Snak

-Pfaffl, Grüner veltliner, Hundsleiten 2008. Suveræn til asiatisk mad, også omkring 90 kr.

Så fik jeg prøvet 09´eren, Jussi. Flot farve, mindede nærmest om olivenolie. Smagen var meget kraftig i starten, og mindede mig nærmest om fadlagret chardonnay, men efternavn var meget mere let. Lækker vin, men jeg syntes den var en lille smule ubalanceret.

Jeg drak den til mad med svampe, og der savnede den måske lige en smule syre, men jeg tror gerne at den ville være rigtig god til krydret asiatisk mad.

Cool. Godt at blive taget til indtægt for sine skriverier ...

Quana

"Jeg drak den til mad med svampe, og der savnede den måske lige en smule syre, men jeg tror gerne at den ville være rigtig god til krydret asiatisk mad."

Jeg er lidt nysgerrig. Hvorfor fokus på syre til svampe ?

Og hvis den er syrefattig, hvorfor passer den så til krydret asiatisk mad hvor jeg netop synes at der skal være sødme OG syre i vinene ?

Jeg er langt fra ekspert hvad angår sammensætning af mad/vin, jeg går nemlig ikke så meget op i det. Der er selvsagt match der er så håbløse at det er ødelæggende for begge dele.

Når jeg ikke drikker champagne til sushi, så er mit foretrukne valg Grüner.

Kan anbefale den her

http://www.bichel.dk/201…ml?catid=19

Gider man ikke betale kassen for bobler har Bichel også denne her som han kalder champagne-dræberen - efterhånden omtales den vist kun som "dræberen"

http://www.bichel.dk/cha…tml?catid=1

Det er et virkelig godt glas til prisen.

Nu er der ikke facitlister, men jeg er ved en smagning blevet præsenteret for følgende metode (det var hos Bichel) som Gunnar nu har beskrevet på hjemmesiden

Citrontricket
For at tydeliggøre at maden har betydning for oplevelsen af vinen afprøver vi citrontricket: Smag på en frisk og rank vin eks. tør Riesling fra Alsace eller en Chablis. Sut herefter på en citronskive og smag vinen igen. Vinen opleves nu rundere og lidt mere fyldig. Det modsatte med et stykke ananas. Smag på en blød og rund Chardonnay fra Chile. Spis herefter et stykke, sødt friskt ananas og smag vinen igen. Vinen opleves friskere og mere rank. En frisk og syrerig vin er derfor velegnet til friske retter med citronsaft som et vigtigt element salater, fisk mm. - vinen bliver lidt fyldigere og lidt mere afrundet uden at miste sin friske stil.

Jeg er ved at blive lidt træt af nogle vinmenuer man får rundt omkring.

Sommelierne har i min bog lidt for meget fokus på det PERFEKTE MATCH i stedet for "bare" at finde en vin der passer godt til maden men som samtidig kan stå alene og bare helt simpelt er en rigtig god vin.

Helt enig.

Hvis man bare holder sig til de klassiske hovedregler, så går det.

Jeg kan dog godt forstå, at de eksperimenterer for det er jo med til at gøre deres arbejde sjovt.

Ja, de skal da 100 % også præsentere kunderne for det nyeste nye. Det vi betaler for.

Men de skal ikke presse deres private fetich for oxyderede slovenske vine ned over hovedet på folk og når man så påpeger at man ikke synes så godt om vinen, så får man af vide at man ganske enkelt bare ikke har forstået vinen. OK, men jeg synes stadig den er skod!

Elsker Grüner og jeg synes selvfølgelig at F.X. Pichler kongen.

Seifert:

Det var nok ikke så meget svampene i sig selv, som det at det var en relativt fed servering der gjorde at jeg skrev det (masser af smør, blandt andet, og æg). Det kunne godt have klaret lidt mere syre for at skære igennem fedmen, men det er rigtigt set at det nok ikke var svampenes skyld.

Den asiatiske mad har jeg ikke prøvet, så det er lidt mere spekulativt, men rationalet er som følger:
Når jeg tænker asiatisk mad, så tænker jeg frisk smag, begrænset fedt og til tider kraftig krydring, men af en type hvor smagen relativt hurtigt forlader munden igen. Her tænker jeg at den markante indledning på vinen (kan man sige det?) ville fungere fint til at "rydde op" efter eventuelle kraftige krydderier, men at smagen samtidig ville forsvinde hurtigt nok til ikke at lave for meget ballade med den næste mundfuld. Lidt som en slags ganerenser, kunne man sige.

I øvrigt er jeg slet ikke sikker på, at vinen reelt er fattig på syre, sådan rent objektivt målt. Min subjektive opfattelse var imidlertid at vinens kraftige umiddelbare smag gjorde at jeg savnede lidt syre mod slutningen.

"Sommelierne har i min bog lidt for meget fokus på det PERFEKTE MATCH i stedet for "bare" at finde en vin der passer godt til maden men som samtidig kan stå alene og bare helt simpelt er en rigtig god vin. "

Er der ikke også forskellige måder at tilgå det? Nogle steder går man meget op i modspil, mens jeg også er stødt på steder, hvor prøver på at få vinen til at give maden endnu en dimension.