Snak

@Curtis

Naturligvis. Bliver det dog ikke to sider af samme problemstilling, hvor subjektiviseringen vel ofte er en af tingene som fører til subjektiveringen fra omverdnen?
Subjektiviseringen er vel blevet lidt et modeord, i forhold til den påstået stigende individualisering.

Nå ja, og så hilser jeg da ærbødigt på dem hver morgen. Det´ da klart. Inden jeg besudler dem.

Din kæreste har ikke overvejet, hvorfor de absolut skal stå i soveværelset?

Naturligvis. Bliver det dog ikke to sider af samme problemstilling, hvor subjektiviseringen vel ofte er en af tingene som fører til subjektiveringen fra omverdnen?

Det vil jeg nok ikke mene (men jeg kan tage fejl her!). Subjektet er et produkt af magten, og dermed er en subjektivering også noget der sker som effekt af magt (hvor magt er forstået som "en kompleks strategisk situation i et samfund" - mere eller mindre præcist parafraseret af foucault). Man kan som sådan heller ikke (ifølge Foucault, i hvert fald!) tale om en subjektivering fra omverden, idet man jo subjektiveres fordi, man er en "del af" en social verden, med forskellige diskurser, magtrelationer osv. Men måske misforstår jeg, hvad du mener?

Subjektiviseringen er vel blevet lidt et modeord, i forhold til den påstået stigende individualisering.

Det kan man nok godt sige, jo, selvom jeg nu ikke vil mene, at individualiseringen af det vestlige samfund er "påstået".

Jeg tænkte subjektivering i relation til den proces hvor omverden pådutter individer en identitet eller på anden måde kategoriserer dem, fordi deres opfattelser, holdninger eller ageren af den ene eller anden grund strider med de primære diskurser.

Det kan man nok godt sige, jo, selvom jeg nu ikke vil mene, at individualiseringen af det vestlige samfund er "påstået".

Tjah, den kunne blive rigtig lang og interessant den debat.

EDIT: Jeg må næsten anbefale dig Idioten af Dostojevskij.

Hehe, du er velkommen til at oprette en tråd om det, hvis det er - jeg vil i hvert fald gerne, se argumenter for, hvordan vi er blevet mindre individualiserede.

Det vil jeg overveje, men det bliver ikke i dag. Se i øvrigt min edit i sidste indlæg. Vi har måske bare forskellig opfattelse af individet og individualisering.

Det er lige den slags jeg jagter, nydeligt Swordfish, den ryger på listen.

Curtis, jeg havde en tre stykker, som jeg købte af en, der var droppet ud på KU. Den eneste jeg har tilbage hedder "Handbook of Personality" af John Pervin. Endnu et tykt, tætskrevet bæst af en bog, som er langt over hvad jeg realistisk set kan tygge mig igennem.

@Cheech

Den lyder også tung. Det er de fleste af de tunge "textbooks", synes jeg. Skal du have noget letlæst, der tager interessante emner op, vil jeg måske anbefale "Psyken - mellem synapser og samfund" af Svend Brinkmann. Den har en ret god (og letlæselig) indføring i forskellige anskuelser af, hvad psyken er, og hele "psyke"-debatten, som stadig raser indenfor psykologien.

@Bosse

Jeg skriver Idioten på min liste!

Hvad forstår du forøvrigt, ved "individualisering"?

Tidligere var der fokus på nedbrydning af klasser, fælleskaber mv. men senere er det i højere grad slået over i øget fokus på at det enkelte individ, i højere grad skal tage ansvar for sin egen tilværelse, samtidig med at rammerne skal skabes, således at man kan realisere sit potentiale og skabe sin egen identitet, fri for tidligere restriktioner. Det var de store linjer.

I psykiatrien handler det vel i højere grad om en "stabiliseringsproces" oder? Paralellen værende, at det handler om at hjælpe det sande jeg påvej.

@ Bosse

Så er vi nok enige om, hvad individualisering er.

Angående psykiatrien, så er jeg ikke helt med på dit spørgsmål - men hverken klinisk psykologi, eller psykiatrien er egentlig et område jeg interesserer mig synderligt for. De færreste kliniske psykologer, vil dog nok sige at de hjælper et "sandt selv" på vej - så skal du mere over i noget humanistisk psykologi og Carl Rogers.