Snak

Nå vin har ikke den store interesse her, men faldt over Vivino app´en nævnt i Berlingske sidste uge. Perfekt hjælpeapp til den ubehjælpsomme.

Razz og Seifert joker vist bare med mine tyrkfejl - altså at det på tidspunktet gik så stærkt at jeg glemte en skråstreg imellem "italiensk og amarone" men det er jo mit eget varemærke, så den måtte jeg jo forvente kom tilbage en dag.

Er der nogen her der har kendskab til Fog Head Blow Sands Syrah 2007. Den er dyrket i Californien. Er medlem af en lille privat vinklub, hvor jeg har fået den fra og beskrivelsen lyder ganske lovende.

Candle, joker ikke med din tyrkfejl..... blot med at du er fra Fyn.

IB

Tak for anbefaling af Chateau de Beauregards vine fra SMV.

Moulin a Vent 2010, La Salomine, er jo det reneste jordbærsaft. Der er selvfølgelig forskel på appellationerne, men jeg synes at Beaujolais og Gamay kan svinge meget.

Var jo ret glad for Karl Kerlers Morgon fra Daniel Bouland:

http://www.karl-kerler.d…117900_.htm

I det tilfælde fedt at smage noget der ikke giver så meget fra sig, men den Beauregard er bare liflig. Moulin a Vent forekommer mig bare at være lidt ´større´ i det, også ift gemmepotentiale, men det her burde man altså have en kasse af til sommeren.

Jussi
Enig i at Gamay kan svinge meget. Næsten alle vine på druen har bællepotentiale - hvilket jeg mener positivt, men det er et fåtal, som derudover besidder kompleksitet og gemmepotentiale. Terroiret har betydning, men det har bestemt også praksis i mark og vineri (og filosofien bag). Interessant hvordan (og indiskutabelt at) de forskellige Cru´er giver forskellige udtryk, men jeg tør ikke sige mere, end at de to, du nævner, utvivlsomt begge hører til i toppen af hierarkiet. Du kan jo prøve at terroir-sammenligne med din Fleurie Colonies des Rochegres, som sikkert er fremstillet efter nogenlunde samme praksis som Le Salomine.

http://www.joseph-burrie…omineFR.pdf
http://www.joseph-burrie…ch_ChFR.pdf

Også enig mht Chateau de Beauregard. Næste gang, så prøv nogle af producentens bedre Pouilly-Fuissé-vine også. Pragtfuld chardonnay til prisen. Fyldige, sødmefuldt krydrede og smørrede - men samtidig mineralske og lette at drikke.

PS - når du snakker om "ren jordbærsaft" er det i teknisk forstand lidt paradoksalt, idet vinen har tilbragt næsten et år på små fade. Men nogle gange er faddoseringen så sindsyg præcis, at den registreres som (særligt forførende) egenskaber ved frugten (pga af sødme og krydderi fra fadet).

Marcel Lapierre må være min klare favorit indenfor Gamay genren.

Og så er han jo onkel til Philippe Pacalet...

Gæt en anmelder:

06´eren har alderens visdom, dybtørret dadel, kirsebær, korender, mynte, gammeldags flygtig syre, altså begyndende eddikestik (det er ikke negativt), lædersko fra Church og fermenteret lufttørret pølse.

Hahaha. Han er en fucking legende! Lædersko fra Church´s... Det er jo James Bonds foretrukne sko.

kan man gætte hvilken vin det er..... Chianti ?

Smutter i øvrigt til Toscana i morgen... skal ned og bade mig selv i Chianti, Brunello og ikke mindst rigeligt Grappa!