Snak

Foucault er nice.

Er problemet ved statskundskab ikke at der er en del forskellige "kommende politikkere" (I hvert fald folk der gerne vil blive til noget indenfor politik), og disse konsekvent vil have ret i deres synspunkt på en hvilken som helst sag?

Min erfaring var nærmest lige modsat. Der var en del gamle ungdomspolitikere, men i løbet af første semester på statskundskab tror jeg at 90% af de studerende indså, at de forskelle der var på folks politiske holdninger grundlæggende var funderede i forskellige værdier, og derfor ikke lige sådan var til at ændre på. Så de politiske diskussioner gik mere på at analysere aktuelle politiske diskussioner, end på at overbevise andre om at man havde det rigtigste synspunkt.

Faktisk kunne det næsten ikke være mere forskelligt fra de politiske debatter man ser i tv i forbindelse med et valg.

"Nu når snakken går på, hvad der som udgangspunkt er relevant. Er pigerne så egentlig et fremtrædende køn på statskundskaben?"

Kønsfordelingen er ca. 50-50 og de er ganske kønne mange af dem - har selv fundet min kæreste på studiet. Hvis du skal læse i KBH så holder vi til samme sted som psykologi, sociologi og antropologi som har en rigtig flot kønsfordeling.

"Og det virker på mig, som om at du egentlig ikke har noget mod diskussionerne. Og det at folk unægtelig prøver, at fremhæve dem selv - i forhold deres position og kunnen. Det virker derimod som om, at det kan ildne og tænde dig noget? Jeg spørger udelukkende fordi, at jeg ofte kan have det på samme måde. "

Jeg synes det er sjovt at diskutere og tager gerne den ene obskure diskussion efter den anden, hvor det mere handler om at diskutere end emnet der diskuteres. Der hvor det kan irritere mig er når elever bruger store mængder at undervisningen på at snakke, som man kun hører deres pointer og ikke underviserens, hvor sidstnævntes alt ander lige er mere interessante.

"Det må næsten bero på en misforståelse. Nu er jeg ikke cand.scient.pol, men metode er da en hyperpraktisk færdighed. Det er i hvert fald noget, som rutinemæssigt efterspørges i den offentlige forvaltning. Solide kvalitative og kvantitative færdigheder optræder derfor langt oftere i jobopslag end eksempelvis en ansøgers vinkel på international politik eller holdning til Foucault. "

Et dybdegående kendskab til metode er altså kun relevant hvis man skal være forsker og derfor skal være meget bevist omkring det metodiske i sine undersøgelser. Der bliver jo ikke ligefrem lavet mange videnskabelige undersøgelser i ministerierne...

>quanatoli, det jeg så tænkte, var om ikke diskussionerne om relevante begivenheder, generelt gik på at bruge analyser til at fremhæve sin politiske holdning som den bedste.

Men kan godt være jeg bare tænker for meget på hvordan det var i gymnasiet, der var et par af de mindre skarpe, meget idialistiske, i hvert fald sårn.



For øvrigt kan vi også på jura i Odense, sagtens have nogle halv-dramatiske diskussioner om hvordan visse paragraffer skal tolkes i forhold til en given opgave.
Og mon ikke det er sårn på de fleste uddannelser i virkeligheden.
Var der kun en universel løsning, så ville det jo være ret nemt at skrive en lærebog der indeholdt alt, derefter for eleven at læse den og huske hvor vedkommende skulle slå op, og så var den ged barberet.

>quanatoli, det jeg så tænkte, var om ikke diskussionerne om relevante begivenheder, generelt gik på at bruge analyser til at fremhæve sin politiske holdning som den bedste.

Med risiko for at lyde højpandet, så var min erfaring, at den slags lynhurtigt blev gennemskuet.

I løbet af de første tre måneder på studiet dannede der - som jeg husker det - sig en konsensus om, at alle partier i Danmark, med undtagelse af DF (husk på, det er 10 år siden, hvor de var langt mere rabiate) og til dels Enhedslisten, var relativt rimelige og i øvrigt nogenlunde enige om, at socialliberalisme og velfærdsstat var vejen frem. Så kan det godt ske at der blev brugt energi på at diskutere detailpolitik og lignende, men det var oftere af teknisk end af politisk karakter.

Der hvor der kunne være reelle politiske diskussioner var når der var enkelte tågehorn, der var politiske frem for analytiske - de løb mange stager i livet. Og så når man diskuterede amerikansk politik for eksempel, der var ofte et højrøstet mindretal af republikanere, som gav nogle ret sjove diskussioner.

Men helt generelt, så er en type som Messerschmidt - der gerne bruger sin faglighed til at fordreje fakta, med henblik på at styrke sine politiske argumenter - ikke nogen jeg har mødt mange af på statskundskab.

Et dybdegående kendskab til metode er altså kun relevant hvis man skal være forsker og derfor skal være meget bevist omkring det metodiske i sine undersøgelser. Der bliver jo ikke ligefrem lavet mange videnskabelige undersøgelser i ministerierne...

Men bare fordi man ikke udgiver videnskabelige artikler, skal metoden bag undersøgelserne jo stadig være videnskabelig. Det siger lidt sig selv. Bare fordi du ikke finder lange metodeafsnit og operationaliseringsdiskussioner i de offentlige udgivelser ligger fagligheden jo stadig bag det hele.

kun relevant hvis man skal være forsker. Det passer simpelthen ikke. Der er da som aldrig før blevet målt og vejet og undersøgt og kvalitetsmålt og udgivet og så videre i alle dele af det offentlige og tendensen er stærkt stigende. Al den slags fordrer da ansatte med erfaring i metode på et stadigt højere niveau. Du behøver ikke engang ind i et ministerie, styrelse, interesseorganisation, analyseinstitut eller konsulentverdenen for at finde kontant efterspørgsel efter den slags. Selv røvballekommuner i det vestjyske har i dag analyseafdelinger med behov, der rækker en smule ud over firefeltstabeller.

Jeg har på fornemmelsen, du bliver en smule overrasket over metodeelementet, når du engang skal søge arbejde.

Nu skal vi også passe på vi ikke misforstår hinanden.

Selvfølgelig er det godt og nødvendigt i en vis udstrækning at have et basalt kendskab til metode selvom man ikke skal være forsker. Jeg mener dog ikke at det er nødvendigt i så dybdegående grad, som det er mit indtryk, at man lærer i Århus. Og når jeg taler basalt kendskab så taler vi 1 års undervisning på bacheloruddannelsen.

"Jeg har på fornemmelsen, du bliver en smule overrasket over metodeelementet, når du engang skal søge arbejde. "

Nu har jeg sådan set et studierelevant arbejde og jeg kan godt garantere for at dem jeg arbejder sammen med ikke så meget som en eneste gang, i hvert fald i det halve år jeg har arbejdet her, har lavet noget hvor metode var tilnærmelsesvis relevant.

Selvfølgelig skal du have metode og bruger metoder meget hvis du sidder i en analyseafdeling. Men når du sidder som sagsbehandler eller politisk rådgiver i KBH´s kommune så tvivler jeg på at det er metode der tæller.

Fair nok.

Så er vi nok mere på bølgelængde. Jeg forstod ærlig talt dit første indlæg som en påstand om, at metode var et meget lidt praktisk fag.

"Foucault er var bøsse."

"Men Hans Diller lever"

(Hvilket altså overhovedet ikke passer, da Hans Diller døde i 1977)


Jf. artiklen i Information, skal man, når man læser samfundsvidenskab eller humaniora, helt sikkert være forberedt på en pæn mængde varm luft. 1. års statskundskabsstuderende der tror de ved noget om Hegel f.eks. Som da jeg tog kulturteori på litteraturvidenskab og en fyr troede, at han vidste noget om Kant. Hans (uberettigede) selvsikkerhed i emnet virkede helt sikkert på damerne, at jeg var mindre imponeret, var han nok ligeglad med.

Hvorfor møder jeg aldrig damer, der bliver våde i trussen over, at man ved noget om Kant. Livet er sgu ikke fair.