"Grusgrav" henviser garanteret til Medoc, hvor vinstokke dyrket på grusbanker fra kommunerne Margaux, Saint-Julien, Pauillac og St-Estephe yder druer til nogle af verdens bedste vine på - primært - Cabernet Sauvignon. Der er ingen tvivl om, at jordbunden her spiller en rolle i forhold til vinenes høje kvalitet, men idéen om gout de terroir - i dette tilfælde at vinen smager af "grusgrav", er noget tvivlsom. Grus er relativt veldrænende og varmeabsorberende. Førstnævnte egenskab gør, at vinplanten stresses tilpas meget til, at den "vælger" at fokusere på frugtmodning fremfor vegetativ vækst. Sidstnævnte medvirker til at modne cabernet sauvignon i dette for sorten marginale klima. De fleste eksperter er enige om, at jordbunden indvirkning på vinens karakter og kvalitet er af indirekte og fysisk (snarere end direkte og kemisk) karakter. Dog indikerer nyere forskning, at vinplantens optagelse af mineraler fra jordbunden afhængigt af jordbundens beskaffenhed muligvis kan påvirke de gener, der er bestemmende for sammensætningen af smagsstoffer i druerne.
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way