Snak

Jeg er en hær af Lars Husum er sgu god. Det er barsk læsning, og den bliver i kroppen efterfølgende.

Jeg har efter opfordringer herinde endelig fået læst en af Arne Dahl. Det var Misterioso, jeg fik færdiggjort, men jeg blev desværre ikke en fan...

Jeg er pt ikke lige i humør til at læse om Jazzfascination og forliste ægteskaber, selvom jeg godt ved, at sidstnævnte ofte finder sin plads i krimigenren...


Nu har jeg været nede og kaste en 50´er efter "kvinden i Buret" af Jussi Adler-Olsen, og hvis der bare er lidt om snakken og hypen omkring ham holder vand, så vil jeg glæde mig til at komme i gang med ham...

Er der andre, der læste Mikkel Birkegaards debutroman "Libri Di Luca"? Jeg var ret vild med den, og har jeg netop færdiggjort opfølgeren "Over mit lig", som jeg har været lige så pjattet med. Han skriver simpelthen i så dejligt og behageligt et sprog, at man ikke kan lægge den fra sig. Og når han så har lavet endnu en - i mine øjne - genial roman, så tror jeg hans navn er ved at være slået overordentligt fast.

Hovedpersonen er en klicefyldt, afdanket forfatter, der skriver krimier, hvor folk bliver slået ihjel på de mest morbide måder, helt a la Ellis i AP. Midt i hans lorteliv, bliver hans mord virkeliggjort, og hele hans forfatterskab bliver rippet op. Plottet er tænkt før, men bliver udlevet så godt, og afsluttet så genialt, at jeg kun kan give min varmeste anbefaling. En af de bedste krimier jeg har læst længe.

Hierro tage lige og læs Europa Blues af Arne Dahl. Den første af ham er ikke på højde med de senere.

Kvinden i buret er barsk læsning, skildringen af kvinden i buret er meget uhyggelig og barsk.

Er der andre, der læste Mikkel Birkegaards debutroman "Libri Di Luca"?

Den er forfærdelig. Af princip smider jeg ikke en bog fra mig, når jeg er startet, men sjældent har jeg været så fristet. Det er et makværk.

Arne Dahls romaner om A-gruppen er fine, men enig i, at Misterioso er blandt de tynde, så fortsæt endelig for det bliver rigtig godt.

Fik også læst Carstens Jensens Den sidste rejse, og den var okay, men langt langt fra Vi, de druknedes niveau. Sidstnævnte er dog også brilliant.

Andre, der har læst Bergensforfatteren Gunnar Staalesen. Hans krimier om Varg Veum er ganske gode, medens han Bergenstrilogi er fantastisk. Har anbefalet den tidligere herinde, så vil lige slå et slag for den igen. De tre sammenhængende romaner, hvor man følger forskellige skæbner fra det bergensiske opland er henholdsvis Morgenrøde, High Noon og Aftensang.
Læs dem!

Hørt Repos, jeg smed den fra mig efter 150 sider, den var simpelthen ualmindelig ringe. Jeg har lånt den nye Torkil Damhaug på biblioteket "Se mig Medusa" Forfatteren til Døden ved vand. Den tegner rigtig godt, Torkil Damhaug skriver rigtig godt!

Roger, Farfan...

Jeg prøver ham igen, når jeg er færdig med Jussis første...

Jeg nåede også ganske kort ind i efterfølgeren til Misterioso, men da han fortsatte med at lefle for jazzen, lagde jeg bogen væk... Måske bare fordi jeg hader jazz og dens finkulturelle egocentriske fis... :-)

Ondt blod er faktisk heller ikke hans bedste, han vokser meget efter Europa Blues. Ondt blod har dov et super fedt twist, ham superskurken vender ogå tilbage på et tidspunkt. Er selv lidt i gang med Mørketal, den er en smule tung. Men har også hørt den ikke skulle have samme kvalitet. De følgende skulle dog være rigtig gode.

Jeg er ved at være i gang med de allersidste jeg mangler at læse af Paul Auster og har lidt besluttet mig for at begynde på en af følgende 3 forfattere: Cormac McCarthy, Don Delilo eller Phillip Roth (og ja det er fordi jeg har læst et eller andet sted at det er de største nulevende amerikanske forfattere).
But where to start?
Har læst lidt af McCarthy (The Road) og han fører da også over de to andre, men er der tungt vejende argumenter for en af de andre der burde vippe ham af pinden? Og hvad skal man i positivt fald starte med?
(I de næste par bøger vil jeg gerne om alle børn overlever - har ramt en 3-4 bøger i træk hvor børn dør, så det må godt lige vente et halvt års tid inden det forekommer igen)

Roths forfatterskab er svimlende - hans produktivitet er utrolig. Du kunne begynde med Portnoys Genvordigheder, der også er fra hans tidlige forfatterskab. Bitterheden og det høje tal på fødselsattesten skinner igennem i hans senere bøger.

Men han er en fantastisk forfatter.

Sprogligt bliver han kun overgået af McCarthy. Her er No Country for Old Men fortsat perlen i samlingen, og selvom filmen var overraskende god (og KILOMETER foran fiaskoen, The Road) bør man ikke snyde sig selv for bogen, der stadigvæk står tilbage som et litterært mesterværk. Blood Meridian eller Child of God ville være gode steder at starte med ham.