Snak

Jeg har hørt at fra en der var der fornylig at den stadig kan købes.

Et lidt naivt, og måske lidt søgt spørgsmål - men jeg har i løbet af 3-4 år mærket på egen rødvinssmag, hvordan den er gået fra australsk, storladen Shiraz over Sydfrankrig til Syrah fra Nordrhone til Loire-Cabernet Franc og Pinot (fra whereever, men helst til den kølige side).

Jeg siger ikke, at der er noget korrekt over den udvikling, men jeg så bare et par Winelibrary-programmer, hvor Gary V korsede sig over Parkers og Jay Millers pointgivning til visse oversøiske vine, som han selvfølgelig fandt for høj.

Som med alle andre passioner og interesser bliver kompleksiteten jo det, der driver dig fremad og åbner øjne, ører og smagsløg.

Så jeg undrer mig egentlig bare over, hvordan f.eks. de to herrer over så mange år har kunnet finde så stor kærlighed til denne slags vine, hvor alle smagsindtryk bliver banket ind i hovedet på dig. Og de har eddermame smagt meget vin.

PS - Ingen vin til mig i aften, i øvrigt. Skal på arbejde til sent med efterfølgende reception for anden dag i træk. I går serverede de sydafrikansk rød. Pinotage. Det er helt absurd så skørt det smager. Er det overhovedet vin?

Jay Miller kan vist ingen tage seriøst. Parker er måske nok kendt for at være en god vinsmager i teknisk forstand, men hans - typisk amerikanske - forkærlighed for fyldige og intense vine er i mine øjne uheldig. Det uheldige består både, at vine af denne type overvurderes, og at lettere, elegantere og mere raffinerede vine overses.

Det kan man vel som vininteresseret kun være glad for, da manglende Parker interesse har det med at holde prisen nede.

Det har du delvist ret i. Men det sortiment, som importørerne giver os mulighed for at vælge ud fra, er jo i vid udstrækning baseret på ratings. Det kan man indimellem være mindre glad for...

Som vinkender, som du er, så det vel ligegyldigt ?

90 % af alt vin bliver købt af folk der ikke interessere sig for vin, derfor er de forbandede POINT så afgørende.

Den nye App Vivino har bare gjort det endnu være, nu kigger folk bare på deres smartphone og så ved de hvordan en vin smager..... uden de SELV smager på den.

Jeg handlede i SuperBest i dag, damen bag mig i køen købte 8 (!) fl. Spansk hvidvin på tilbud til i alt 200 kr. + én Liter Don Simon (25 kr?).

"Som vinkender, som du er, så det vel ligegyldigt ?"

Måske af mindre betydning, men ikke ligegyldigt. Importørernes fokus på hurtigt omsættelige Parker-darlings har jo en ret negativ indvirkning på det sortiment, man som vinelsker får stillet til rådighed. På den måde bliver et stort antal spændende vine gjort til specialiteter, som man ad kringlede og fordyrende omveje selv må skaffe sig adgang til.

Hatten af for de få importører, der tør fokusere på perler, som Parker og Co har overset eller misforstået.

Tak for de smukke ord til Seifert, Dano og Razz.

Mine californiske vine er fra Triple Overtime og jeg mener selv at de er af høj kvalitet. De er fremstillet af ishockeyens svar på Michale Laudrup: Igor Larionov. Der er ialt 14 forskellige fra 95-450 DKK/fl.

Til Dano vil jeg gerne sige at jeg har rigtig meget forskelligt i 1996, naturligvis også Pol Roger´s Sir Winston Churchill.

Skriv til mig på info@vinentusiasten.dk eller ring på 40208333.

Og, ja Comtes de Champagne til 800 hos Fishmarket er korrekt. Jeg han kun anbefale folk at gå derind og drikke den. Fantastisk champagne (96 point hos Parker til dem, som tæller).

Dejlig Rosforth/Vinrosen-smagning i dag med fokus på bio-vine.

Hvad jeg syntes bedst om:

Azienda Agricola San Giuseppes Rosso di Montalcino 09 er bare ren og rank i udtrykket, og jeg kom endnu en gang til at tænke på, hvorfor Merlot og Cabernet skal forgifte dette udtryk i visse afarter af Toscana-vin. Brunello 07 var som at bide i et umodent kirsebær eller noget lignende, men det bliver sikkert stort. Pontus E mente, at den skal bruge mindst 8 år.

Mark Angéli, Domaine de la Sansonniere, laver bare dejlig Chenin til den æblejuicede side. Hans ´Vieilles Vignes des Blandieres´ balancerer i mine øjne mellem frugtsaften og den mere eftertænksomme vin. Afsindigt lækkert. Rosé´en ´D´un Jour´ smager af Grenadine. ´Demi Doux des Blanderies´ er bare liderlig (har jeg skrevet - Seifert ville nok kunne lide den).

Jean-Jacques Robert, Domaine Robert-Denogent, kørte kun Chardonnay - men hvilken. Vildt så mange udtryk den drue kan have selv i én vinmagers hænder. Pouilly-Fuissé 05 ´Les Reisses´ står stadig skarpt i indtrykket.

Siden fulgte en længere kusine/fætter/2-mødre-snak om navnet Pacalet hos fornavnet Christoph som altså er i familie med Bourgogne-producenten som laver så æterisk vin. Ham her er dog placeret i Beaujolais, og alle med aversion mod Gamay bør smage hans vine - som endda er til at betale.

Betalelige kan jeg så forstå at vinene fra Jean-Charles le Baut de la Moriniere, Domaine Bonneau du Martray, ikke er.

Særligt magnum Corton-Charlemagne 09 var nærmest perfekt med sin frugt, syre, og tør jeg sige det - viskositet -, bare indtrykket af noget eksklusivt.

Hvordan kommer man videre fra det? Hervé Souchaut, Domaine de Romaneaux-Destézet var i sin mere simple stil udvejen. Lækker prikkende Rousanne-Viognier laver han, og Saint-Joseph er ret atypisk også.

Semifinalen hed Priorat, Dominik Huber, Terroir al Limit.

Sjovt at smage knastør hvid lavet på Pedro Ximenez! Den havde jeg ikke set komme, men hvad fanden ved jeg.

Af de røde kunne jeg egentlig bedst lide den ´mindste´ i al sin frisk- og uspolerethed: Torroja.

Vi sluttede af med Tissot.

OMG

Punktum.

Tak for tippet, Seifert. Jeg gik faktisk og tænkte på at købe lidt mere pinot noir, og det jeg har smagt fra RRV har været lækkert.