Snak

Jamen, det må jo prøves så. Jeg tror min egen forbeholdenhed skyldes en kombination af, at sydrhone ikke står så højt på min favoritliste, og at jeg generelt foretrækker en mere kradsbørstig garvesyre til rødt kød.

Det forstår jeg godt.

Det gælder bare om at finde en med lidt frugtsyre (hedder det det?).

Synes faktisk at Raspail-Ay er et godt bud.

Der er forskellige syretyper (f.eks. æblesyre, vinsyre, mælkesyre) i vin, så jeg plejer bare at bruge "syre". Kan godt følge dig mht til friskhed...

´Der er forskellige syretyper (f.eks. æblesyre, vinsyre, mælkesyre)´

Et sidespring - men malolaktisk gæring omdanner frugtsyren til mælkesyre, right?

Kommer det egentlig ikke til udtryk i smoothness?

normalt bliver mælkesyre dannet ved naturlig gæring af fx mælkeprodukter og kød.

Groft sagt er malolaktisk gæring ikke en gæring, så det er lidt misvisende at man altid bruger det ord.

Men eller korrekt at det er det som sker. Det kan f.eks. være det som er med til at give en fed chardonnay den næsten cremede karakter.

Vinas de Gain 09 fra Artadi er en dejlig, dejlig Rioja.

Tror jeg har smagt 07, som var sådan lidt sukret. Det er slet ikke tilfældet her, hvor ét ord trængte sig på:

Elegance. Sådan slank i den rige frugt som selvfølgelig er der, men som virker utroligt afbalanceret.

Og så fik jeg smagt den rigtige årgang (2009) af Cedric Vincents Beaujolais, Pouilly le Monial fra Niche Vine, og det er noget nær det bedste Beaujolais, jeg har smagt.

Ret mørke bitre kirsebær og så en laber blødhed i slutningen. Den skal jeg passe på ikke at drikke til min morgenmad.

Jeg er normalt ikke til oversøisk riesling, men havde en lille øjenåbner i dag:
Mt. Edward Morrison Vineyard Riesling 2012. (frisk vin!!)
Fra en lille del af Morrison marken der har en undergrund ekstremt rig på skifer.
Spontangæret og den skal lige "prutte af" i 2 minutter. Aromaen minder meget om høj høj klasse Federspiel Wachau riesling med nuancer af selleri, provencesæbe, basilikum og en syre der nærmest prikker i næsehårene på en. Smagen er rig og intens men skåret i en slank saftig stil. En saftig frugtsyre får mundvandet til at løbe og man griber straks efter en tår mere. De ca. 20 g restsukker pr. liter fornemmes kun som en elegant frugtsødme og slet ikke som restsukker. Alt sidder ganske enkelt perfekt i denne vin.
Langt fra den største riesling jeg har smagt, men den har sgu X-faktor på det niveau hvor den spiller. Desværre kun lavet små 700 fl. og er udsolgt for længst...

Jussi.

Vinas de Gain 2007 har altid været lidt underlig. Virker ikke som en sammensat vin. De forskellige elementer stikker lidt ud fra hinanden. Jeg vil dog ikke afvise at den kan få et comeback indenfor 3-4 år.

2009 er bare stor vin og minder om Pagos Viejos i en sløj årgang.

Hæhæ - som du dog kan sige det ...