Snak

Det er da 100 % individuelt og ikke noget jeg går specielt meget op i. En sludder for en sladder.

Skal vi tage den for arveprins Knuds skyld, så er skovbund i min verden mere jordagtigt/fugtigt end svampe.

Vin er et skide landbrugsprodukt og skal ikke tages så alvorligt.

Du har sikkert ret, men jeg synes at det "skide landbrugsprodukt" er alt for fantastisk til ikke at blive taget alvorligt.
Mit umiddelbare ærinde var egentlig slet ikke at hakke på din note, men udsprang af Jussis ønske om at kunne nuancere mellem bl.a. "skovbund" og "svampe", hvilket jeg ikke finder nødvendigt. I hvert fald ikke i forhold til rød bourgogne. I visse aldrende hvidvine finder man af og til tertiære noter af (tørrede) svampe --- og i dén sammenhæng kan (fugtig) "skovbund" ikke bruges...

"Vin er et skide landbrugsprodukt og skal ikke tages så alvorligt."

Sjovt at høre det fra en branchevant... Det har jeg vist skrevet et par gange før herinde. Jeg har før hørt de samme ord fra en vinkyper ved en smagning.

Nu har jeg ikke fulgt med i hvad jeres debat udspringer i, men jeg har haft ligeså store vinoplevelser i flasker til 200-300 (og nogle gange mindre) som til 500-600/fl.

Uagtet at min største hidtil er Serego Alighieri´s top-amarone (af hvilken årgang jeg desværre ikke husker) brune fløjlsgardiner, næsten portvins-agtig i smagen. Mums! Det sagt så var smagsoplevelsen ikke 600/fl. værd da der fås så meget andet lækker vin til helt andre overkommelige priser, men det er da sjovt at have smagt vin man kom helt op at ringe over. Et personligt smagsklimaks indenfor vinens verden at gå efter hvis man kan sige det sådan..?

Jeg har også smagt Barolo og Bourgougne omkring 400-600/fl. uden at blive imponeret - til prisen(!) - især sidstnævnte som jeg synes var noget sprøjt.

Min konklusion er at vin er personlig smagssag omend det er MEGET sjældent man falder over god frikadelle-vin til under 50/fl. synes jeg, men det sker da.

Jeg køber dog typisk tilbudsvine til 80-120 fl. for så føler jeg aldrig at jeg har "købt katten i sækken" ifht. til vinbudgettet. Der findes nemlig også masser af "halvdårlig" frikadelle-vin i det prislejde...

EDIT: Nu kan jeg så se at den udspringer i "noter." Jeg har personligt aldrig smagt "fugtig skovbund" (kun noget andet fugtig bund...) så jeg har svært ved at definere de forskellige noter i vinene. Jeg kan da godt genkende det hvis andre gør mig opmærksomme på hvad de kan smage, eller hvis den ex. har udprægede lakrids, vanille eller solbær nuancer.

Candle

Det var ikke så meget det med at kunne fornemme jord, frugt, syre osv, men mere en ærgrelse fra min side over ikke at være i stand til at definere flere nuancer inden for samme smagsgruppe, hvis du forstår?

Eksemplificeret i både at kunne smage kirsebær og blomme i samme vin, men også at kunne adskille f.eks. rød frugt - som jeg kan smage - i ribs og jordbær. Jeg synes virkelig det kanmvære svært.

Hvad gør man, hvis man aldrig har smagt skovbund eller jod?

Matias, meget af det man kalder smag er reelt lugt - og våd Skovlund har en speciel lugt, synes jeg.

Prøv ved lejlighed at tage bind for øjnene og klemme for næsen, og spise et stykke løg og et stykke æble. Pludselig bliver det svært at smage forskel.

Hehe, det var en joke, qanatoli.

Jeg har prøvet æble/løg-forsøget. Jeg kunne sagtens mærke forskel i hele munden.

Michael Gassier, Costieres de Nimes 2007, Lou Coucardié var overraskende god.

Synes nogle gange, at Nimes, Minervois, Rousillon kan have en næsten solbrændt karakter og så udtalt garrigue, at man føler sig hensat til en Cacharel-reklame fra 80´erne.

Men ikke denne! Godt nok 15%, men de bliver altså holdt i kort snor af stor og vedvarende frugt, og rent faktisk en pæn afsluttende syre. Og så er der afdæmpet og ret elegant lavendel til slut.

Javist er den stor og lidt bamset - 93 Parker til 2009- men jeg troede faktisk ikke, man kunne lave så forholdsvis afdæmpet, halvstor vin i Nimes.

Jeg undskylder mig med udpræget feriehjerne :-)

Colonelli 1985 var fantastisk og man sad endda med en fornemmelse, af at den var taget 5+ år for tidligt.

Heldigvis har jeg en mere liggende.

Vi fik den sammen med en Tignannello 1990 som desværre virkede lidt skævt. Eller rettere ekstremt kort i smagen.

Den husker jeg betydeligt bedre da jeg smagte den for 5 år siden.