Snak

Jeg har lavet en aftale med en kollega om at jeg ville give Nesbø en chance. Nu har jeg læst Flagermusmanden. Det var dog det argeste lort. Karaktererne er nærmest komiske og karikerede i deres udformning. Jeg kan ikke helt finde ud af hvornår historien udspiller sig, handlingen er rogue cop når det er værst og uden et snert af realisme. Ydermere stinker det langt væk af at være skrevet af en turist, med det sparsomme kulturelle og politiske ballast dette måtte give, samtidig med at han i glimt prøver at være reflekterende i forhold til sin egen nationalitet.

Fair nok at det er en debutroman, men jeg håber virkelig at han hæver niveauet, da aftalen går på to bøger.

Jeg lånte, og læste, i mangel af bedre "Flaskepost fra P." af min bror i sommers. Det er ikke noget litterært mesterværk og karaktererne er omtrent så tåbelige som Nesbø´s, men jeg synes dog at det var OK underholdning. Primært fordi den ikke prøver så hårdt som det er tilfældet i Flagermusmanden.

Jeg slikker sårene med The Amazing Adventures of Kavalier & Clay.

MNesbø opper sig fra Rødhals, de to første er ikke så høj standard.

Flagermusmanden er nemlig ikke noget specielt. Det er tydeligt, at Nesbø i den bog ikke har lagt sig fast på sin karakter. De øvrige Harry Hole-romaner holder et klart højere niveau, og er habile krimier.
I hvert fald bedre end de to Jussi Adler-Olsen-krimier jeg har læst indtil videre, som er Flaskepost fra P og Kvinden i buret.

Islandske Arnaldur Indridarsson er langt bedre, og hans krimier med Erlendur er glimrende læsning.

Bare lidt for melankolsk stemning. Men også spændende at læse om, hvordan han kæmper med datteren som er narkoman osv. Har faktisk 3 som jeg ikke har fået læst af Indridason, have helt glemt dem. Stemmen, Manden i Søen og Vinterbyen. Måske jeg skulle tage dem efter Damhaug.

Nogle af jer der har læst Riis bogen? Fik den i julegave.

Stemmen har jeg endnu ikke læst, men de to øvrige er rigtig gode. Manden i Søen har en interesant DDR-vinkel.

Jeg synes netop den melankolske stemning klæder bøgerne, og modsat eks. Jussi Adler, så får historierne lov at udfolde sig i et adstadigt tempo, uden man føler man har med et filmmanuskript at gøre.

Døden ved vand var ok, men ikke én der er blevet hængende, men måske skulle jeg give Damhaug en chance mere.

Jeg skriver, hvad jeg synes når jeg er færdig. Damhaug skriver godt, men nogen gange mangler der lidt tempo. Er 100 sider inde, og tegner ok.

Har du læst nogle af de tyskere der bliver hypet i øjeblikket Oliver Bottini, Volker Kutcher og Gisa Klöne?

Nope. Dem har jeg til gode. Som tidligere nævnt, så skal jeg igang med med Tim Davys og Jonathan Safran Foer. Sidstnævnte har fået megen ros, også herinde, så ham er jeg spændt på.

Tim Davys vil jeg varmt anbefale. Amberville var en meget anderledes læseoplevelse, men jeg var grebet.

Nu du er ved det norske, har du så læst Gunnar Staalesen?
Bergenstrilogien er virkelig virkelig god.

Flagermusmanden er nemlig ikke noget specielt. Det er tydeligt, at Nesbø i den bog ikke har lagt sig fast på sin karakter. De øvrige Harry Hole-romaner holder et klart højere niveau, og er habile krimier.

Helt enig. Det bliver et underligt sammensurium, hvor især Harry skifter personlighed og adfærd nærmest for hver anden side. Ydermere er alle karaktererne så overdrevne at det aldrig bliver troværdigt, samtidig med at samtlige klichéer skal med, lige fra dragqueens til promiskuøse svenskere.
Jeg synes at det OK at man lader en karakter udvikle sig, men det her er en blanding af terningkast og en amerikansk B-film, som får især Harry til at fremstå skizofren. Det irriterer mig også at der skiftes mellem engelsk og i mit tilfælde norsk, hvor den norske oversættelse følger umiddelbart efter en "cool" engelsk oneliner.

Egentlig er der så meget galt, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal starte.

Man skal selvfølgelig holde sig for øje at det er en debut, men når man ser på kritikken og det at det er en prisvinder, kan man kun konkludere at det har været et magert år.

Bergens-serien er virkelig god. Nu bor jeg i byen, så kombinationen af historisk fakta og fiktion er sikkert ekstra interessant for mig. Hvis man går efter en rendyrket krimi tror jeg dog nok at mange synes at historien bevæger sig lidt for langsomt. Modsat Nesbø er beskrivelserne og karaktererne dog virkelig noget der trækker op. Jeg ved ikke om du læste den på dansk eller norsk, og hvis det første er tilfældet hvordan den er oversat, men på norsk har han valgt at skrive på de forskellige personers dialekt, hvilket giver en ekstra dimension.

Helt enig med repos og Farfan. De to første Nesbø-bøger er ikke noget videre at skrive hjem om, men så tager de ellers også fart fra "Rødhals" og frem.

Jeg står og skal til at læse "Snemanden", når jeg er færdig med A.J. Kazinskis "Den sidste gode mand".

Skriv lige hvad du synes om den DBR. Snemanden er en af mine favoritter, rigtig uhyggelig og seriemorder agtig på dne fede måde.


Repos jeg får lige reserveret den første af de bøger du anbefaler. Det skal helt sikkert prøves.