Redigeretsøn 21. nov 2010
@ Jerikov
Det kommer an på ens hold. Normalt er man af sted i hold á 4-6 stykker. Nogle hold går målrettet efter sejren, mens andre, som de jeg har været del af, naturligvis prøver at have det hyggeligt. Og efter godt 8-9 øl begynder man at skrante. Så ryger tempoet i bund, og man bruger vel en 30-40 min pr. bodega og vel i snit 25 minutter hvert sted. (Man skal drikke én genstand, ellers er der straf)
Det er sjovt at se hvordan man enten bliver accepteret med humor og åbne arme det ene sted, mens man det andet sted nærmest føler det som om man pisser på stamkundernes territorium. Der er en del udfordringer i marathonet, man kan klare for ekstra point. De ligger ofte op til at socialisere med de lokale. Jeg har en fantastisk video hvor en veninde ligger arm med en 65+ sut mens han ligger an på hende kl. 15:49 på Vintønden på Godthåbsvej. Andre ting kan være et billede sammen med kromutter eller at inkorporere dem i ens tema. Et andet eksempel var hvor en ældre kvinde med kæften fuld af snus(mmm...Snus!) laver clairvoyance på en ven. Det var hun skræmmende god til.
Det har i hvert fald givet mig en god idé om hvilken bodegaer i (semi-indre)København der er værd at besøge igen. Og det er nu engang hyggeligt at se hvordan en, nærmest, helt isoleret koloni af stamgæster forholder sig til 6 20-somethings der er klædt ud som indianere eller Johnny Bravo etc. (De tror håret er en ost, hvilket var rimeligt fornøjeligt).
Keywordet er i hvert fald respekt - det nytter ikke noget at komme brasende med en "se mig" attityde. Det giver god mulighed for finurlig historier. Og for mig at se er det en god måde at minde unge om at en bodega er et réelt alternativ til de mere gængse byturs-aktiviteter. Der behøver sgu ikke alt sammen gå op i disko-dasko og fancy drinks. Så længe arrangørerne har en god struktur og plan for hvad marathonets rammer skal være, så er det win-win.
Edit: læste lige tråden igennem - Jeg mindes en udfordring sidste år hvor vi skulle finde en hemmelig bodega, udfra oplysningerne om at ejeren hed Yong, og dem ofte fik besøg af CBS´ere. en høflig rundspørge blandt Café Prinsens brugere fik det hurtigt fastsat som Endestatioen. Prinsen er i øvrigt et dejligt sted, selvom deres nye, meget betonlesbiske bartenderinde er lidt en kælling...
Why dont you ask him?
Because he doesnt row
He doesnt ROW?
No, he DOESNT row.
Ah. I see what you mean.