Snak

Det har du uden tvivl ret i og man kan virkelig købe dyre glas, hvor det virker unødvendigt.

Men det er ikke ligefrem en unik ting ved vinglas, at det forholder sig sådan.

Jeg har hele den Spiegelau serien, og er som sådan glad for glassene. En ting der kan irriterer mig er dog at hvis man smadrer et glas, så kan man nogle gange ikke få et helt magen til da nogle af deres serier udgår. Det skete for mine martiniglas så nu har jeg 5 ens og så et der er lidt anderledes. Ikke tjekket.

Og de går ret let i stykker er min erfaring.

Nej, det er det ikke. Men personligt synes jeg bare, det er en lidt træls tendens - og kan derfor ikke lade være med at tale for en mere pragmatisk tilgang.

Tjah tjoh jeg synes ikke det gør noget tingene udover at være funktionelle også er pæne at se på.

Når man er fokuseret og kun skal smage på vinen, så er det for mig ligegyldigt, men når det hele skal gå op i en større enhed med mad, vin og gæster, så synes jeg det er en del af helhedsindstrykket.

Jamen, æstetik er da fint. Men god vin er jo dyr nok i forvejen, så hvorfor sprede det budskab, at lige så eksklusive glas på det nærmeste er obligatoriske?

Edit: Folk må selvfølgelig købe, hvad de vil. Jeg synes bare ikke, at vinens glæder bør omgærdes af mere ekslusivitet end nødvendigt er.

Det gør vi vel heller ikke i tråden?

Jussi spørger til erfaringer ud fra et ønske om Zalto-glas og i det segment findes Riedel og Spiegelau blandt andet.

Nej, og det var mig, der bragte tråden over i en mere generel diskussion af glas. Fik bare en trang til at lufte nogle tanker, da jeg læste dit svar til Jussi.

Det er der såmænd heller ikke noget i vejen med. Jeg deler dem et stykke ad vejen, men lægger så også vægt på det æstetiske i forbindelse med nydelse af vin og her indgår blandt andet glassene.

Jamen pæne glas og et veldækket bord kan jo ikke genere nogen. Når dyrkelsen af det æstetiske kammer over i yuppieblær - skrækeksemplet hedder Mads Christensen - så står jeg til gengæld helt af.