Snak

@Garrib


Jeg er mere rolig nu, hvor alkohol ikke længere er at finde i blodet.


"Men vil du have, at jeg skal slette det og så lade som om, jeg aldrig har skrevet det?"

Næ, det synes jeg nu ikke er nødvendigt. Men ligesom unifolk generer dig, så bringer det mit pis i kog, når folk generaliserer og taler nedladende om en given befolkningsgruppen - især når man nu selv er en del af netop denne gruppe ;-)

Hygge

Tak Duncan og Gedd.

Ja, det er svært at få praktikpladser, men jeg har gode forbindelser fra mit tidligere studiejob. Faktisk bliver pladsen oprettet specifikt til mig, så det er jo ret perfekt.

Qanatoli, der var også mange radikale på studiet for nogle år siden, men ligesom den generelle samfundstendens er gået fra radicool til SF, er det også udviklingen på statskundskab.

@sherif

No worries.

Og selv om studerende måske nok er selvhøjtidelige og lige præcis ved, hvordan verden hænger sammen, har jeg nu heller ikke det store til overs for de mange færdiguddannede/"eksperter", der ikke finder det umagen værd at blande sig.

F.eks debatteres fattigdom for tiden ivrigt på EB (og også ganske ofte på DR)

Fra EB:

"Ifølge OECD er man fattig, hvis den årlige indkomst kun er halvdelen af medianindkomsten i befolkningen – dvs. den ’midterste’ indkomst i befolkningen. Ud fra den definition har Danmark 59.000 fattigdomsramte børn.

Når EU definerer fattigdom, går man ikke ud fra en indkomst på halvdelen, men på 60 procent. Bruger man den beregning i Danmark, er antallet af fattige børn 133.000. "

Jeg begriber ikke, at ikke én eneste "ekspert" selv har taget initivativ til at påpege det groteske i ovenstående.

Ud fra den målestok vil kun et rent kommunistisk samfund være uden fattigdom.

Der er da masser af diskussion af fattigdomsbegreberne i akademiske kredse. Hvis du mangler eksempler på den slags, er det fordi du ikke har set de rigtige steder. Jeg er dog lidt usikker på, om Ekstra Bladet er det mest oplagte sted at lede efter den slags.

Debatten er jo - som du også antyder med dit citat - et spørgsmål om begrebsafklaring, og man kan næppe finde nogen befolkningsgruppe, som er mere forelskede i den slags lækkerier end akademikere.

Du har i øvrigt fuldstændig ret i, at man med de citerede definitioner slet ikke kan undgå at finde fattigdom i selv de mest velstående samfund. Det er også derfor, der er masser af politik i fastsættelse af et fattigsbegreb. Det er her hele diskussionen om relativ kontra absolut fattigdom kommer på banen.

@NTD

"Der er da masser af diskussion af fattigdomsbegreberne i akademiske kredse."

Er der det?

Fakta er, at ikke en eneste professor eller ekspert af egen drift har stillet sig op i medierne og sagt, at OECD´s definition på fattigdom ikke giver nogen mening. Eller for den sags skyld taget stilling overhovedet.

Mit problem med eksperterne er, at de alt for sjældent blander sig i nogen form for offentlig debat. I hvert fald ikke frivilligt. Jeg mener, at det er deres pligt, og at de generelt er nogle kyllinger.

I det konkrete tilfælde er der jo tale om ren matematik. Man skal vel være rendyrket kommunist for at være enig med OECD i dette tilfælde. Eller?

Næh, man behøver da ikke være rendyrket kommunist for at være enig i OECDs defintion. At kommunistiske samfund befinder sig på et mere lige (men også altid lavere) indkomstniveau, end vi kender herhjemme, er da helt korrekt og ukontroversielt. Jeg tvivler dog lidt på, at formålet med OECDs definition (en sammenslutning af verdens allerrigeste og særdeles kapitalistiske lande) er at demonstrere, at kommunisme og planøkonomi er vejen frem.

Der er dog et definitorisk og et metodisk problem med at opgøre den slags. Den definitoriske er, om man opgør fattigdom relativt eller absolut. Hvis den opgøres efter absolutte standarder, eksempelvis om man kan brødføde sine børn eller ikke har et tag over hovedet, så er det klart nok, at det hurtigt kan virke lidt smagløst at tale om hundredetusinder af fattige danskere, hvis man sammenligner med landene syd for Sahara.

Men fattigdom har dog også åbenlyst et relativt element i sig. Bare fordi danskere ikke dør af sult, kan oplevelsen af at være fattig sammenlignet med sin nabo eller de andre børn henne i skolen da være yderst reel. Det har da åbenlyse sociale konsekvenser. I en sådan sitution er det formentlig en ringe trøst, at man i andre dele af verden ville hugge sin arm af for at være lige så fattig som i Danmark.

Det giver lidt sig selv, at ingen af standarderne er uproblematiske, og det er også derfor, at alle fattigdomsbegreber er så nemme at skyde ned og hurtigt bliver så politiserede. Venstrefløjen er typisk glade for en definition, hvor det relative fylder mest, mens højrefløjspartier typisk hælder til en absolut standard. Eller bare flytter lidt frem og tilbage i formlerne. Begreberne er dog så ladede, så man her kunne løse meget af forvirringen ved at bruge begrebet "relativ fattigdom" i stedet for bare "fattigdom".

En ironisk pointe er i øvrigt, at studerende med udsigt til særdeles høje livstidsindkomster typisk fylder godt i de danske statistikker.

Det er i øvrigt muligt, du har ret i, at eksperterne for sjældent tager stilling i den offentlige debat. Men du kan da seriøst ikke være overrasket over, at cremen af dansk forskning ikke bruger al sin tid inde på NATIONEN?

"Mit problem med eksperterne er, at de alt for sjældent blander sig i nogen form for offentlig debat. I hvert fald ikke frivilligt. Jeg mener, at det er deres pligt, og at de generelt er nogle kyllinger."

Der er ikke langt fra ekspert til bedrevidende narrehat i folks øjne (din egen aversion overfor akademikere in mente), og derfor vil rollerne som eksperter blive udvisket og udmagret, hvis man hele tiden deltog i diverse debatter. Tag nu Bent Jensen og Bjørn Lomborg, der har gjort sådan og ved gud ikke er sluppet helt godt fra det i kredsene.

Derudover synes jeg nu tit jeg ser indlæg for mine egne lektorer i aviserne, hvor de gør op med en eller anden myte og klart tager stilling til en sag. Så helt genkende din fremstilling, kan jeg altså ikke.

"Jeg begriber ikke, at ikke én eneste "ekspert" selv har taget initivativ til at påpege det groteske i ovenstående."

For det første er definitionen jo kun grotesk hvis den bruges forkert. Hvis man bryger den til at måle hvor mange fattige børn der er, så er den ikke meget værd. Men hvis man vil sammenligne de fattigstes vilkår på tværs af lande, så er den jo ganske anvendelig.

At den så bruges forkert i EB er selvfølgelig irriterende, men det kan ikke være op til eksperterne på eget initiativ at gøre opmærksom på det (selvom de da skal være velkomne). I mine øjne er de journalisterne, der ofte fejler ved ikke at være godt nok inde i deres stof, og ved ikke at følge op, når en debat bevidst køres af sporet, fx af politikere der giver indstuderede svar i stedet for at svare specifikt på det de bliver spurgt om (selvom der selvfølgelig også er spørgsmål som er så primitive, at det ville være selvmorderisk bare at svare på dem).

Jeg er noget forundret over, at nogle i ramme alvor mener, at OECD´s målestok kan være helt ok (eller i hvert fald kan forsvares).

En målestok, hvor kun kommunistiske lande er uden fattigdom.

@kusk

Det forekommer mig nu, at når en lektor skriver noget, er det typisk om ufarlige emner, men jeg kan jo tage fejl?

I hvert fald er det en kendt sag blandt journalister, at man skal lede længe efter ordentlige akademiske kilder. Som regel vil de ikke sige noget uden 117.000 forbehold, de vil slet ikke være med eller de formår ikke at tale dansk.

Jeg hører tit folk brokke sig over, at Johannes Andersen er her og der og alle vegne. Jeg kan heller ikke lide det(han udtaler sig jo om hvad som helst, og han kan vel ikke være ekspert i det hele), men det er altså bare svært at grave en bare nogenlunde akademiker frem af busken.

Men hvis det at være akademiker er, at kunne se brugbare ting i OECD´s målestok, så kan det vel være det samme. Så handler alting jo om, hvad man måler noget ud fra, hvorfor at alt så er til (politisk) diskussion.

Jeg er forundret over, at du IKKE kan forstå, hvordan OECD´s målestok kan bruges. Ingen i denne tråd siger, at den er "helt okay". Ligesom næsten alle andre målestokke inden for disse felter, er der svagheder og styrker ved denne målemetode.

Jeg synes sådan set, Duncan har gjort fint rede for, at den kan være brugbar til at forklare den relative fattigdom i et land. At den så ofte bliver misbrugt er sgu ærlig talt, fordi din egen profession ofte er så hamrende sensationssøgende og/eller ignorante i brugen af videnskabelige redskaber.

Og selvfølgelig har gode akademikere forbehold i langt de fleste tilfælde. Verden er sgu ikke sort/hvid, Garri. De er videnskabsmænd, ikke politikere, og har derfor ikke noget behov for at komme med rigide enten/eller udsagn. Og heldigvis for det!