@ Orangeparti
"der er mange beviser på at Gud er til. Universet er indrettet til liv. Alt andet vil være et utroligt sammentræf."
Man kan ikke bevise med tilbagevirkende kraft, fordi et muligvis usandsynligt udfald er sket betyder det ikke, at det beviser noget som helst.
Tag en terning og kast den n gange, sandsynligheden for en given rækkefølge er 6^(-n), da der er 6 muligheder pr. kast, som alle er lige sandsynlige. Når du så har kastet n gange, f.eks. 10 gange, 36 gange, ja 100 gange om du gider, så kig på den rækkefølge du har skrevet ned, sandsynligheden for, at du nogensinde for netop den rækkefølge igen ved samme eksperiment er mikroskopisk, men der er intet magisk over det. Pointen er, at ligemeget, hvor mange muligheder der er, så vil altid en mulighed blive valgt ud og sådan vil sporet fortsætte.
"Når jeg mener at universet er indrettet til liv, mener jeg (som det også er omtalt i denne tråd) at tyngdekraften, den elektrostatiske frastødning, atomernes opbygning og de kræfter der holder sammen på atomerne er indrettet så det giver mulighed for liv. Skulle atomerne holdes sammen af tyngdekraften, ville hvert enkelt atom være på størrelse med universet"
Det giver mulighed for det liv vi kender til i dag i det afgrænsede lokale område af universet der tæller en ufattelig lille procentdel af den samlede masse. Men vi ved ikke, hvad liv egentlig er og derfor kender vi kun til det liv der er på Jorden og de betingelser der skal til for at dette opstår, det kan sagtens være at hvis naturlovene var anderledes, så ville blot en anden form for eksistens opstå.
Dermed kan det der giver grobund til vores eksistens medføre andet ikke kan eksistere.
-Jeg synes ud fra, hvad du skriver, at det kunne være passende at bringe op, hvad det vil sige at være "god".
Normalt er dem fra himlen jo de gode og dem nedefra de onde, men det passer dårligt med nogle af de ting du skriver, især ud fra min overbevisning om at vores eksistens er det vigtigste og der findes intet være end ikke at eksistere, for intethed for evigt vil til enhver tid være værre end evig smerte, evig tomhed, eller hvad der måtte være, for det giver stadig et håb.
Du skriver f.eks.
"Jesus her gennem sin pælfæstning forløst dine synder, hvis blot du vil vende dig mod ham."
Jeg mener, at hvis Jesus virkelig står for "godhed", så skal den slags være betingelsesløst og ikke kræve man skal følge nogle bestemte regler. Du kan ikke fjerne folks frihed i et løfte om at give dem sikkerhed, begge dele skal opnåes, hvis det skal være acceptabelt.
"Hvis man læser i bibelen (prøv det) vil man indse at kun 144.000 kommer i himlen og skal regerer som konger sammen med Jesus."
Her er endnu et eksempel på, hvad jeg mener gør, at man ikke kan kalde det du prædiker for at være "godhed". Hvis himlen er, som jeg lærte det i de første år i skolen, så er himlen, hvad der svarer til en form for evigt liv, et sted, hvor alle har mulighed for at komme hen og et sted, hvor alle er frie og samtidighed i sikkerhed, så vil jeg mene det er direkte ondt ikke at lade alle komme derhen uafhængigt af, hvad de måtte have gjort i sin tid. Ligesom, hvis enhver handling var reversibel, f.eks. man kunne genoplive skolebørnene der blev udsat for masakren uden videre, så ville der slet ikke i samme grad være brug for at den skyldige skulle udsættes for overlast, men tværtimod være tale om, at vedkommende skulle gennem en behandling med henblik på at vedkommende kan fungere i samfundet og ikke med henblik på at holde vedkommende væk fra samfundet.
"De der ikke har valgt den rette vej mens tid er, bliver ikke straffet med et brændende helvede, eller får hovedet rykket af. Bibelen foreskriver at de fortabte tilintetgøres = de våger blot aldrig af deres søvn."
Søvn og ikke-eksistens er ikke det samme! Ganske vist aktiveres nogle identiske processer, som under søvn ved nærdødsoplevelser, fordi kroppen går i panik, men det betyder ikke, hvad der sker efter har noget som helst med søvn at gøre. Jeg ville til enhver tid foretrække at eksistere, om det så er med evig smerte, end ikke at eksistere overhovedet, hellere noget end intet. Det faktum af, at der ifølge dig er en risiko for noget der potentielt set kan eksistere, hvor et væsen har en ubegrænset mulighed til at vælge ud blandt disse potentialer, ikke vælges til at eksistere er, hvad jeg i bund og grund vil karakterisere som ondskab til enhver tid.
-Hvilket også lige mindede mig om, hvorfor jeg troede på Gud lige med det samme efter vores første undervisning, ikke fordi det var noget jeg mente var det rigtige, men fordi jeg simpelthen var bange for, hvad der ville ske med mig, hvis jeg ikke gjorde og jeg tror mange tror på Gud alene pga. frygt. Jeg husker endda en historie fra netop den undervisningstime, hvor en mand skal vise, hvor meget han tror på Gud ved at Gud siger han skal ofre sin søn til ham, manden går igennem det hele vejen til aller sidste øjeblik, hvor Gud fortæller han skal stoppe, for nu har han bevist, at han tror. Problemet er helt klart, at der ikke skal være behov for at man skal bevise at man tror! Det at man potentielt set kan være troende skulle være nok i sig selv.
-Endelig vil jeg lige påpege, at jeg ikke har gjort overvejelser i dag om, hvorvidt jeg tror på Gud eller ej, da jeg ikke finder dette særlig relevant, tilgengæld har jeg gjort overvejelser om himlen og givet himlen eksistere, så hvis Gud osv. står for "godhed", så burde alle, uafhængigt af hvad de måtte have gjort, komme i himlen, ellers er der efter min overbevisning tale om "ondskab"!