Snak

Expert, my ass! Men jeg prøver en flaske i løbet af juleferien :-)

St-Joseph kan sgu være rigtig lækker. Det fede ved syrah (i forhold til f.eks. cabernet sauvignon) er efter min opfattelse, at den potentielt glimrer i flere vægtklasser. Selv om jeg generelt foretrækker syrah omkring 13-14% alkohol, så laver californierne (og indimellem australierne) altså nogle vilde men lækre smagsbomber i 14-16%-klassen. Det samme gælder ikke for cabernet sauvignon, der i højere grad lever på elegance/balance. Imø.

Sidder med et ret lækkert glas mousserende fra en førende Loire-producent (pinard-de-picard.de):
http://atasteforwine.blo…-cuvee.html

God læsning om Syrah. Og jeg har muligvis været inde på det før, men jeg tror helt sikkert, at øjeblikkets fascination af Nordrhone har genklang i Cristom Syrah. Er det ikke ret meget det, de franske varianter handler om - moderat frugt, mærkbar syre, og et godt slaw peber?

Loire holder altså. Smagte lidt flere ting fra Sune forleden, bl.a. en Cabernet Franc ´lavet´ som Beaujolais, hvad fanden det så end skulle betyde.

Jeg ved bare, at det Franc, jeg har smagt før, har været lukket som en urteku... men denne kører klart en bitter saftevandsstil.

Det med Beaujolais-metoden handler nok om "Maceration carbonique"

http://en.wikipedia.org/…_maceration

Ah, ok - så man undgår cabernet francs bitterhed, som jeg kunne forestille mig lå i skindet og kvaset generelt - som man i denne proces omgås ved at ´lade det være´ i fred?

1) Ilt er den friske frugts værste fjende (tænk blot på et overskåret æble). Ved at svøbe de hele druer i et tæppe af kuldioxid skaber man altså optimale forudsætninger for vin ekstrem frugtig vin. Vin fremstillet efter denne metode får ofte et prægt af eksotisk frugt (f.eks. banan) og bobletyggegummi.

2) Ved at undgå mekanisk knusning af druerne minimerer man udtræk af tannin og bitterhed fra drueskallerne. Til gengæld kan man godt udtrække pigment fra skallerne. Forklaringen skulle - så vidt jeg har læst mig til - være den, at farvestofferne sidder på yderst på skallerne, mens tannin (incl. bitter- og smagstoffer) sider på indersiden af drueskallen. Desuden er tanninerne indkapslet af sejere "membraner" end tilfældet er for farvestofferne.

Glimrende - tak.

Jeg får i øvrigt gæster i aften, og vil servere den der Tarrawarra pinot 2004.

Laver dit perlehøne-forslag til, men mangler noget grønt på tallerkenen.

Nogle bud?

I forhld til vinen tænker jeg kål - i én eller anden afskygning. Men nu kan jeg slet ikke huske min idé mht perlehøne - forhåbentlig kan kål passes ind?

Der er kål i fileterne:

Spontan idé: Skær en lomme i en perlehønefilet og bank den flad. Smør fileten med svitset/tilsmagt (f.eks. enebær, citronskal) spidskål. Rulles sammen og bacon vikles omkring. Rul det hele i husholdningsfilm til en stram pølse, der trækker nogle timer i køleskab. Brunes i panden og færdigtilberedes ved lav/moderat varme i ovn. Svits lidt skalotteløg i den anvendte pande. Kog af med lidt pinot og reducér. Tilsæt lidt hønsefond og reducerer yderligere efter smag. Si saucen og montér med lidt smør. Smid en håndfuld friske halverede kirsebær i til sidst. Garnér med ristede svampe.

Pas! :-)

Når rullerne har været i køleskabet kan du evt. smide dem i hver sin frysepose med stram knude -- putte dem i en gryde med koldt vand --- varme op til 60-65 graders kernetemperatur --- pakke dem ud og slutte af med en hed sprødstegning på panden --- lade dem trække lidt på en rist før udskæring/servering. Det er sådan set bare at gøre tingene i den omvendte rækkefølge...