"Virkelig en god oplevelse! Det lyder så forkert og negativt med ´vandet´, men den har bare sådan en underliggende rislende og læskende karakter."
Jussi-san is enlighted, Miyagi is delighted. Det er virkelig fedt, at du fra starten fanger essensen af, hvad chasselas går ud på. Mange danske såkaldte vinkendere ville modsat have hæftet sig ved manglende elementer (f.eks. syre, smagsintensitet, kompleksitet) i forhold til deres smårigide billede af "stor vin". "Rislende og læskende" er jo essensen af, hvad chasselas gør bedre end nogen anden drue. Den animerer bestandigt til "et glas til". Når branchefolk lærer at tage denne kvalitetsparameter alvorligt, bliver chasselas en verdensdrue.
Men den er ikke kun en bællevin. Japanerne har fattet det. Chasselas eksporteres ikke i stor stil, men Japanerne er særligt glæde for den. De hylder det ydmyge, rene og forfinede. Og i forhold til mad søger de vin der skaber stilfærdig harmoni frem for vin står der kæmper med maden om rampelyset. Chasselas giver dén vin, der minder mest om Saké. Sarte frugtaromaer, blid syre, fyldig i munden - men ikke tung at drikke. Prøv den til sashimi eller sushi. Men prøv også - f.eks. - en mineralsk Dézaley til helstegt rødspætte med nye kartofler, smørsauce og asparges (glem tyttebær i denne omgang!). Den milde fisk med det bløde, løse kød matches perfekt af den bløde, men friske vin med de sarte frugtaromaer, som lader mineraliteten ane. Denne mineralitet spiller sublimt med smagen af fisk tilberedt "on the bone". Kartoflerne, asparges og smørsauce forener blødt, friskt og fedmefuldt - kvaliteter, som man genfinder i vinen. Og så har vi slet ikke været inde på, hvor fantastik moden Dézaley kan smage: Stadig "Rislende og læskende" - men nu anderledes kompleks med nødder, nougat og rosmarin!
"Helt ufatteligt til den pris. Er du ikke selv ret glad for den flaske?"
Bestemt. Især til prisen. Favoritten er nok Dézaley, men noget af det virkelig fede ved chasselas er, at den pga sin sarte natur er særligt "afslørende" i forhold til forskellige terroirs. Derfor er chasselas´er fra forskellige regioner/distrikter/parceller også en fascinerende - sanselig - rejse fra terroir til terroir.
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way