke lide din antydning af, at jeg ville snyde en senil dame på den måde. Jeg ved ikke om du tror at Irmas tilbud er et udtryk for senilitet, men det tror jeg ikke, så sammenligningen holder ikke.

Skulle jeg dog få fingre i kaviar til den pris kunne jeg godt finde på at spise det til morgenmad. Det er dog mere sandsynligt, at jeg ville invitere nogle venner, som ville sætte pris på det. For at svare på dit spørgsmål, så har den pris jeg betaler for en vare indflydelse på hvordan jeg forbruger den, og det har jeg det fint med. Jeg køber fx ofte tysk øl i Tyskland, og så drikker jeg det uden at spekuklere over, at jeg skulle betale det firedobbelte for det, hvis jeg skulle købe det i DK. Det synes jeg er en mere relevant sammenligning end den senile dame.

Hvis Irma-vinen ikke er 100 kr værd, så kan jeg jo nok finde andre vine til 50 kr (tilbudsprisen nu), som jeg ved er bedre. Men er vinen reelt 100 kr værd, så vil jeg da kraftigt overveje at købe tre eller seks stk. Er det ikke indlysende?

Jo, men jeg forstår ikke hvorfor det skal forhindre dig i at købe den til en halvtredser, og så nyde den på en hverdag? For det er vel prisen der afholder dig fra at drikke god vin som hverdagsvin, og ikke et eller andet maschokistisk krav om at det ikke må være rigtigt godt?

"For at svare på dit spørgsmål, så har den pris jeg betaler for en vare indflydelse på hvordan jeg forbruger den, og det har jeg det fint med."

Det er bare der, vi er milevidt fra hinanden

For lige at opklare mit standpunkt, så synes jeg at 100 kroner nok lige er i overkanten for Sagrantino´en, men når den nu er på tilbud for 3 for 138 er det et glimrende køb, efter min mening.

"Det vil sige, at hvis en gammel senil dame solgte dig 1 kg balguakaviar til 100 kr, så ville du spise det til morgenmad, fordi det er den faktiske pris, du går efter?"

Fint eksempel i en debat der omhandler en besparelse på 50 kr..... baah.

Det er flaske vin til fucking 50 kr. Hvis man begynder at tænke på de led vinen måske er blevet handlet igennem, de forskellige priser i områder osv, så det fuldtændig umuligt og sige noget om, om en vin til 100 kr er bedre end den til 50 kr.

Jeg har smagt masser af vine til 500 kr der smagte helt forfærdeligt og jeg har smagt masser af vine til 75 kr der var ganske fornuftige.

Hvis man køber en flaske vin i et supermarked til fuld pris, så griner de af dig når du ud af butikken. Vinene skiftes jo bare til at være på tilbud. 95 % af det vin der bliver solgt i Supermarkederne bliver solgt på tilbud, det har butikkerne jo regnet ud og sat priserne efter. Og mange vine på tilbud er jo købt specielt hjem til at være på tilbud, aldrig været i sortimentet før.

Spot on Seifert.

Jeg smagte en husets vin på en restaurant omkring Lucca og den var virkelig god.

Den kostede 5 euro. Jeg tog 6 flasker med hjem og i weekenden smed jeg den blindt ind til en af mine mere fintfølende venner og han vurderede den til at være dyrere end den Volpolo fra Sapaio vi drak samtidig.