Enig i at der er sket et uheldigt stilskifte mod tungere vine. Velsmagende, men flade, uden nerve. Smagte som nævnt Clos Rougerds 2005 Le Bourg i lørdags - 12,5% cabernet franc fra tudsegamle stokke. Sådan skal det gøres, Bordeaux! Intens og kompleks i smagen, men elegant, let at drikke og med masser af nerve. Vildt nok var der faktisk 2-3 vine, der i lørdags overstrålede clos rougeard. 1999 Bollinger Grande Année og en Miani Sauvignon (blanc) Saurint fra Friuli. Førstnævnte som stor bourgogne med bobler - fabelagtig lækker! Miani var småfed og eksotisk, men samtidig frisk og strukureret - og masser af subtil mineralsk kompleksitet. Fornem. En 1971 Robert Gilliard Fendant de Sion fra den nordøstlige Rhonedal satte fem tykke streger under det faktum, at chasselas er en undervurderet druesort. Let og letdrukket, men fantastisk kompleks - ja nærmest mystisk - med noter af af nødder, petroleum og tørret figen. 2003 Domaine Serafin Gevrey-Chambertin Les Cazetiers - charmetrold fra solskinsåret, men umiskendelig burgundisk på den fede måde. 1989 Robert Ampeau Pommard var nærmest brun i farven - og duften ledte tankerne tættere på Madeira end på stor Bourgogne. Kun akkurart drikkelig, så køkkenvasken drak det meste! 2003 Keller Dalsheimer Hubacker Riesling Auslese 43 var ekstremt eksotisk og sødlig af en Auslese at være. Snert af boytritis. Lækre smagsnuancer, men næsten småvammel, idet syren kæmpede forgæves for at følge sødmen til dørs. 1982 Chateau La Tour Blanche Sauternes 1´er Cru var lidt skuffende en-dimensionel - indtil den efter et par timer begyndte at lukke sig op med spændende nuncer. Super aften. Vi fik blandet ost til de søde, Tournedos Rossini til rød bourgogne og Le Bourg samt en yummy Miv og Møller-forret (
http://www.tv2nord.dk/ar…&autoplay=1) til Miani. Sidstnævne var klart det bedste match,