Snak

Foie gras og rugbrødscroutoner vil helt sikkert klæde vinen. I det hele taget vil nogle brødagtige og/eller umamirige ingrendienser være en god idé at få med i retten.

Har aldrig smagt 1999, men smagt andre årgange af pågældende vin og der skal altså ikke forventes nogen stor vinoplevelse. Ekstrem syntetisk i smagen og en evt. druekarakter er fuldstændig dækket af dosage i alvorlige mængder.

Hvad med Cristal? Det er jo det rappere og andre sorte folk hælder ned i store mængder fordi det er dyrt. Jeg har vist aldrig fået smagt det af en eller anden grund. Er der nogen der har gjort sig erfaringer?

Den der æbledessert er fandme besværlig. Minder lidt om Hestons æble-tærte ting i "At home with Heston" bogen. Det er også sygt mange processor der skal til.

Cristal er mest populært fordi den er nem at udtale for f.eks. amerikanske rappere etc.

Jeg har aldrig fået den serveret til en smagning for folk der går op i vin. Det sagt, så smager det såment fint. Den har jo en sødlig kant og har lidt groft sagt en meget forfinet kommerciel smag.

2004 Arnoldo Caprai Sagrantino di Montefalco Riserva 25 Anni (Umbrien)
En lakridset og tanninrig bamse på 14,5%. Frugten er imødekomende, intens og vedvarende - men uden særlig finesse. Minder mig - med tanniner samt mørk/intens/enfoldig frugt - om en seriøs Cahors. Nice enough, men jeg oplever den nok et par pts lavere end Parkers score på 94/100.

Skulle du ikke bare have ventet 10 år ?

Har selv en kasse i kælderen.

Interessant spørgsmål. Ingen tvivl om at her er tale om en holdbar vin, men pt fornemmer jeg bare ikke, hvor "x faktoren" skal komme fra. Lækker vin (og alt det der), men jeg savner som nævnt noget finesse og personlighed.

Finesse får sagrantino vel aldrig.

Jeg venter 5-6 år og så skal den drikkes om efteråret til solide gryderetter.

P.s. Kun Bourgogne har X-faktor...

"P.s. Kun Bourgogne har X-faktor..."

Arh, mon dog? Men det kan godt være Bourgogne har mest...

"Jeg venter 5-6 år og så skal den drikkes om efteråret til solide gryderetter."

Lyder som en god plan. Sagrantino er for mig det italienske modstykke til sydvestfranske klassikere som Cahors og Madiran - især sidstnævnte. Så mangler du bare at finde frem til italiens svar på Cassoulet :-)