Snak

"hvor der blev givet billedet af, at statskundskab udgjorde en eliteklasse, hvor kun et næsten ubetydeligt antal kunne bryde den sociale arv – ensbetydende med at næsten ingen eller få kom fra fattige eller almindelige kår. "

Det er bestemt ikke det billede jeg har fået udfra de folk jeg kender på pågældende studie. Dog har de alle fået nogenlunde karakterer på deres gymnasielle uddannelse, men at det udelukkende skulle være eliteklasser intelligensmæssigt, og overklasse indkomstmæssigt mener jeg ikke er korrekt.

Jeg kender et par stykker, der har læst Statskundskab, og det virker bestemt ikke som raketvidenskab, men disciplinen består nok snarere i, at der er grotesk meget at læse.

Hvis du ikke er helt idiot, så tror jeg, du kan klare dig gennem mange af de akademiske uddannelser.

Universiteterne og handelshøjskolerne er i lige stor udstrækning disciplin som evner.

Cabra:

Det er en rigtig god ide at sætte sig lidt ind i tingene på forhånd, men hvis du går i gang med teksterne fra første år, så skal du være forberedt på, at det umiddelbart kan se frygteligt uoverskueligt ud.

Jeg kan huske da jeg selv startede - tekstmængden var helt anderledes end noget jeg havde prøvet før, og samtidig var en stor del af pensum engelsk på et noget højere niveau en gymnasiets højniveau. Ikke dermed sagt, at du ikke skal sætte dig ind i det, du skal bare heller ikke blive skræmt væk:-)

At statskundskabere skulle vre en speciel eliteklasse er jeg også ret skeptisk overfor, og det med den sociale arv skyldes nok i højere grad, at det har krævet relativt gode karakterer at komme ind på statskundskab. Så hvis man man har fået dem uden at være akademikerbarn, så tror jeg roligt man kan søge ind - i Århus var det i hvert fald på ingen måde et overklasse-studie. Det eneste som jeg tror kunne være ekskluderende (og jeg kender masser af eksempler på, at det ikke har været det), er a scient.poler generelt er nogle snakkedoveder - også på skrift. En gammel (og muligvis uofficiel) undersøgelse fra Århus viste, at skriftligt dansk var den gymnasiekarakter, der havde den højeste samvarians med scient.pol´ernes karakterer. Mn kan godt klare sig godt uden at skrive godt, men så begynder det at kræve meget arbejde.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over den her:


"Folk er virkelig optaget af deres studie. Jeg tror ikke, at der er andre steder, hvor de studerende fuldstændigt fortaber sig i en diskussion om Hegel, når de holder pauser"

Når man tænker på kompleksiteten af Hegels forfatterskab, så er det altid en fornøjelse at høre på 1 års studerende, der skal gøre sig kloge på den tyske filosofis historie og udvikling :-D

Når man tænker på kompleksiteten af Hegels forfatterskab, så er det altid en fornøjelse at høre på 1 års studerende, der skal gøre sig kloge på den tyske filosofis historie og udvikling :-D

Der er vel fisse i det?



"Hvad skal vi med folk, der læser statskundskab? Det kommer der bare sådan nogle som Svend Auken ud af"

- Så gør samfundet en tjeneste og lad være Cabra.

"Der er vel fisse i det?"


Haha, jeg havde altid troet, der var mest fisse i Machiavelli ;-)

@Cabra

Jeg læser statskundskab med den gode Pharzon og ham skal du ikke spørge om råd for han laver ikke dagens gode gerning.

Mht. tekster så læses der stort set udelukkende engelsk-sproget materiale, undtaget 1. semester hvor der også er enkelte danske og norske tekster.

På første semester har du Politologisk Grundkursus som svarer til samfundsfag i gym - pensum er vist 900 sider. Derudover har du Politologisk Teori og Idehistorie (hedder vist noget andet nu) - her rammer du ind i Hegel, Locke, Hobbes og de andre tænktere med et væsentligt større abstraktionsniveau end grundkursuet og gym for den sags skyld. Som eksempel kan nævnes at de på jura møder nogle af de her tekster, men først på 3. år, hvor de stadig stejler over abstraktionsniveauet. Til sidst i semesteret får man også sociologi, som dog først afsluttes om sommeren. Læsningen udgør som regel et sted mellem 2000-3000 sider. Det er svært at sammenligne på tværs af studier, fordi de sider er væsentligt mindre komprimerede end fx juridiske tekster.

Man har rimelig mange timer 1. semester, bl.a. fordi underviserne i grundkurset og idehistorie er elever, så de er billige i drift. Så vidt jeg husker har man omkring 15 timer i snit nogenlunder lige fordelt ml. holdundervisning og forelæsninger. Timeantallet flader støt jo længere du når i studiet og jeg har her på 6. semester haft 0-4 timer om ugen.

Mht. det sociale så vil jeg at den sociale arv spiller ind, men at der er folk fra alle sociale lag. Det vigtigste er at man har en god selvdisciplin. og ja rygter om at statskundskabere godt kan lide at høre dem selv snakke og bruge mange fremmedord er mildt underdrevne.

AHK
"Mht. tekster så læses der stort set udelukkende engelsk-sproget materiale, undtaget 1. semester hvor der også er enkelte danske og norske tekster."

Så man skal altså være noget af en haj til engelsk, hvis man skal kunne begå sig? Jeg spørger udelukkende fordi, at jeg ikke er ualmindelig dygtig til engelsk. Men derimod kun en udemærket, habil engelsk læser.

Troede vitterligt ikke, at engelsk skulle udgøre en så stor del?

Og tak for responsen...

qanatoli

Jeg takker meget for dit indput, det er yderst brugbart. Jeg vil i hvert fald som udgangspunkt sætte mig godt ind i det, inden jeg tager den endelige beslutning. Og jeg har skam ikke tænkt mig, at lade mig skræmme, tværtimod:)