Snak

Den er noteret Curtis, tak.

Curtis, jeg har faktisk en anden ting jeg gerne vil drøfte med dig. Hvis du har tid, må du gerne kontakte mig på CChristensen1985@gmail.com, alternativt messenger, hvor jeg dog ikke er klar over, om vi har nogle fælles bekendte. Mit messenger-nick afslører lidt for meget af mit navn til at jeg vil lægge det ud her.

You got mail.

Som indføring i sociologisk teori/samfundsteori er den her ret uovertruffen.

http://www.saxo.com/dk/i…ndet-4.aspx

Marmorbiblen kalder de den vist ude på KUA - men det skal ikke afholde en fra at bruge den. :D

Der er også kommet en tilsvarende for relativt nylig med politisk teori. Den har jeg dog ikke brugt/læst, og jeg ved ikke, om formen passer til de(t) emne(r), og om den således kan opnå samme klassikerstatus.

Har lige læst Jonathan Safran Foers Ekstrem højt & utroligt tæt på. Den er blændende og kan varmt anbefales. Det er en rørende roman, og den måde han leger med selve formen på er interessant. Jeg ved ikke, om det er planer om en filmatisering af denne også, men det kunne være spændende at se den overført til lærredet.

Edit: Filmen er på vej, kan jeg læse mig til. Bliver spændende at se, hvor godt det projekt lykkes.

Jeg er halvt igennem Jean-Christophe Grangés "De Døde Sjæles Skov". Den holder foreløbig niveauet.

Forrige bog, jeg læste, var "The Finkler Question" af Howard Jacobson. Den var hård og gjorde nar af ynkelige mænd sidst i 40érne, hvilket jo er at gå lidt tæt på... Er der andre, der har læst den??

Under oprydning fandt jeg "Album" af Benn Q Holm. Er den værd at læse i påskeferien??

Er næsten færdig med Stenkoncilet af Grangé den sidste jeg mangler. Jeg synes den holder det samme niveau, og er vildt spændende. Det er nok bare ikke din stil Repos :-)

Hehe, nej. Jeg har faktisk læst Stenkoncilet. Hvis jeg husker rigtigt er det den om shamanisme samt noget forsøgshalløj i det gamle Sovjet. Den brød jeg mig ikke synderligt om. Grange falder i den fælde, hvor der absolut ikke må dvæles for meget, og derfor bliver det hektisk, forceret, og der bliver draget hurtige konklusioner.

Af samme grund bryder jeg mig heller ikke om Jussi Adler-Olsen, som i den grad er opreklameret.

Til gengæld er jeg faldet pladask for Dorph og Pasternak. De skriver virkelig godt og i et tempo, der tillader historien at udfolde sig.

Jeg gik lidt død i "Jeg er ikke her", men var heller ikke i læsehumør på det tidspunkt. Var lidt for meget psykolog halløj med, har du læst den?

Nej, den er jeg ikke nået til endnu. Startede med Afgrundens rand, og er nu igang med Om et øjeblik i himlen. Det er mest fordelagtigt at læse dem i rækkefølge, da personerne og deres sidehistorier går igen. Selve plottet er dog selvstændigt. Jeg er ret begejstret over dem indtil videre.

Har du læst Safran Foer? Hvis ikke, så gør dig selv den tjeneste.