Snak

Okay, jeg takker.

Jeg har forsøgt med Grange et par gange. Tempoet er alt for forceret, og det ødelægger læseoplevelsen.

Til gengæld kan jeg anbefale Dorph og Pasternak. Er ved at være færdig med deres anden roman Afgrunden rand, og den er god. Next up er Safran Foers Ekstremt højt & utroligt tæt på.

Har man læst Jens Lapidus første to bøger i den såkaldte "The Stockholm Noir Trilogy", er der godt nyt på vej til juni, hvor 3. bog udkommer med titlen "Livet deluxe".

Jeg synes, at det lykkedes for Lars Steen Pedersen at lave en interessant bog - "Johnny Bredahl - Kampen" - om en relativt uinteressant person.

Guderne må da vide, hvor langt Bredahl kunne være nået, hvis han havde holdt sig fra hash og smøger.

...og så går skakspillere for at være intellektuelle. Du godeste - Bredahl ligefrem? Hvad er den næste i bunken - Claus Elgaards selvbiografi ´ Med Livet Som Indsats - En Ludoman Taler Ud"?

Og journalister går for at være oplyste og reflekterende. Sådan kan man blive så skuffet. Lars Steen Pedersen, er trods alt manden som har fået en bog om Tykke Tøffe´s liv kåret til den bedste sportsbiografi igennem tiderne. Mon ikke han kan få noget ud af Wahid Johansens liv også. Der er skulle være nok af materiale.

Så meldte den tro væbner sig.

Nu er der særdeles få sportsbiografier herhjemme, der er interessante, så uden at pille glansen af arbejdet, står det næppe tilbage som en af dette århundredes største litterære oplevelser.

Behøver det da det? Hvis man har interesse for manden og dennes karriere, tror jeg ikke man føler sig snydt. Med afsæt i dine tidligere indlæg i denne tråd, slår du mig ikke just som en der selv favner bredt på det litterære plan.

Riis bogen er da også hver at læse.

Nu er denne tråd mere eller mindre invaderet af krimi-anbefalinger, så med chance for at lyde arrogant, tror jeg ikke rigtig, der er et publikum på dette site, der vil finde mine anbefalinger interessante, så jeg holder dem mestendels for mig selv. Hvad jeg har skrevet af anbefalinger, strækker sig dog fra Raymond Carver til Johannes V. Jensen, så jeg favner vist bredt nok .

Jeg har læst Tøffes biografi, og jeg væmmedes ved den mangel på selvransagelse, der desværre kendetegner de fleste biografier. Biografier - og sportsbiografier i al almindelighed - ligner alt for ofte et sidste desperat forsøg på at malke de sidste penge ind efter at have brændt opsparingen af på ludere, sprut og hurtige biler.

Alene det at Macho skriver, at "Guderne ved, hvor langt Bredahl kunne være nået", fortæller en hel del om bogen.