Ja, det er rigtig ærgeligt. Potel vinene som du anbefalede sidste år har jeg haft stor fornøjelse af.
Havde inviteret 3 bekendte i lørdags og så blev der ellers åbnet vin.
I følgende rækkefølge: (serveret blindt for gæsterne)
1998 Les Echansons, Mailly, Champagne
1996 Serge Mathieu, Brut Millesime, Auby, Champagne
2006 Shaw & Smith, M3 Vineyard Chardonnay, Adelaide Hills
2006 Belondrade y Lurton, Rueda, Spanien
2005 Passopisciaro, Passopisciaro IGT, Sicilien
2005 Vosne-Romanée 1er cru ’Les Suchots’, Jean Marc Millot, Bourgogne
1996 Chateau Trotanoy, Pomerol
1995 Les Cailloux, Cuvée Centeaire, Chateauneuf du Pape
1996 Sergio Barale, Barolo Bussia Riserva, Piemonte
1998 Paolo Scavino, Barolo Bric del Fiasc, Piemonte
2003 Yarra Yering No. 1, Yarra Valley
1988 Chateau Latour, Pauillac
1993 Chateau Lafite Rothschild
1996 Krug
Ingen vine der for alvor faldt igennem, dog var der selvfølgelig nogle der fik ekstra plusser i min karakterbog.
1996 Serge Mathieu, Brut Millesime, Auby, Champagne
Voldsom syrebasse der tegner til at kunne have et langt liv. Klassekøb.
2005 Vosne-Romanée 1er cru ’Les Suchots’, Jean Marc Millot, Bourgogne
Jo tak, de 2005´ere smager bare fremragende. Den her var måske en smule oversøisk i stilen pga. en ret markant frugt.
1996 Chateau Trotanoy, Pomerol
I min mund perfekt moden pomerol fra et slot der desværre er gået hen og blevet ret kostbart. Lidt spinkel måske, men meget svær ikke at tømme glasset meget hurtigt.
1995 Les Cailloux, Cuvée Centeaire, Chateauneuf du Pape
Ja, så må jeg æde mine ord om Rhone i mig. Det her smagte fremragende. Elegant og kraftfuldt på samme tid.
1996 Sergio Barale, Barolo Bussia Riserva, Piemonte og 1998 Paolo Scavino, Barolo Bric del Fiasc, Piemonte
De var faktisk ret ens, stadig domineret af ungdommelige tanniner. Stort potentiale i begge!
2003 Yarra Yering No. 1, Yarra Valley
7 timer i karaffel, så var den der. Klassisk vin fra den tyske vinmager i Yarra Valley. Alle de andre gættede 1. cru bordeaux fra top år.
1988 Chateau Latour, Pauillac
Her var vi ved at være ret beduggede, men klassen var ikke til at undgå at bemærke. Mums!
1993 Chateau Lafite Rothschild
Markant mere elegant end Latour. Overraskede mig faktisk positivt. Perfekt moden bordeaux fra svagt år. Klasse fornægter sig ikke.
1996 Krug
Den kan jeg ganske enkelt overhovedet ikke huske hvordan smagte, men flasken blev tømt så mon ikke den har været god ? Det var den i hvert fald sidst jeg drak én.
Her søndag og mandag har lysten til vin ikke været overvældende...