Snak

Jeg har kun smagt ganske lidt Brunello og Rosso di Montalcino, men jeg kan heller ikke se hvorfor Sangiovese skal hjælpes frem.

Til gårsdagens Bordeaux-mand havde jeg forresten Pinot Grigio fra Hofstätter med til jordskoksuppe. Det er altså virkelig godt!

Dejligt kølig frugt, og flot syre.

Jeg ved ikke meget om vin, og belaver mig derfor som regel på vinmanden i den lokale Irma. Han plejer at være god til at anbefale noget fornuftigt.

Denne gang tilbød han en Bonterra 2009 Zinfandel (100ish kroner). Den smager simpelthen så surt at jeg slet ikke kan drikke den. Ved i hvordan det kan være at en vin er så sur? Jeg vil hellere drikke eddikke.

Skal den blendes!?

Det lyder da som om den er gået over. Særligt for en Primitivo.

Irma bytter uden bon. Afsted med dig og skriv lige hvad de sagde.

Tak for svaret!

Jeg bliver meget positivt overrasket over deres serviceniveau hvis de bytter en åbnet flaske. Det må prøves på mandag, hvis ikke resten ryger til en sauce i morgen.

Jeg er normalt ikke kræsen og mine smagsløg kender ikke til røget flint og havgus, og hvad i kendere ellers kan smage af lækkerier i vin, men den er altså helt gal med denne flaske. Godt jeg havde en habil reserve i form af min gode ven Jacobsen. Min kæreste er ude med veninderne og jeg havde smuglet ost, vin og paté hjem til eget forbrug. Jeg var blevet olm og harm hvis jeg skulle have undværet den planlagte stille brandert på en kedelig lørdag aften.

Altså, Primitivo er om nogen vin ikke sur. Irma bytter helt sikkert.

Resten sympatiserer jeg i øvrigt også med ...

I.B

Gået død i oversøisk vin pga. Alkoholen ?

Seifert

Er efterhånden nået godt omkring i min udforskning af "den nye verden" og forventer ikke længere at støde på de store overraskelser/åbenbaringer fra de kanter. Der laves bestemt gode oversøiske vine - ikke mindst når prisniveauet tages med i betragtning. Bundniveauet er højt, men på topniveau fører de klassiske europæiske områder stadig an. Desuden er der mange flere obskure, småsære og interessante regionale specialiteter at udforske i Europa. Det er som om de oversøiske lande alle har kastet sig over samme, forudsigelige druesorter som modeleres efter samme, forudsigelige idealer (riesling, sauvignon blanc, chardonnay, pinot-familien, syrah, malbec, merlot, cabernet). Det er selvfølgelig sat på spidsen, men er der ikke noget om snakken?

Ok

Spurgte udelukkende da din kommentar kom som en kommentar til Jussi´s smagning af Littorai. Ted Lemon fra netop Littorai har den rigtige tilgang til det "vi kommer aldrig til at lave stor vin i Californien, før vi har puttet vores europæiske forbilleder i en mindekasse og agerer på det unikke vi har"


Hele Old World vs New World giver ikke så meget mening i min bog når man f.eks. i Californien kan finde 150 år gamle Zinfandel marker og hvad med Barossa Valleys + 100 år gamle Shiraz stokke.

"Desuden er der mange flere obskure, småsære og interessante regionale specialiteter at udforske i Europa."
Det tror jeg såmænd også der mange andre steder i verden, vi får dem bare ikke at se i Europa. Tror også det er svært at opdrive en flaske Jura i Australien...

For mig er old world vs new world til syvende og sidst et spørgsmål om stil. Du kan finde new world wine fremstillet i Europa - og omvendt. New world stilen - som trods alt stadig er mest udbredt i det oversøiske - går ud på at intensivere vinens frugt for derigennem at muliggøre størst mulig påvirkning fra fadlagring. Sådan en vinbombe gør Parker glad, og når Parker er glad, stiger både efterspøgslen og vinens pris. Heldigvis er der så en såkaldt cool-climate tendens i de fleste oversøiske lande. Cool-climate producenter forsøger i højere grad at moderere modenhed og fadlagring, for at lave vine tættere på de klassiske, europæiske forbilleder. Resultatet er ofte vine høj kvalitet til gunstige priser, men som samtidig typisk lige mangler den sidste fine-tuning i at nå et for alvor spændende niveau. Den sidste fine-tuning kræver, at man via trial & error i detaljen har udforsket potentialer i terroir og vinkælder - og derigennem fundet frem til en praksis, hvor ufattelig mange faktorer går op i en højere enhed. Det er nok også noget i den retning, Ted Lemon er inde på i citatet?

De oversøiske vine er jo ofte også lige i skabet til mindre erfarne vindrikkere og dem er der trods alt et stort flertal af og på den led, så kommer der nok ikke til at ske de store ændringer.

Jeg synes dog, at USA er kommet godt med efterhånden.

Jeg abonnerer på the List og i dette kvartal er der 3 flasker fra Verité i kassen.

Dem har jeg ingen erfaringer med, men de beskrivelser og erfaringer jeg har hørt fra andre gør, at jeg ser frem til det.

Vinene fra Verité er iøvrigt absurd prissat hos Suenson.

Det er heldigvis ikke slået igennem på the list.