Snak

I hvert fald er det en kendt sag blandt journalister, at man skal lede længe efter ordentlige akademiske kilder. Som regel vil de ikke sige noget uden 117.000 forbehold, de vil slet ikke være med eller de formår ikke at tale dansk.

Det er jo lige præcis det, som videnskab handler om: Konstant tvivl.

Det er mennesker, der kun har læst én bog, som mener de sidder inde med sandheden.

Nemlig, Duncan.

Det er mennesker, der kun har læst én bog, som mener de sidder inde med sandheden

Hvorfor skal biblen/koranen/Mao´s lille røde nu trækkes ind i det her søle?

Forstå mig ret, det er ikke fordi forskere ikke kunne gøre det bedre i medierne. Det kunne de virkelig sagtens, og hvis jeg ikke tager fejl er de rent faktisk forpligtet til at udbrede det gode budskab mere end tidligere.

Problemet er bare, at journalister som oftest gerne vil tale i overskrifter, mens mit indtryk er, at forskere som regel bliver målt på, hvor gode de er til den del med mellemregningerne. P1 plejer dog at være meget gode til at få videnskaben til at se godt ud, men det er selvfølgelig også et lidt mere imødekommende format end at bede om et citat på max to linjer.

"Det forekommer mig nu, at når en lektor skriver noget, er det typisk om ufarlige emner, men jeg kan jo tage fejl?"

Det kommer an på hvilke medier du omgiver dig med. Jeg har før set min egen vejleder fra AAU Erik Christensen riste regeringens for dens politik og forvaltning af velfærdssamfundet i et læserbrev (med titlen lektor og med teorien i hånden). Og jeg synes også konstant jeg hører økonomiske fagmænd brokke sig over politikernes tiltag.

At det skulle være ufarlige emner, kan jeg nu heller ikke genkende.

"I hvert fald er det en kendt sag blandt journalister, at man skal lede længe efter ordentlige akademiske kilder. Som regel vil de ikke sige noget uden 117.000 forbehold, de vil slet ikke være med eller de formår ikke at tale dansk."

"I hvert fald er det en kendt sag blandt journalister, at man skal lede længe efter ordentlige akademiske kilder. Som regel vil de ikke sige noget uden 117.000 forbehold, de vil slet ikke være med eller de formår ikke at tale dansk."

Verden er nuanceret og disse nuancer skal fagmændene være de første til at påpege. En ekspert har en akademisk troværdighed som helst skal bibeholdes, hvorfor der naturligvis skal tages de korrekte forbehold. Det hører også med til historien, at det ofte er avancerede problemstillinger, hvorfor den firkantede fremlæggelse af virkeligheden ikke helt hører sig til.

"Jeg hører tit folk brokke sig over, at Johannes Andersen er her og der og alle vegne. Jeg kan heller ikke lide det(han udtaler sig jo om hvad som helst, og han kan vel ikke være ekspert i det hele), men det er altså bare svært at grave en bare nogenlunde akademiker frem af busken."

Lige præcis Johannes Andersen er jo en sjov størrelse, der ligefrem nyder opmærksomhed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at han af den grund heller ikke er verdens mest populære mand (heller ikke i kredsene).

"Men hvis det at være akademiker er, at kunne se brugbare ting i OECD´s målestok, så kan det vel være det samme. Så handler alting jo om, hvad man måler noget ud fra, hvorfor at alt så er til (politisk) diskussion."

Jeg læser selv politologi og burde derfor fare i flint over dette. Men det gør jeg ikke, tværtimod. For jeg mener langt henad vejen, at du har helt ret - alt for meget er teori for teoriens skyld, og man kan godt mistænke mange politologer for at bruge ekstremt avancerede ord for udelukkende at hævde sig selv og give indtrykket af et vist akademisk niveau.

Og derfor synes jeg ofte mange i disse kredse glemmer, at praksis indenfor politologi gerne skulle komme førend teori, da teorien uden praksis er nada værd. Og når det er sagt, så er der også en akademisk arrogance, men den vil jeg ikke underholde mere om end højst nødvendig.

"Jeg hører tit folk brokke sig over, at Johannes Andersen er her og der og alle vegne. Jeg kan heller ikke lide det(han udtaler sig jo om hvad som helst, og han kan vel ikke være ekspert i det hele), men det er altså bare svært at grave en bare nogenlunde akademiker frem af busken."

Lige præcis Johannes Andersen er jo en sjov størrelse, der ligefrem nyder opmærksomhed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at han af den grund heller ikke er verdens mest populære mand (heller ikke i kredsene).

Han ville vel have lønforhøjelse?

Hvor meget akademikere bruger indforståede fremmedord udenfor universitetets mure hænger ifølge mine oplevelser ofte tæt sammen med størrelsen på deres akademiske diller. Det er ret sjældent den 50 årige professor, som har brug for at puste sig kunstigt op på den måde.

Af samme årsag er 1. års studerende på de højere læreanstalter virkelig, virkelig irriterende. Det er et helt ubestrideligt faktum.

Hehe jeg tror du har ret i begge dele! :) I al fald passer den med de førsteårsstuderende rigtig godt (mig selv inklusiv i sin tid).

Dejligt at læse de mange spændende indspark i forhold til min oprindelige ytring.

Jeg vil endda drive det vidt som til at sige, at jeg er blevet opløftet af læsningen.

dejligt? opløftet?

Hvor er den påståelige, stædige og vrede Garri, som vi allesammen elsker?