Snak

Ja det synes jeg også. Bare lidt overraskende i sådan en privat mail. Men fedt de får det at vide.

Præcis.

Frokost på Schønnemanns i dag.

Schønnemanns Snapsemad (kryddersild), Erwins Kartoffelmad, Sprængt Kalvetunge og tarteletter med høns i asparges. Alt var som altid af absolut bedste kvalitet. Fornemt!

Et par dages pause nu, ingen planer før en frokost på Boheme torsdag. Skal spise i Århus på fredag, ved endnu ikke hvor.

Seifert
Ok. Det ærger mig naturligvis grænseløst ;-)
Jeg har ikke smagt de to vine, men Bachtobels nabo Broger - hvis vine også kan være lidt grønne i det.Personligt kan jeg godt lide en lille grøn kant, sålænge den ikke er et dominerende træk. Generelt tror jeg schweiske vine er dårligt egnede til "speed dating". De er til gengæld (7-9-13) bløde, velsmagende og lette at drikke og vinder ved nærmere bekendtskab. Nogle vine topper mens flasken er næsten fuld, andre når flasken er næsten tom - og generelt hører schweizerne til sidste kategori.

Kan forstå at du er ked af det :-)

Alle vinene var fra coolclimate og det var som sådan ikke på stilen at Schweizerne skilte sig ud, Pur Sang var som sagt nærmest Californisk i sin varme frugt og markante fadpræg.

Vores tjener i lørdags har netop været i semifinalen til VM for sommeliere i Japan, han fandt begge vine ganske uinteressante.

Var han ikke bare forkølet..

Han er selvfølgelig en superdygtig smager, og udfra de kriterier, man opererer med i den slags smagninger, så har han sikkert vurderet så objektivt korrekt, som det næsten er muligt. Jeg ved bare fra mig selv, at min bedømmelse af vine ved komparativ blindsmagning ofte ærger mig efterfølgende - simpelthen fordi jeg ved, at jeg i virkeligheden - når en flaske vin skal drikkes eller (så pyt da) deles - er til lettere, mindre ekspressive, mere subtile vine. F.eks. kunne jeg i en "speed dating"-blindsmagning godt finde på at dømme en type som Pur Sang-typen højere end Bachtobel No3-typen, men jeg er ret sikker på, at giver du mig en flaske af hver, så er det sidstnævnte, jeg efterfølgende ønsker mig mere af. Og jeg vil næsten altid vælge at smage/bedømme vinene hver for sig og over tid. For mig er det to vidt forskellige discipliner - som ofte fører til vidt forskellige bedømmelser. PS Derfor ærgrer det mig også en smule at høre, at I vil på bedømme de 30 schweizere i en pærevælling - og ovenikøbet kassere 1/2-delen efter 10 minutter - eller hvad det var. Men sådan er vilkårene vel i branchen? Hvorfor ikke dele en flaske eller to ud til alle kollegerne - og så tage den derfra?

Vi smagte ikke vinene blindt i lørdags og der var i øvrigt vin tilbage i flaskerne til at man kunne gensmage, hvilket vi var et par der gjorde uden at Bachtobel og Pur Sang gjorde væsen af sig. De var ikke mere subtile eller "skrøbelige" end de andre, de manglede bare dybde i smagen. Vi smagte/DRAK i lørdags ikke for at sammenligne vinene.... men man gør sig jo altid sine tanker.

Vi er helt enige i at man får et andet indtryk af vin når man deler en flaske med sig og især f.eks. subtile vine som Pinot Noir vinder i længden.

De her Schweiziske vine skal jo bedømmes som alle andre vine der skal serveres på glas på restauranter, derfor er de nødt til at imponere fra første glas og oftest eneste glas.

"De her Schweiziske vine skal jo bedømmes som alle andre vine der skal serveres på glas på restauranter, derfor er de nødt til at imponere fra første glas og oftest eneste glas."

Fint nok, men evnen til at "imponere fra første glas" er nok ikke landets styrke. Det er - med få undtagelser - blide, rene, aromamæssigt subtile vine. Og i madsammenhæng er det typisk vine, som går ind og harmoniserer eller går i symbiose med maden - snarere end det er vine, der i konkurrence med maden skaber opmærksomhed omkring sig selv. Hvis det giver nogen mening?

Et eksempel: Min seneste opdagelse med chasselas er, at f.eks. vinen fra Dézaley kan noget særligt med det det sartere japanske køkken - f.eks sushi. Det kan f.eks. champagne også, men faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at ingen af de stille vine har mere tilfælles med god sake i den lettere ende af spektret end Dézaley. Den blide syre (som jo passer fortræffeligt til riseddikens ditto), den "hule" fylde, den sarte/transparante frugtighed samt de disktrete noter af hhv. mineralitet (Dézaley) og (lad os kalde det) umami (sake).

IB: Kan det passe jeg har læst om at du har prøvet australske Nugan?

Super Best har hele viften og jeg startede med Vision-serien 2/fl. 130,- (normal 99,-/stk.) hhv. Pinot Noir og Shiraz. Førstnævnte var fin til prisen.

De havde dog også noget til 2 for 150 som jeg skal have prøvet...

Hvad har du smagt og hvor godt var det ifht. pris/kontra andet.

Så i butikken at de havde Coonawarra til 250/fl. men her vil jeg gerne være sikker på en stor oplevelse.

EDIT: http://www.superbest.dk/…te-oversigt